- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1019

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Péan, Jules Emile - Peanuts - Pearce, George Foster - Pearceit - Pearl River - Pearson, Sir Arthur - Peary, Robert Edwin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

chances favorables de succès? (1867). Ogsaa paa
andre Omraader (Hysterotomien f. Eks.) har P.
været banebrydende. Om Paterniteten til den
blodstillende Pincet (P.’s Pincet) opstod der en
stor Strid mellem P. og Koeberlé, der synes at
være Opfinderen; den Péan’ske Form anvendes
dog mest og er i enhver Kirurgs Haand. Om
den Metode at standse Blødning med
Klemmepinceter, der sættes paa de sprøjtende Aarer,
skrev P.: De la forcipressure ou de
l’application des pinces à l’hémostasie chirurgicale
(1874)
og Du pincement des vaisseaux comme moyen
d’hémostase
(1875). Sine Forelæsninger samlede
P. i Leçons de clin.-chir. professés à l’hôp.
Saint-Louis
(1874—83). Berømt er ogsaa: Le
diagnostic et le traitement des tumeurs de
l’abdomen et du bassin
(1880—85).
J. S. J.

Peanuts [’pi.nats], Bælge og Frø af
Jordnødplanten (se Arachis).

Pearce [’pi.əs], George Foster, australsk
Politiker, f. 14. Jan. 1870 i Sydaustralien. Han
vandt frem som Fagforeningsleder og stedlig
Politiker i Vestaustralien, som han ved
Forbundsstatens Dannelse kom til at repræsentere
i Fællessenatet 1901. Han var Forsvarsminister
1908—09, 1910—13, 1914—21, derefter
Indenrigsminister. Opr. tilhørende Arbejderpartiet
fulgte han W. M. Hughes i hans
Koalitionspolitik og blev ogsaa Medlem af
Koalitionskabinettet Bruce 1923. Han virkede energisk for Hærs
og Flaades Kampdygtighed under
Verdenskrigen og repræsenterede sit Land under
Afrustningskonferencen i Washington.
P. L. M.

Pearceit [pi.ə’sit], et Mineral af
Sammensætning Ag9AsS6, der er fundet som sorte,
metalglinsende, monøkline Krystaller i Sølvminer
ved Marysvale i Montana og ved Aspen i
Colorado.
O. B. B.

Pearl River [’pə.£-’rivə], Flod i U. S. A.,
udspringer i Staten Mississippi og danner i sit
nedre Løb Grænsen til Louisiana. Efter et Løb
paa 480 km, der er sejlbart indtil Jackson,
udmunder den i den mexikanske Havbugt.
G. Ht.

Pearson [’pi.əsən], Sir Arthur, eng.
Filantrop, f. 24. Febr. 1866, d. 9. Decbr 1921. Han
var opr. Journalist og Ejer af fl. Blade, hvoraf
eet endnu bærer hans Navn. Efter at han 1911
havde mistet Synet, kastede han al sin Interesse
over paa de blindes Sag og blev Præsident og
Formand for en Mængde Blindeinstitutioner.
Under Verdenskrigen 1914—18 organiserede han
Hjælpen for de i Krigen blindede Soldater og
Sømænd og oprettede baade i London og langs
Kysten en Mængde Hjem, hvor disse toges
under Behandling og oplærtes. Har udgivet:
Victory over blindness (1919) og Conquest of
blindness
(1921).
F. B.

Peary [’pi.ri], Robert Edwin,
nordamer. Polarrejsende, Ingeniør i De Forenede
Stater’s Marine med Admirals Rang, f. 6.
Maj 1856 i Cresson i Pennsylvania, d. 29. Febr
1920 i Washington. P. var en Mand med
enestaaende fast og ukuelig Villie til at trænge
frem, hvor andre ikke havde været, og med
Nordpolen som Maal. Trods alvorlige Uheld
som Benbrud og Amputation af Tæerne
afskrækkedes han ikke, men forfulgte med ubetvingelig
Energi sin Plan. — P. begyndte sine arktiske
Rejser 1886, da han fra Bunden af Pakitsok
Fjord. (69 1/2° Br.) paa Grønlands Vestkyst,
sammen med Danskeren M. Chr. Maigaard, der var
Assistent ved Kolonien Ritenbenk, trængte c.
150 km ind paa Indlandsisen. De havde
Haandslæder med og var 18 Døgn paa Isen, som viste
sig, inden for den ydre af Sprækker og
Ujævnheder opfyldte Rand, at være en fuldstændig
jævn Snemasse,
der hævede sig
jævnt mod det
indre. Efter
denne
Rekognosceringsrejse
var det hans
Plan at gaa
tværs over
Grønland, men
denne
krydsedes af Nansen’s
Vandring over
Indlandsisen fra
Ø. til V. 1888;
P. valgte
derfor til Basis
for sin næste
Ekspedition
i 1891—92
Mc Cormick Bugt (c. 77 3/4° Br.), hvor han tog
Polareskimoerne i sin Tjeneste. Sammen med
Nordmanden Eivind Astrup foretog han fra 30.
Apr. til 5. Aug. den betydningsfulde Isvandring
til Grønlands Nordøstkyst, hvor han fra Navy
Cliff opdagede Independence Fjord (82° Br.),
som han formodede stod i Forbindelse ved et
Sund (den saakaldte Peary Kanal) med en af
Vestkystens dybe Fjorde og derved afsluttede
Grønlands Fastland, Lauge Koch’s Ekspedition
1921 har dog godtgjort, at dette Sund ikke
eksisterer. 1893—95 var P. atter i Grønland, ligesom
paa den forrige Ekspedition ledsaget af sin
Hustru og et større Antal Medlemmer. Hans
Hovedkvarter var denne Gang noget østligere,
nemlig i Bowdoin Bugt ved Inglefield Fjord.
Han haabede N. f. Grønland at træffe isklædte
Øer, ad hvilke han med Hundeslæder kunde
trænge nordpaa. Heldet svigtede ham paa denne
Ekspedition, men det lykkedes dog 1895 ved
sejg Udholdenhed atter at foretage en Rejse
over Indlandsisen til Navy Cliff. 1896 og 1897
var Resultatet ogsaa magert, men det lykkedes
at faa tre store Meteorsten fra Melville Bugt i
Nærheden af Kap York transporteret ned til
Kysten og bragt til New York. — Med Aaret
1898 begyndte P.’s Rejser at tage direkte Sigte
paa Nordpolen via Smith Sund og Grant Land.
Han naaede med Skibet kun til 79 1/2° Br. paa
Grinnel Land, som han maatte benytte til
Basis. I Vinterens Løb fik han Depoter udlagt til
Fort Conger (81 3/4° Br.), men først i Foraaret
1900 lykkedes det P. med beundringsværdig
Energi at udføre en Rejse over Fort Conger til
Grønland og N. om dette Land til Wyckoff Pynt
paa Østkysten. Paa Tilbagevejen gjorde han en
Slædetur N. paa til 83° 50′ Br. I April 1902 kom
P. med Kap Hekla paa Grant Land til
Udgangspunkt over Havisen til 84° 17′, hvor han
standsedes af brede Kanaler i Havisen. Efter 4 Aars

R. E. Peary.
R. E. Peary.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free