Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulus (Apostel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prædike i Asien. Fra Troas satte de da over til
Makedonien og grundede en Menighed i Filippi;
Helbredelsen af en Pige med Spaadomsaand
førte til, at de blev fængslede, men den flg. Dag
kom de atter fri (jfr Ap. G. 16, 9—40) og drog
først til Thessalonika (Ap. G. 17, 1—9) og senere
til Berøa (Ap. G. 17, 10—13); men begge St.
hindrede Jødernes Efterstræbelser P. i at forkynde
Evangeliet, og han drog da alene til Athen;
hans Virksomhed her belyser Ap. G. (17, 14—34)
først og fremmest ved et Referat af den
berømte Tale paa Areopagos; men i øvrigt synes
Resultaterne at have været ringe, hvorfor
Apostelen forlod Staden og drog videre til Korinth,
Grækenlands største By i Kejsertiden. Her
stødte hans Rejsefæller Silas og Timotheus atter til
ham, og bl. den stærkt blandede og i sædelig
Henseende berygtede korinthiske Befolkning
virkede han (efter Ap. G. 18, 1—17, især Vers
11) i mere end 1 1/2 Aar, hvorved det lykkedes
ham at faa grundet en livskraftig
hedningekristen Menighed, der imidlertid senere voldte
ham store Vanskeligheder; sit Underhold
fortjente han ved Teltmagerhaandværket, som han
her drev i Forening med Akvila og Priskilla,
og til Menigheden i Thessalonika skrev han
herfra to Breve (se
Thessalonicenserbrevene). Et Statholderskifte forsøgte Jøderne at
benytte til at faa P. dømt af den rom.
Øvrighed; men den ny Prokonsul Gallio viste dem
bort med uforrettet Sag. Nogen Tid efter
sejlede Apostelen dog fra Korinth til Efesus; men
her opholdt han sig denne Gang kun en kortere
Tid, da han ønskede at aflægge Besøg i
Palæstina (Cæsarea og sandsynligvis Jerusalem; jfr:
»drog op«, Ap. G. 18, 22) og Antiochia (Ap. G.
18, 18—22). Imidlertid brød han snart op
herfra og begav sig ud paa den tredje
Missionsrejse gennem Lilleasien (Galatien og
Frygien) til Efesus, hvor hans Virksomhed nu
kom til at strække sig over et Tidsrum paa
2 1/2—3 Aar (Ap. G. 19, 8. 10. 22; 20, 31); fra
Opholdet her beretter Ap. G. 19 forskellige
Episoder: Johannesdisciplenes Daab,
Bortgangen fra Synagogen til Tyrannus’ Skolelokale,
Sammenstødet med jødiske Dæmonbesværgere
og Demetrius’ Opløb; af Korinthierbrevene (s.
d.) fremgaar det desuden, at han har staaet
i livlig Forbindelse med den korinthiske
Menighed og rimeligvis aflagt denne et kortere
Besøg; maaske kan han ogsaa have missioneret i
andre Byer i Nærheden af Efesus, men derom
ved vi intet sikkert; i 1. Kor. 16. 9 fremhæver
han de gunstige Arbejdsvilkaar og omtaler (16,
19) fl. Menigheder i Prov. Asien. Imidlertid maa
det erindres, at vor Viden om Apostelens
Oplevelser kun er yderst brudstykkeagtig; i 1. Kor.
