Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulli, Richard August Simon - Paulli, Simon - Paullinia - Paulo, V. de - Paulov, Ivan Petrovitsch - Paulownia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
interna«. Udnævntes 1880 til Overlæge ved
Diakonissestiftelsen, forlod denne Stilling 1908 og
praktiserede derefter i Kbhvn.
J. S. J.
Paulli, Simon, dansk Anatom og Botaniker,
f. 6. Apr. 1603 i Rostock, d. 23. Apr. 1680 i
Kbhvn. Han var Søn af Rostocker-Professoren
Heinrich P., der kaldtes til Nykøbing, Falster,
som Livlæge for Enkedronning Sofie, og kom
derved som Barn til Danmark. Efter Faderens
Død (1610) studerede han i Rostock og gjorde
lange Rejser til Holland og Frankrig. Han tog
Doktorgraden i Wittenberg 1630, praktiserede
nogle Aar i Lübeck og overtog saa et
Professorat i Rostock. Da Rostocker-Professoren Jakob
Fabricius var bleven Livlæge hos Christian IV,
lykkedes det P., 1639, at faa et Professorat i
Botanik, Anatomi og Kirurgi ved Kbhvn’s Univ.
Han virkede meget til Anatomiens Fremme, fik
Domus anatomica oprettet 1644, og da Thomas
Bartholin 1649 overtog Professoratet i Anatomi,
fik han et Kanonikat som Provst og blev kort
efter udnævnt til Hofmedicus. Han
interesserede sig levende for Botanik, offentliggjorde
1648 den første Flora Danica og efterlod sig et
stort og værdifuldt Herbarium. Om hans Skr
se Ingerslev, »Den danske Lægestand« I.
J. S. J.
P.’s store Interesse for Botanikken bragte ham
til saavel under hans Ophold i Rostock som
efter 1639, da han blev Prof. i Anatomi,
Botanik og Kirurgi ved Kbhvn’s Univ., at udg. flere
bot. Skr; heraf kan nævnes: »Flora Danica, det
er. Dansk Urtebog« (1648) og Quadripartitum
botanicum de simplicium medicamentorum
facultatibus (1639—40), hvoraf det førstnævnte er
udg. paa Befaling af Christian IV og er det
første danske, bot. Skrift af nogen Bet. Linné
opkaldte Slægten Paullinia efter ham. (Litt.:
Historia vitæ et mortis Sim. Paulli [ved J.
Bagger; Frankfurt a. M. 1708]).
(V. A. P.). A. M.
Paullinia L., Slægt af Sapindaceæ, klatrende
Buske med Mælkesaft; Bladene er ulige finnede,
og de hvide Blomster sidder i Klaser fra
Bladhjørnerne. Frugten er en 3-klappet Kapsel. 121
Arter, næsten alle i varme Egne af Amerika.
P. Cupana Kunth (P. sorbilis Mart.) lever i
Brasilien; de koffeinholdige Frø giver Guarana
(s. d.); af Frugtskallerne faas et gult Farvestof.
Af dyrkede Arter kan nævnes P. thalictrifolia
Juss. P. pinnata L. er giftig.
A. M.
Paulo, V. de, se Vincentius de Paulo.
Paulov [pa"v£åf], Ivan Petrovitsch,
russ. Fysiolog, f. 14. Septbr 1849 i Guv. Rjæsan,
studerede ved det milit.-med. Akademi i
Petrograd og tog med. Eksamen 1879. Han arbejdede
derefter i Botkins Laboratorium og tog
Doktorgraden 1883, blev Privatdocent 1894, men
udkommanderedes derefter paa Studierejse til
Heidenhain’s og Ludwig’s Laboratorier. 1890
blev han udnævnt til ekstraordinær Prof. i
Formakologi i Tomsk, men inden Afrejsen blev
denne Stilling ombyttet med en lgn. ved
Petrograd milit.-med. Akademi. Samtidig blev han
Direktør for den fysiol. Afdeling ved det
nuoprettede Institut for eksperimentel Medicin.
Denne Stilling beholdt han ogsaa, efter at han
1895 var bleven ekstraordinær Prof. ved det
nævnte Akademi. 1904 fik P. Nobelpræmien i
Fysiologi. Længe var dog hans Arbejder
ganske ukendte i Vesteuropa, idet han kun udgav
sine Skr paa russ., men da de blev oversatte,
vakte de uhyre Opsigt, dels p. Gr. a. alt det
nye, de tilførte Videnskaben, dels fordi
Forsøgene var udført under Vanskeligheder, næppe
nogen anden Fysiolog har haft. Laboratorierne
var nemlig kun lidet indrettede til Brug af
større Forsøgsdyr, og P. levede derfor under
de fattigste Forhold med sine Hunde og Geder.
Hans første Forskninger drejede sig om
Kredsløbets Fysiologi, særligt Karrenes Innervation.
Fra 1879 optog han de Forsøg over Fordøjelsen,
som gjorde ham verdensberømt, men han
maatte afbryde dem indtil 1887, da de atter kom i
Gang. Han indførte som Metode, dels at
anlægge Fistler paa Mavesækken, dels at isolere
en Del af denne, saa at der dannedes en
Blindsæk, dog uden at Nerverne var beskadigede,
og kunde derved studere Sekretionsforholdene.
(Se herom P. P. Chigin’s Disputats, 1894, og
Arch. des sciences biologiques, Petrograd 1894.
T. III). Undersøgelserne samledes og blev udg.
med Titel »Die Arbeit der Verdaungsdrüsen«
(1898). Senere udkom »Das Experiment als
zeitgemässe und einheitliche Methode medizinischer
Forschung« (1900) og tre Bd »Ergebnisse der
Physiologie«. Om P.’s Stilling under
Sovjetrepublikken synes der ikke at foreligge
paalidelige Oplysninger.
J. S. J.
Paulownia S. et Z., Slægt af Maskeblomstrede
med en enkelt Art, P. tomentosa (Thunbg.)
Baill., et 10—15 m højt Træ, der dog kun i sine
 |
| Paulownia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
