Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patronatsret - Patronfører eller Tilbringer - Patronholder - Patronkarre - Patrontaske - patronus - Patronvogn - Patronymikon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resourcer i Kirkeformuens Realisation. Ved alle
Salg blev vel Kirkernes Vedligeholdelse gjort
til den strengeste Pligt, og man stræbte at sikre
Kirkeejendommenes Integritet bl. a. ved at
forudsætte, at Kirkeejeren førte et ordentligt
Kirkeregnskab, om hvilket der dog kun blev
Spørgsmaal i Tilfælde af Misligholdelse; men Følgerne
af den hele Handel — der næppe har sit
Sidestykke i Kristenheden — blev dog væsentlig
sørgelige. Ejerens Fordel blev i de fleste Tilfælde
det fornemste Hensyn, og Menigheden
berøvedes i væsentlig Grad den naturlige Interesse for
sin Sognekirke, da den blev en privat Købers
Ejendom. Efter at Kaldsretten er ophørt med
at være en Del af P., er imidlertid Forskellen
mellem Kirkepatroner og Kirkeejere udvisket,
og i Lovgivningen behandles de under eet og
benævnes nu alm. Kirkeejere ell.
Kirketiendeejere. Om Afløsning af disses Forpligtelser blev
der givet Regler i Lov om Afløsning af Tienden
af 15. Maj 1903 § 23, og herefter er langt den
største Del af Kirkerne overgaaede til Selveje.
(Litt.: Engelstoft i »Theol. Tidsskr.«
[1842]).
(O. D.). V. H.
Patronfører eller Tilbringer, den
Mekanismedel af Geværmagasinet, i Reglen en
Fjeder ell. en Vægtstang, der under
Skydningen bringer Patronen fra Magasinet op bag ved
Geværløbet, saaledes at den ved Laasens
Lukning føres ind i Kammeret.
(E. P.). C. Q.
Patronholder, Apparat, hvori Patronerne
er anbragte paa en saadan Maade, at de af
Skytten hurtigt og let kan indføres i Geværet
ell. Magasinet ell. sidde sikkert og bekvemt i
Patrontasken.
(E. P.). C. Q.
Patronkarre, se Patronvogn.
Patrontaske af Læder, hvori Soldaten fører
sin Ammunition, er, oftest ved Hjælp af 2
Stropper paa Bagsiden, anbragt paa Livremmen, er
forsynet med Laag, der er fastknappet ved en
Læderstrop til en Knap paa For- ell.
Undersiden af Tasken, er undertiden inddelt i Rum,
hvert til en Patronholder til 5 ell. 10 Patroner,
ell. forsynet med trappeformede Afsatser i
Bunden, hvorved Patronholderne kommer til at
staa i forsk. Højde. I en lille Lomme indvendig
i Laaget medføres en lille Olieflaske og lidt
Blaar til Geværets Indsmøring og Rengøring. P.
rummer 40—50 Patroner, og hver Mand bærer
paa sin Livrem 2 P., undertiden tillige en
tredie, der i saa Fald anbringes under
Tornysteren.
(E. P.). C. Q.
patronus (lat.), Forsvarer, Beskytter, brugtes
i det antikke Rom som Betegnelse for den
fornemme og ansete Borger i Forhold til hans
Klienter (se Klientel), hvis Tarv han paa
mange Maader havde at varetage. Ligeledes
valgte ofte fremmede Stater en anset Romer til
P., for at han kunde varetage deres offentlige
og private Interesser i Rom.
H. H. R.
Patronvogn, det Køretøj, hvori Afdelingerne
medfører deres Reserveammunition under
Feltforhold. P. er enten et 4 Hjuls Køretøj med 1
ell. 2 Spand Heste, og der haves da i Reglen
kun 2 P. ved hver Bataillon, ell. en 2 Hjuls
Karre med 1 Spand Heste, i hvilket Tilfælde
der findes 1 P. for hvert Kompagni. P. er enten
alm. Trainvogne, ell. de er konstruerede
saaledes, at de i de raskeste Gangarter kan føres
frem gennem Terrainet; de er da bredsporede,
med høje og svære Hjul, stærkt byggede og
forsynede med Gaffelstang. Efter som P. er 2 Hjuls
ell. 4 Hjuls Køretøj rummer den 12—15000 ell.
