- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
990

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulding, James Kirke - Pauli, Georg Wilhelm og Hanna Hirsch- - Pauliana actio - Paulikianere - Paulin, Paul - Paulinus, Pontius Meropius Anicius - Paulinus fra Aquileja - Paulinzelle - Paulit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

South (1817), en Skildring af Livet i Virginia
og et Forsvar for Slaveriet, Koningsmarke, the
Long Finne
(1823), der giver en humoristisk
Skildring af Svenskernes Bosættelse i Delaware,
Merry Tales of the three Wise Men of Gotham
(1826), The Dutchman’s Fireside (1831) og
Westward Ho! (1832), to Romaner, der i sin Tid var
meget populære, men nu saa godt som glemte,
Life of Washington (1835), Slavery in the
United States
(1836), der forsvarer Slaveriet ud fra
økonomiske, sociale og psykol. Synspunkter;
The Old Continental (1846), The Puritan and
his Daughter
(1849). — Som det ses, var P. en
meget produktiv Forf. og maa regnes til de
betydeligere i den tidligere amer. Litt.; naar
han ikke har faaet saa stor Bet. som
Washington Irving, ligger Grunden i hans Mangel paa
Kunst. Hans Bøger er livlige, fulde af
humoristiske Blink, men han mangler ganske Kritik,
og de er derfor i høj Grad ujævne og daarlig
byggede. Hans Værker er fl. Gange udgivne, og
hans Liv er skildret af hans Søn i Literary Life
of J. K. P.
(1867).
(T. L.). I. O.

Pauli, 1) Georg Wilhelm, sv. Maler,
f. 2. Juli 1855 i Jönköping. Efter Akademitiden
fortsatte han sin Uddannelse i Paris og Italien
og forestod 1892—97 Göteborg Musei Rit- och
Mälarskola. P.’s første Arbejder var fint og
dygtigt gennemførte Billeder i Tidens Smag,
især mange Genrebilleder, Interiører med vel
truffen Lysvirkning og med Hjemlivets Hygge
over sig, adskillige ital. Landskaber og
stemningsfulde Skildringer fra Sthlm og Omegn.
Kendte Arbejder: Aftenlæsning (1884,
Helsingfors Gal.), Sygesengen (1885), Ruinerne
(Göteborg Mus.), Konfirmandens Toilet, Sommeraften
(1887), Romerske Ammer (1888, Göteborg Mus.),
Min Hustru, Legende, Ofelia, Vinteraften (1889,
Göteborg Mus.), Pastellen »Mor Elände« (1891,
Thiel’ske Gal.) etc. I 1890’erne tog han
dekorative og monumentale Opgaver op, og han blev
en af Sveriges betydeligste Freskomalere;
lydhør overfor Tidens Rørelser var han tidlig med
i den symbolistiske Bevægelse, ligesom han
senere indoptog Kubismen i sin Kunst. I Beg. af
Halvfemserne malede han dekorative Arbejder
for Hotel Rydberg, derefter de tre Fresker:
Handel og Søfart, Videnskab, Parnas for
Göteborg Mus.’s Trappeforhal (1896), udsmykkede
Foyer’en i Sthlm’s kgl. Teater, udførte
Malerier for Södermalms läroverk i Sthlm og for
Östermalms smst. (1910 Fresken »Maj«), for
Jönköpings ny elementärläroverk (1912—13), for
Sthlm’s Handelsbank (1905) og Rigsbank (1906),
Al-secco-Maleri i Sthlm’s Stadshus (1920) m. m.
Fra 1910 er Oliemaleriet »Tre badende Piger«,
et af hans betydeligste Arbejder. Fra 1914
Kiruna-Billeder. Han illustrerede »Gösta Berling’s
Saga« (1903). P. tog desuden med sin Pen
livlig Del i Kunstlivet, bl. a. en lille Monografi
om Josephson (1902), »Konstnärslif« (1913, Saml.
af Art. fra Tidsskrifter m. m.), »Konstens
Socialisering« (1915), »Vägmäleri« (Sthlm 1920). —
2) Hanna Hirsch-P., f. i Sthlm 1864, gift
med ovenn. G. W. P. 1887, studerede i Sthlm,
Paris og Rom, virkede 1892—97 i Göteborg. Hun
debuterede 1885 med »Familiegruppe om
Lampen« og har malet dygtige Portrætter,
Landskaber, Historiemalerier (det lidt søgte
»Prinsessan« [1896], Kria Nationalgal.). Paa den
baltiske Udstilling 1914 i Malmö saas bl. a. det
store »Handarbetets Vänner«, paa den sv.
Udstilling i Kbhvn 1916 »Vänner« (ɔ: Ellen Key,
Sthlm’s Nationalmus.), paa
Göteborg-Udstillingen 1923 bl. a. betydelige Portrætter af Hugo
Krafft (l896) og Fru Olga Bratt.
A. Hk.

