- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
976

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pattedyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oftest. Yderligere Sammenvoksninger finder ofte
Sted, saaledes radiale og intermedium hos
Rovdyr, Flagermus, mange Insektædere og Gnavere.
Hos de fleste P. optræder der ved Randene af
Haanden 2 Seneforbedringer (sesamoidea), af
hvilke navnlig det ved den ydre Rand, os
pisiforme
, er konstant; en lgn. Dannelse er
Muldvarpens store halvmaaneformede os falciforme
paa Haandens indre (radiale) Rand. — Af
Mellemhaandsben (metacarpalia) og Fingre
(digiti) er der aldrig mere end 5; de benævnes
med Nr. 1—5, regnet fra den indre, radiale Side;
een ell. fl. Fingre kan være rudimentære ell.
mangle, hyppigst sker det i Ordenen 1., 5., 2.,
4.; samtidig reduceres det tilsvarende
metacarpale mere ell. mindre; de tilbageblivende Fingre
og Mellemhaandsben vinder da som Regel i
Styrke og Udvikling. Kun Hvalerne kan have
mere end 3 Led i en Finger, færre findes
jævnlig; Tommelen, Nr. 1, har aldrig mere end 2.
Hos Drøvtyggere omdannes Mellemhaanden,
idet 3. og 4. vokser sammen, medens 2. og 5.
kun hos Dværghjortene er til Stede i hele deres
Længde. — Baglemmerne, der jo under
Gang og Løb væsentlig leverer Drivkraften, er i
det hele længere og kraftigere end
Forlemmerne; ligeledes er Forbindelsen med Kroppen
fastere end hos disse, idet Bækkenet og
Bækkenhvirvlerne indgaar i en meget fast Forbindelse
med hinanden. Alle 3 Bækkenknogler,
Hofteben (ossa ilii), Sædeben (ossa ischii) og
Skamben (ossa pubis) findes hos alle, undt.
Hvaler og Søkøer, hvor hele Partiet er dannet
af 1 ell. (hos Dygongen) 2 løst liggende
Smaaknogler, der dog hos Søkøerne med Baand staar
i Forbindelse med Hvirvelsøjlen. Hyppigst er
Bækkenet langt og smalt; Tilhæftningen til
Bækkenhvirvlerne findes ved Hoftebenets forreste
Del, Ledskaalen for Laaret ved dettes bageste
Ende. Knoglerne paa hver Side smelter altid
fuldstændig sammen med Alderen. Symfysen er
snart indskrænket til Skambenene, snart
omfatter den ogsaa Sædebenene, og en fuldstændig
Sammenvoksning finder ogsaa her ofte Sted;
hos Muldvarp, Spidsmus og nogle Flagermus
mangler Symfysen helt, og de to Bækkensider
er saaledes helt adskilte. Om Pungben
(epipubes), se Pungdyr. — Grundplanen i
Baglemmerne er i øvrigt den samme som i
Forlemmerne, og hyppigst er de ogsaa ganske analogt
udviklede; kun hvor Forlemmerne er spc.
uddannede til Gravning, Svømning ell. Flugt,
fraviges dette. Baglemmer mangler helt hos
Hvaler og Søkøer; kun hos nogle Hvaler, som
Grønlandshvalen, er der ubetydelige Rudimenter
tilbage. — Gennemgaaende er Baglemmet lidt
mere frit end Forlemmet. Laarhovedet sidder
hyppigst paa Enden af en kort Hals, der dog
mangler hos Hovdyrene, hvor hele Knoglen er
meget kort; særdeles kort er den ogsaa hos
Sælerne. Laarknoglen har indtil 3 Knuder (»Knoer«),
der tjener som Tilhæftningssteder for Muskler,
nemlig trochanter major, t. minor og ofte en t.
tertius hos Egern, Hare og Bæltedyr. Foran
Knæleddet ligger der oftest en Knæskal, en
Forbening i Senen til Leddets Strækkemuskel. Som
Regel staar kun den forreste af Underbenets
Knogler, Skinnebenet (tibia), i
Ledforbindelse med Laarbenet; det bageste Lægben
(fibula) er altid meget svagere, hos Sæler, visse
Insektædere og Gnavere samt hos Bæltedyr
sammenvokset med Skinnebenet; hyppigt er det
rudimentært; saaledes er kun dets øverste Ende
til Stede hos Hesten, kun dets nederste hos de
fleste Drøvtyggere. Hos Pungdyrene findes en
albueagtig Udvækst paa Lægbenets øvre Ende,
medens Knæskallen til Gengæld mangler.
