Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patricier - patricius - Patrick - Patrick-Orden - Patricot, Jean - Patrie, La - Patrimonialjurisdiktion - Patrimonialstat - patrimonium - Patrimonium Sancti Petri - Patriot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høvding Attus Clausus flyttede til Roer med hele
sin Slægt og optoges bl. P.; indtil 445 havde
endog Ægteskaber mellem P. og Plebejerne
ingen juridisk Gyldighed. P. havde alene
Adgang til Republikkens højeste Embede,
Konsulatet, saavel som til Præsteskaberne,
og Statens Jord (ager publicus)
bortforpagtedes alene til dem. Da nu Tilgangen til P.
ophørte, og adskillige Slægter med Tiden
uddøde, medens Plebejernes Antal stadig tiltog, og
mange Plebejere ogsaa erhvervede sig
betydelig Formue, blev Forholdene saa forandrede, at
P., som opr. havde udgjort Hovedmassen af
Befolkningen, til sidst blev en lille privilegeret
Klasse. Efterhaanden tabte deres Overmagt sig
ogsaa (se nærmere under Plebejere), og det
endte med, at de kun havde nogle ganske,
enkelte Forrettigheder tilbage, f. Eks. Eneadgang
til nogle faa af de højeste Præsteskaber. P.’s
Plads indtoges i Republikkens senere Tid paa
en Maade af den ny Embedsadel, Nobiliteten,
men selvfølgelig vaagede de patriciske Slægter,
der var tilbage, med Skinsyge over deres gl.
Adel. I Kejsertiden hændte det dog hyppig, at
ny Slægter optoges bl. P., ligesom Kejserne
selv regnedes for P.
H. H. R.
patricius (lat.), Patricier (s. d.). I den
seneste rom. Kejsertid forekommer p. som en
personlig Hæderstitel, der tildeltes af Kejseren
og medførte høj Rang, og betydelige Privilegier.
H. H. R.
Patrick [’pätrik], Irlands Apostel og Helgen,
levede i 5. Aarh., d. 461, men hans Oplevelser
er saa overgroede af Sagn, at man ikke ved
meget med Vished om ham. Han skal være Søn
af en Diakon og født i Britannien. 16 Aar gl
blev han fanget af Sørøvere og ført til Irland,
og her blev han vakt til levende Kristendom.
Han kom tilbage til sit Fødeland, men følte sig
dragen til Irland og drog da atter didhen som
Missionær. Hvor meget han udrettede, er uvist,
men han grundlagde i hvert Fald en Menighed
paa Øen. Hans Missionspraksis var først at gaa
til Høvdingerne og derefter til Folket. Af de
Skr, som tillægges P., synes to at være ægte,
Confessio og Epistola; det første er en Slags
Selvbiografi. (Litt.: Fr. Nielsen,
»Haandbog i Kirkens Historie« [II, »Middelalderen«,
1897]).
A. Th. J.
Patrick-Orden [’pätrik-] (den hellige
Patricius’ Ridderorden), irsk Fortjenstorden,
stiftet 1783 af Georg III. Englands Konge er dens
Overhoved, Vicekongen dens Stormester.
Medlemmer: en Prins af det kgl. Hus, 22 Knights
companions og forsk. Embedsmænd. Ordenstegn:
ovalt hvidt Skjold, i hvis Midte et rødt, med
Kløverblad forsynet Patricks-Kors, der er
omgivet af en Guldring (hvorpaa Omskriften: Quis
separabit, 1783) med Kløverkrans. Lyseblaat
Baand.
Patricot [patri’ko], Jean, fr. Kunstner, f.