Pauliana actio (lat.). Efter den romerske
Ret kunde, naar en Skyldner i den Hensigt
at skade
sine Kreditorer forringede
sin Formue, den Kreditor, der p. Gr. deraf ikke
opnaaede Fyldestgørelse, ved P. a. angribe
Retshandelen, dersom Medkontrahenten havde
indgaaet den med Kundskab om Skyldnerens
svigagtige Hensigt, ell. hvis det var en
Gaveretshandel, ogsaa selv om Medkontrahenten var
i god Tro. Iflg. de fleste Landes Konkurslove
gælder denne Regel endnu som en alm.
Afkræftelsesregel ved Siden af de mere spc. i
Tilfælde af Konkurs hjemlede Afkræftelsesregler.
K. B.

Paulikianere (Pavlikianere), se
Pavlikianisme.

Paulin [po’læ], Paul, fr. Billedhugger, f.
i Chamalières (Puy-de-Dôme). P.„ opr.
Tandlæge — og fremdeles dyrkende
Tandlægekunsten ved Siden af Skulpturen —, viste tidlig
kunstneriske Anlæg, færdedes i Kunstnerkredse,
men uddannede sig væsentlig paa egen Haand.
Efter at han, paa Opfordring, havde udstillet en
lille Barnebuste i Bronze paa Salonen i Paris
1882, kom han snart i Ry som en sjælden
dygtig, rammende og aandfuld Portrætør. Hans
Buster af E. Degas, Cl. Monet og A. Renoir er
nu i Luxembourg-Mus., hans Buste af A. Rodin
i Hôtel Biron. Andre Værker: Buster af
Guillaume, Lebourg, Digteren Tagore, J. E.
Blanche, Lerolle o. m. a., Monument for A. Comte
m. v.
A. Hk.

Paulinus, Pontius Meropius Anicius,
Biskop i Nola, f. i Bordeaux 353, d. 431. Han
var af fornem og velstaaende Æt, men da han
var bleven optagen i den gejstlige Stand, opgav
han al sin Ejendom og levede som Biskop i
Nola meget asketisk. Han oplevede Beg. af den
pelagianske Strid og stod i personligt Venskab
med begge Parter, hvorfor han ikke ønskede
at tage Del i Forhandlingerne paa Koncilierne.
P.’s Skr er udg. bl. a. af Muratori 1736 i
Verona. (Litt.: Lagrange, Histoire de St.
P. de Nole
[Paris 1884]).
A. Th. J.

Paulinus fra Aquileja [-akvi’la^ia], Patriark
i Aquileja, d. sandsynligvis 802. Han hørte til
Karl den Store’s Kres og var baade Kongens og
Alcuin’s fortrolige Ven. P. var en frugtbar Forf.
og skrev bl. a. mod Adoptianerne. Hans samlede
Værker er udg. med en Biografi af P. af
Madrisius 1737 i Venedig.
A. Th. J.

Paulinzelle [pa^ulen’tsælə], Landsby i
Thüringen, 13 km Ø. f. Ilmenau. P. er bekendt ved
sit Benediktiner- Nonne- og Munkekloster,
stiftet 1106 af Pauline, Datter af en thüringsk
Ridder Moricho. Abbediet ophævedes 1534,
Bygningerne er senere ødelagte af Lynet. Ruinerne af
Kirken hører til de smukkeste i Thüringen.
(Joh. F.). O. K.

Paulit, se Pyroxengruppen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free