Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patteson, John Coleridge - Pattesygdomme - Patti - Patti, Adelina og Carlotta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Apr. 1827 i London, d. 20. Septbr 1871 paa
Nukapu, en af Santa Cruz Øerne. Faderen var en i
højt anset Dommer. Hjemmet var velhavende,
præget af fin Dannelse og oprigtig Fromhed.
Allerede tidligt besluttede Drengen at ville være
Præst, og Tanken om at blive Missionær fik han
i 14 Aars Alderen, da han hørte G. A. Selwyn
(s. d.) holde Afskedsprædiken, inden han drog
ud til Ny Zeeland som Biskop. Efter sin
Skolegang i Eton studerede P. Teologi i Oxford og
blev derpaa Præst i Landsbyen Alfington i
Syd-England. Her vandt han snart sin Menigheds
Kærlighed; men et Møde med Biskop Selwyn,
som kom hjem paa Besøg fra Ny Zeeland, fik
P. til at bestemme sig for Missionsgerningen.
1855 rejste han med Selwyn til Ny Zeeland for
at blive Biskoppens Medhjælper i Missionen bl.
Befolkningen paa Melanesien. Da der paa disse
Øer taltes saa mange forsk. Sprog, at det ikke
var muligt at skaffe europ. Missionærer til dem
alle, søgte Selwyn at faa unge indfødte fra de
forsk. Øer til at bosætte sig paa Ny Zeeland.
Her blev de saa oplært i Kristendom for senere
at blive sendt som Evangelister til deres Fødeø.
Ledelsen af denne Missionsskole blev nu
overdraget P., som viste sig i Besiddelse af en
ualmindelig Sprogevne, saa at han efterhaanden
lærte at tale 13 forsk. Sprog, og en opofrende
Kærlighed i Omgangen med disse unge,
stinkende Vilde, som snart hang ved ham med
trofast Hengivenhed og gjorde overraskende
Fremskridt i kristelig Henseende. 1861 indviede
Selwyn ham til Missionsbiskop for Melanesien.
Ban flyttede nu Missionsskolen til Øen
Norfolk, hvis Klima var mildere end Ny Zeelands.
I øvrigt foretog han forsk. Missionsrejser til
de melanesisike Øer. Men paa samme Tid rejste
ryggesløse Skippere rundt, fangede unge
indfødte ell. lokkede dem ud paa deres Skibe,
undertiden ved at bilde dem ind, at Biskop P.
var om Bord, hvorpaa de førte dem bort og
solgte dem som Arbejdere i Australien. Disse
Ugerninger vakte naturligvis Mistro, Had og
Hævnlyst hos Melanesierne, og da P. 1871
landede paa Øen Nukapu, blev han overfaldet og
myrdet af de indfødte, til Hævn for, af 5 Mand
fra Øen kort før var blevet bortført af de hvide
Menneskerøvere. Efterretningen om P.’s
Martyrdød vakte dyb Sorg, baade paa Sydhavsøerne
og i England, hvor Regeringen traf
Foranstaltninger til at bringe den afskyelige
Menneskehandel til at ophøre. (Litt.: Ch. M. Yonge,
Life of J. C. P., I—II [Lond. 1873]; E. S.
Armstrong, The History of the Melanesian
Mission [Lond. 1900]; A. C. L.
Grove-Rasmussen, »Kristelige Levnetsløb« [Odense 1887], S.
147—206).
L. B-n.
Pattesygdomme spiller — ligesom
Lidelserne i selve Mælkekirtlerne — en stor Rolle
hos de Dyr, der er udviklede til Malkedyr. De
behandles derfor i et særligt Afsnit af den
veterinære Kirurgi. De hyppigst forekommende
Lidelser er Saardannelser, fremkomme,
enten som en Følge af Udslæt (i Reglen Kopper),
Knusning af Pattens Væg ell. ved selve
Malkningen. Saarene er ofte meget smertefulde, og
Dyrene søger derfor at værge sig mod
Malkningen, som paa denne Maade kan blive meget
vanskelig. Af let forstaaelige Grunde er
Patterne meget udsatte for at blive tilsmudsede og
derigennem inficerede med Kim, som kan give
Anledning til mere ell. mindre ondartede og
langvarige Betændelsesprocesser; men selv
bortset herfra, vil Saar paa Patterne som oftest
hele langsomt p. Gr. a. den idelig gentagne
Irritation ved Malkningen. En anden meget vigtig
Gruppe af P. danner Tilstopningerne
af Patten enten ved Skillevægge, som
under visse Omstændigheder kan danne sig i
Mælkekammeret ell. ved Tillukning af
Mælkekanalen p. Gr. a.
Betændelsesprocesser i Pattens Spids, Fortykkelse eller
Løsrivning af det overfladiske Lag (Epitelet) af
den Mælkekanalen beklædende Slimhinde.
Saardannelserne behandles efter alm. kirurgiske
Regler. For at undgaa Irritationen ved
Malkningen kan det undertiden blive nødvendigt at
udtømme Mælken gennem et »Mælkekateter«,
»Mælkerør« (et Metalrør, som gennem
Mælkekanalen føres op i Mælkekammeret og derved
tillader Mælken at strømme ud). Skillevægge
gennemskæres med særlige Instrumenter,
indførte i Mælkekammeret ell. sprænges ved at den
ovf. staaende Mælk med Haanden eller med
tangformede Apparater presses ned mod
Skillevæggen. Tilstopninger hæves, ved at
Mælkekanalen udblokkes ved Bougier (Tarmstrenge),
opspaltes med Kniv (»Mælkenaal«) ell. helt
fjernes ved Afklipning af Pattens Spids. Alle
Operationer, ved hvilke der føres Instrumenter ind
i Mælkekammeret, maa foretages under
Antiseptik, da man i modsat Tilfælde udsætter sig for
at fremkalde heftige, ifektiøse
Betændelsesprocesser i Mælkekirtlerne (se
Yverbetændelse).
(G. S.). F. N.
Patti, By paa Sicilien, Prov. Messina, ligger
tæt ved Nordkysten, 51 km VSV. f. Messina og
ved Jernbanelinien Messina—Palermo. (1911)
10450 Indb. P. har Domkirke, Lyceum,
Gymnasium, er Sæde for en Biskop og driver
Lervaretilvirkning samt lidt Handel.
C. A.
Patti, 1) Adelina (Adela Iuaña Maria),
ital. Sangerinde, den ypperste Repræsentant i
19. Aarh. for
den gamle ital.
Sangkunst, bel
canto, f. i
Madrid 19. Febr
1843 af ital.
Forældre
(Faderen
Salvatore P.,
Tenorsanger, f. i
Catania.
Moderen, f. i Rom,
kendt under
Navnet Signora
Barilli som
fortræffelig
Sopransangerinde), d. 27.
September 1919 paa
sit Slot
Craig-y-Nos i Wales. P. kom tidlig til New York,
hvor hun fik sin Opdragelse, blev undervist i
Sang af Stifbroderen Barilli, en dygtig Sanger,
 |
| A. Patti. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