15, 32 og 2. Kor. 1, 8—10 hentydes der saaledes
til Farer, som P. har været udsat for, og de
synes at have været af en saa alvorlig Art, at de
ikke kan være identiske med det af Demetrius
foranstaltede Opløb. Fordrevet fra Efesus drog
han da over Makedonien til Korinth, hvor han
opholdt sig i tre Maaneder (Ap. G. 20, 1—3) og
skrev Galater- og Romerbrevet (s. d.), vendte
derpaa igen tilbage til Makedonien (Filippi) og
Troas (Ap. G. 20, 3—12) og sejlede derfra langs
Lilleasiens Kyst først til Milet, hvor han havde
en Sammenkomst med de Ældste fra Efesus
(Ap. G. 20, 17—38) og derpaa videre til Tyrus;
til Lands naaede han da over Cæsarea til
Jerusalem (Ap. G. 21, 1—19). Han medbragte en
Pengegave, som var indsamlet bl. de af ham
stiftede Menigheder (Rom. 15, 25—27), og
Repræsentanter for disse var i hans Følge for at
kcntrolere Gavens Aflevering; Ap. G. 20, 4
opregner Navnene paa nogle af disse
Menighedsdelegerede.
Opholdet i Jerusalem gjorde brat Ende paa
Apostelens vidtgaaende Planer om ogsaa at
forkynde Evangeliet i Spanien (Rom. 15, 24. 28);
han blev nemlig her fængslet og maatte
tilbringe de flg. fire Aar i Fangenskab. Ap. G.
fortæller herom, at da han engang befandt sig
i Tempelets Forgaard, blev han genkendt af
nogle asiatiske Jøder, som ved Beskyldning for
Profanation af Helligdommen ophidsede den
forsamlede Folkemængde imod ham. Da
Militærtribunen Klaudius Lysias, der stod i
Spidsen for den rom. Vagtafdeling paa Borgen
Antonia, saa, at der fandt Opløb Sted paa
Tempelpladsen, skred han ind, lod P. arrestere og
føre ind i Borgen; paa Trappen bad Apostelen om
Tilladelse til at tale til Folket, og det blev ham
tilstaaet; men Omtalen af hans Kaldelse som
Apostel for Hedningerne fremkaldte et saadant
Raseri hos den forsamlede Mængde, at Lysias
snarest muligt maatte lade ham bringe i
Sikkerhed (21, 20—22, 29). Den flg Dag blev han
stillet for Synedriet, men det lykkedes ham her
at vække Strid mellem de farisæiske og
sadducæiske Medlemmer af Raadet, saaledes at det
blev umuligt for Lysias at faa Rede paa, hvad
man anklagede ham for; og den rom. Officer
lod derfor Fangen føre tilbage til Borgen. Da
han imidlertid erfarede, at nogle Jøder havde
sammensvoret sig og søgte en gunstig
Lejlighed til at snigmyrde P., sendte han ham under
milit. Bevogtning til Prokuratoren Antonius
Feliks i Cæsarea (Ap. G. 22, 30—23, 35), og her
maatte Apostelen da tilbringe to Aar i et mildt
Fængsel, fordi Feliks haabede at modtage
Bestikkelse for at frigive ham (Ap. G. 24, 26 f.); at
Medlemmer af Synedriet kom til Cæsarea for
med en gr. Advokats Hjælp at fremføre deres
Anklage mod P., fik under disse Forhold ingen
Bet. (Ap. G. 24, 1—23). Da Feliks imidlertid
blev kaldt til Rom og en ny Prokurator
Porcius Festus overtog Forvaltningen, søgte
Jøderne atter at faa P. dømt; for at undgaa
Proces og Forhør i Jerusalem appellerede han da
som rom. Borger sin Sag for Kejserens
Domstol (Ap. G. 25, 1—12), og det fik saaledes ingen
Betydning, at Agrippa II under et Besøg hos
Festus fik Lejlighed til at høre P. forsvare sig
og erklærede, at denne Fange ikke havde gjort
sig skyldig i noget strafværdigt og derfor meget
vel kunde have været løsladt (Ap. G. 25,
13—26, 32). Rejsen til Rom kom først i Stand hen
paa Efteraaret, da Sejladsen allerede var
farlig; det Skib, som P. og de andre Fanger sejlede
med, strandede paa Malta, hvor de maatte
overvintre, og først næste Foraar naaede de
Verdenshovedstaden (Ap. G. 27, 1—28, 15). Her blev
da P. atter i to Aar holdt under Bevogtning,
idet han altid skulde være lænket til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