11. Marts 1865 i Lyon, gik paa Lyons
Kunstskole, vandt her 1883 Prix de Paris,
uddannede sig i Hovedstaden under Henri Dupont og
Cabanel og fik 1886 Grand Prix de Rome. P.
udstillede gode Landskaber (»Hagar i Ørkenen«)
og Portrætter (G. Perrot [1899], Mme Loubet
[1902]), men vandt særlig Opmærksomhed ved
fortrinlige Stik efter Botticelli (Judith, Venus’
Fødsel), Fiesole og særlig B. Gozzoli (Freskerne
i Pal. Riccardi, Firenze) og moderne Kunstnere.
Han er ogsaa peintre-graveur. (Litt.: R. Marx,
J. P., Peintre et graveur [Billedværk, 1902]).
A. Hk.
Patrie, La [lapatri’], parisisk Dagblad,
stiftet 1841. Detl støttede fra 1848 Louis Napoleon
og er derefter blevet Bonapartisternes Organ.
Under Republikken blev det i fremtrædende
Grad Revanchens Organ; fra 1905 blev det ledet
i klerikal Retning.
Patrimonialjurisdiktion,
Dommermyndighed, grundet paa Besiddelse af Jordejendom af
en vis Størrelse, undertiden i Forbindelse med
adelig ell. anden personlig privilegeret Stand
hos Besidderen. P. forekom i Middelalderen og
langt op i nyere Tid i stor Udstrækning i næsten
alle europæiske Lande. Den var et alm. Led i
det feudale System, idet Lensmændene som
Regel var i Besiddelse af en større ell. mindre
Del af Doms- og Øvrighedsmyndigheden paa
deres Godser, og en lgn. Myndighed havde de
kirkelige Autoriteter paa Kirkegodset i Kraft af
dettes Immunitet (s. d.). Ogsaa i Danmark har
P. i ældre Tid været kendt, om den end her
var mindre udviklet end mange andre Steder.
Kirken udøvede den i Middelalderen i et vist
Omfang paa Kirkegodset, hvorom henvises til
Immunitet. Adelen opnaaede den derimod
strengt taget ikke, idet Birkeretten, der i øvrigt
aldrig blev nogen alm. adelig Forret, ikke
gav Ret til selv at dømme, men kun til at
beskikke Dommerne (se nærmere Birk). Under
Enevælden kom Lensbesidderne (Lensgrever og
Lensfriherrer) derimod i Kraft af deres
Amtmand »myndighed for saa vidt i Besiddelse af
P., som de øvede Jurisdiktion i samme
Omfang som Amtmændene, d. v. s.
Skiftejurisdiktion og i senere Tid Jurisdiktion som
Overdommere i Politisager, og patrimoniel
Skiftejurisdiktion indrømmedes ogsaa Ejere af komplette
Sædegaarde og visse andre Ejendomme. Større
Bet. end P. havde den patrimonielle
Øvrighedsmyndighed, der ikke blot under Enevælden i
vid Udstrækning tilkom Lensbesidderne i deres
Egenskab af Amtmænd, men ogsaa baade da
og tidligere var indrømmet andre Godsejere,
før 1660 kun adelige, senere tildels ogsaa
uadelige. Ang. visse særlig vigtige Former af denne
Myndighed henvises til Hals- og
Haandsret og Sagfald. For saa vidt P. og
patrimoniel Øvrighedsmyndighed var en til Adel,
Titel og Rang knyttet Forret, bortfaldt den ved
Grl. 5. Juni 1849 § 97, og i øvrigt ophævedes
den ved forsk. Love fra de nærmest flg. Aar.
P. J. J.
Patrimonialstat betegner en statsretlig
Ordning, hvorefter Staten, d. v. s. Territoriet med
den derpaa værende Befolkning opfattes som
Genstand for Fyrstens Herskerrettigheder ell.
endog ligefrem som hans Ejendom.
P. J. J.
patrimonium (lat.), Arv, særlig Fædrenearv,
Arvegods, Formue.
H. H. R.
Patrimonium Sancti Petri, se
Kirkestaten.
Patriot (gr.), egl. Landsmand,
Fædrelandsven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
