Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pavevalg - Pavia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke mere vende tilbage, og hans Stemme er
ugyldig. Paa den 11. Dag efter Pavens Død
gaar Kardinalerne to og to ned i Konklavet
under Afsyngelse af Veni creator spiritus (»Kom
Skaber, o Helligaand«); Bestemmelserne for P.
læses op, Kardinalerne og Konklavisterne tages
i Ed, om Aftenen maa alle uvedkommende
forlade Konklavet, hvortil alle Adgange tilmures
undtagen een, hvorigennem Maden rækkes til
de indelukkede, og denne ene Adgang er strengt
bevogtet. Dagen efter giver et af Kardinalerne
valgt Udvalg Audiens gennem et Vindue i
Døren for de fremmede Gesandter og Udsendinge
fra Byen Rom. To Gange om Dagen kommer
Kardinalerne sammen til Valg, det kan
foretages ved Akklamation (Inspiration) ell. ved
Kompromis ell. ved lukkede Stemmesedler
(scrutinium), det sidste er det almindelige, og i
saa Tilfælde skal to Trediedele af Stemmerne
til for et gyldigt Valg. Er der ikke det
nødvendige Stemmetal, brændes Sedlerne paa en
bestemt Tid i en bestemt Kamin, og det paa
Peters-Pladsen ventende Folk kan paa Røgen op
af Skorstenen se, at der ingen er valgt. Fra gl
Tid har Østerrig, Frankrig og Spanien haft
Eksklusiv, ɔ: de har kunnet gøre Indsigelse
mod, at en bestemt blev valgt, men denne Ret
vil Kurien ikke godkende. Valgbar er enhver
voksen Katolik af Hankøn, og selv Lægfolk er
blevne valgte, men siden 1378 er der kun
blevet valgt Kardinaler og siden 1522 kun
Italienere. Efter at den valgte har modtaget Valget,
nævner han det Navn, han vil bære som Pave;
han iklædes Paveskrudet og modtager
Kardinalernes Adoration; den første Kardinaldiakon
forkynder fra Peters-Kirkens Loggia Valget for
Folket. Under Ledsagelse af Kardinalerne bæres
Paven ind i Peters-Kirken, hvor han foran
Alteret under Afsyngelse af Te Deum paa ny
modtager Kardinalernes Adoration (Fod- og
Haandkys), og han giver dem Fredskysset og
Menigheden den apostolske Velsignelse.
Derefter afføres han Paveskrudet og føres til sine
Værelser. Samme Dag ell. en af de flg. Dage
indvies og krones (introniseres) han. (Litt.:
Gattina, Histoire diplomatique des conclaves
jusqu’à Pie IX [I—IV, Paris 1864—65];
Zöpffel, »Die Papstwahl vom 11. bis 14. Jahrh.«
[Göttingen 1871]; Scheffer-Boichorst,
»Die Neuordnung der Papstwahl durch
Nikolaus II« [Strassburg 1879]; Heimbucher,
»Die Papstwahl unter den Karolingern«
[Augsburg 1889]; Saegmüller, »Die
Papstwahlbullen und das staatliche Recht der Exklusive«
[Tübingen 1892]; Hinschius, »Das
Kirchenrecht der Katholiken und Protestanten«, I
[Berlin 1870]; H. J. Wurm, »Die Papstwahl. Ihre
Geschichte und Gebräuche« [1902]; F. Giese,
»Die geltenden Papstwahlgesetze« [1912]).