Fodroden (tarsus) har altid i øverste Række 2
Knogler, Springbenet (astragalus) og
Hælbenet (calcaneus), af hvilke det første ligger
mere dorsalt og næsten udelukkende danner
Ankelleddet, det sidste mere ventralt og forlænges
bagud med Hælen (tuber calcis), hvortil Senen
fra Fodens Strækkemuskel fæster sig. Et
centrale findes her som i Haandroden, men ligger
altid forskudt til Fodens indvendige, tibiale
Side, medens Hælbenet naar helt til den
nederste Knoglerækkes yderste, større Knogle,
hvortil baade 4. og 5. Mellemfodsben
(metatarsale) fæster sig. Desuden er der en
Fodrodsknogle, svarende til hvert af de andre 3
metatarsalia. Af Sesamknogler findes en vel
udviklet paa Tarsens Midte ved dens indre Rand
hos mange Rovdyr og Gnavere; mindre hyppig
ogsaa en ved den ydre Rand. I Alm. ligger der
ogsaa en Sesamknogle under Leddet mellem
hver Taa og dens Mellemfodsben. Bygningen af
disse Dele og deres Udvikling er ganske som i
de tilsvarende Partier af Forlemmerne.

Kraniet. Da Hjernens og Kæbernes
Udvikling varierer stærkere end i nogen anden
Dyreklasse, finder man ogsaa her større Vekslen i
Kraniets Bygning, hvortil kommer, at dette tit
indeslutter store luftfyldte Rum i Pandebenet a.
a. Knogler, og at der ofte findes store
Benkamme til Fæste for Tygge- og Nakkemusklerne.
Kraniet forbener omtr. fuldstændigt og
indeholder kun en Smule Brusk. Karakteristisk for P.
er i øvrigt de dobbelte Nakkeledknuder, den
enkelte paa Tindingebenet direkte indleddede
Underkæbeknogle og den ubevægelige Overkæbe.
Underkæbeknoglerne er fortil forbundne med
Bindevæv, snart vokser de med Alderen
inderligt sammen (Hest o. a.), snart holder de sig
stedse adskilte (Drøvtyggere, Gnavere o. m. a.).
Kun hos Kloakdyrene smelter alle Knoglerne
tidlig helt sammen, saa at man ikke ser de ellers
helt tydelige Sømme. De enkelte Stykker og
deres indbyrdes Beliggenhed er i det væsentlige
som i Menneskets Kranie (se Hoved), kun er
Mellemkæbebenet selvstændigt, optages ikke som
hos Mennesket allerede i Fostertilstanden i
Overkæben, Ledben mangler stedse, og Pandebenene
vokser som Regel ikke sammen. Et kileformet
Mellemisseben (interparietale) bagtil mellem
Issebenene findes jævnlig; hos nogle Rovdyr
smelter det sammen med Nakkebenet, hos
Drøvtyggerne med de her sammenvoksede Isseben; hos
fl. Gnavere er det frit hele Livet. Hjernekassens
Hulrum strækker sig helt frem til Næsehulen;
denne er stærkt udviklet, delt i Midtlinien ved
en brusket og delvis forbenet Skillevæg. De
forsk. Kranieformer er omtalte under de enkelte
Grupper, her derfor kun nogle alm.
Bemærkninger. Hos Aberne er Formen endnu omtr. som
hos Mennesket; men Ansigtspartiet, særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free