25—30000 skarpe Patroner, der er fordelte i
Bundter ell. Kasser i p. Desuden er den
forsynet med nogle Pionerredskaber, Tovværk,
Lygter o. l., der er fastspændte udvendig. De
Afdelingerne tildelte P. hører til det saakaldte
Fægtningstrain, der under Krigsmarcher
følger umiddelbart efter Marchkolonnerne, og som,
saa snart Afdelingerne udvikles til Fægtning,
sendes frem bag Fægtningslinien. Desuden
findes der i Ammunitionskolonnen et Antal P.,
der skal afløse de foranværende, efterhaanden
som disse under Kampen bliver tømte af
Afdelingerne.
(E. P.). C. Q.
Patronymikon (gr.; Plur. Patronymika)
kaldes i Grammatikken et Ord, der er dannet af
en Mands Navn og bruges som Benævnelse paa
hans Afkom. Er Afstamningsnavnet dannet af
en Kvindes Navn, Moderens Navn, kaldes det
Metronymikon. Brugen af P. er alm. i Sanskr.,
Græsk o. fl. a. gl. Sprog, f. Eks. gr Peleides,
Søn af Peleus ɔ: Achilleus; Tantalis,
Datter af Tantalos. I Germansk falder den
patronymiske Orddannelse til Dels sammen
med Diminutivdannelsen (se Diminutiv):
Skjoldunger (af Skjold), Ynglinger
(af Yngve), Karolinger (af Karl) o. s. v.
— En gl vidt udbredt Navneskik er det
ligeledes, at Faderens Navn (i Genitiv, med ell.
uden Tilføjelse af »Søn«, »Datter«) ell. et deraf
afledt Adjektiv føjes som Tilnavn til Sønnens og
Datterens Navn: Josva Nun’s Søn, Harald
Gorm’s Søn, Asfrid Odinkar’s Datter — Darius
Hystaspis’, Miltiades Kimon’s. De russ. P.
dannes adjektivisk af Faderens Fornavn og ender i
Maskulinum paa -vitsch, i Femininum paa
-vna. De nygræske ender paa -polos
(etymol. samme Ord som dansk Føl). Armenieren
kendes paa sit -ian-Navn. Den keltiske
Afstamning kendes paa det foransatte O’, Mac-
(O’Brien, Mac Adam, ogsaa skrevet McAdam).
Opr. føjedes -sen og -datter til Faderens
Fornavn. Hed Faderen Peder Jensen, saa hed
Sønnen Jens Pedersen og Datteren Kirsten
Pedersdatter. I det dgl. Omgangssprog nævnedes
baade Fornavn og Efternavn ikke blot om
Mænd, men ogsaa, hvad der lige til vore Dage
har været alm. Skik i Jylland, om Kvinder.
Heri maa man søge Grunden til, at »Søn« er
blevet svækket til -sen og »Datter« i Jysk til
-de(r). I Sønderjyllands sydligste Egne er de
danske sen-Navne tidlig under den tyske
Indflydelse blevne faste, arvelige Slægtsnavne, ikke
blot for Mænd, men ogsaa for Kvinder. Senere
bredte denne Navneskik sig videre i Danmark
bl. Befolkningen uden for Bondestanden. I 18.
Aarh. blev den lovbefalet i Sønderjylland, i 19.
Aarh. i det øvrige Danmark. Endnu den Dag i
Dag kan man ved Hjælp af Efternavnene kende
de opr. Nationalitetsforhold i Sydslesvig.
Befolkningen af dansk Afstamning har -sen-Navne
(Petersen). Frisernes Efternavne ender paa
s (Peters). Tyskerne bærer Slægtsnavne.
Navne som Petri, Zachariæ er latiniserede
Gengivelser af Petersen, Zachariassen.
(P. K. T.). O. Jsp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