L. M.
Pavia, Prov. i Norditalien, begrænses af
Prov. Milano, Piacenza, Genova, Alessandria og
Novara. Arealet er 3336 km2 med (1921) 493396
Indb., ell. 148 paa 1 km2. Terrainet er med
Undtagelse af den sydligste Kreds Bobbio, der
opfyldes af Udløbere fra Apenninerne, lavt og
fladt og hører til Po-Sletten. Gennem den
nordlige Del af Prov., Landskabet Lomellina,
strømmer Po, der her optager Nord fra Sesia, Ticino
og Olona samt Syd fra Stafforo, Aversa og
Trebbia, hvilken sidste dog kun berører P.’s
sydligste Del. De vigtigste Kanaler er den 33 km
lange Naviglio di P. mellem Ticino og Olona
samt Naviglio di Bereguardo og Navigliaccio. I
Slettelandet avles Ris, Hvede, Havre, Bælgsæd,
Oliven, Kastanier, Vin samt Silke, medens
Kvægavlen og Smør- og Ostetilvirkningen spiller
en Rolle i Bjergegnene. Af Industri findes Silke-
og Bomuldsindustri samt Hattefabrikation. For
Handelen er de vigtigste Punkter Hovedstaden
P. samt Jernbaneoentrerne Mortara og Voghera.
P. deles i 4 Kredse: Bobbio, Mortara, P. og
Voghera. — Prov.’s Hovedstad P. ligger 30 km
S. f. Milano ved Naviglio di P.’s Indmunding i
Ticino. (1921) 42040 Indb. P. er en typisk
norditaliensk By med snævre, krumme og skumle
Gader, men med flere monumentale
Bygningsværker. Byen gennemskæres af Ticino, hvorover
fører en 216 m lang Bro fra 1353 til Forstaden
Borgo samt en moderne, 762 m lang
Jernbanebro, og omgives endnu til Dels af gl Mure med
12 gl Taarne. N. f. Byen ligger et 1360—69 af
Visconti’erne opført Kastel, der nu benyttes som
Kaserne. Paa forsk. Pladser i P. staar Pave
Pius V’s Bronzestatue, Volta’s og Garibaldi’s
Mindesmærker samt Italia-Statuen. Af Kirker
nævnes Domkirken, der er paabegyndt 1386 og
rummer den hellige Augustin’s Grav og
Gravmæle, endvidere San Michele fra 11. Aarh.,
Santa Maria del Carmine samt den smukke
Santa Maria Coronata di Canepanova. Den
eneste verdslige Bygning af større Interesse er
Universitetet, der gør Fordring paa at være
stiftet af Karl den Store. I 12. Aarh. var P.
Samlingssted for mange Jurister, men et egl.
Univ. fik Byen dog først 1389, og efter talrige
Omskiftelser fik dette 1817 sin nuv.
Organisation med 4 Fakulteter og c. 1600 Studenter, og
der var knyttet til Univ. en farmaceutisik Skole
samt et Bibliotek paa c. 250000 Bd. I Palazzo
Malaspina findes et Museo Municipale med en
betydelig Samling af Kobberstik, Malerier og
Oldsager. Af Oplysningsanstalter nævnes
yderligere de to store Kollegier Borromeo og
Ghislieri, et geodynamisk-aerologisk Institut samt
Seminarium, Gymnasium, tekn. Skole og
Kunstakademi. Industrien er ganske ubetydelig og
indskrænker sig til Tilvirkning af Orgler,
Støbegods, Landbrugsredskaber og forsk.
Marmorgenstande. For Handelen er P., der ligger i en
udmærket Risegn, kun af lokal Bet. ved sin
aarlige Messe og som Oplagssted for Korn, Vin,
Oliven, Silke og Ost. P. er Sæde for en Biskop,
en Præfekt samt for en Filial af
Nationalbanken. 8 km N. f. P. ved Jernbanen til Milano
ligger det berømte Certosa di P. (s. d.). —
P., der er Oldtidens Ticinum, var opr. et rom.
Municipium. 452 indtoges Byen af Attila, 476 af
Odoaker og 489 af Theodorik den Store, der
befæstede den og bragte den til saadan
Blomstring, at den 572 blev Hovedstad i det
longobardiske Rige, hvad den vedblev at være indtil
dettes Undergang 774. De tyske Kejsere
vedblev dog længe at modtage den lombardiske
Kongekrone i P. 924 plyndredes P. af
Ungarerne, og 1014 hærgedes den af Ildebrand. Med
Milano maatte P. hyppig, saaledes 1059,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
