- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1025

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - peculium - pecunia - Pedal - Pedalflygel - Pedalharpe - Pedant - Pedee - Pedel - Peder - Pedersen, Christiern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


peculium (lat. af pecu [pecus], »Kvæg«),
egl. »Andel i Kvægbestanden«, betegner i rom.
Ret den Særformue, der af Husherren
overgaves Slaven ell. den voksne Søn til egen fri
Raadighed. Retlig vedblev p. at være
Husherrens Ejendom. Naar som helst han vilde, kunde
han atter inddrage det, og ved Slavens ell.
Sønnens Død faldt det uden videre tilbage i hans
Formue. Ved Slavens Frigivelse og Sønnens
Emancipation betragtedes imidlertid det
ikke-tilbageleverede p. som »skænket« og blev
Slavens ell. Sønnens Ejendom. Og faktisk har p.
utvivlsomt i vidt Omfang været anerkendt som
Peculieindehaverens Særformue. Det hæftede
ikke for Slavens ell. Sønnens Delikter, og
Slaven ell. Sønnen kunde ikke bortgive det. Men
ved en actio de peculio mod Husherren kunde
Kreditor efter Slavens ell. Sønnens Kontrakter
(ell. Kvasikontrakter) i p. søge Dækning for sit
Tilgodehavende. Ved Siden af dette p.
profecticium sive concessum
fremtræder i den første
Kejsertid det saakaldte p. castrense, der
betegner et afgørende Brud med den
gammelromerske Grundsætning, at Sønnen intet kunde
eje. (Se patria potestas).
C. W. W.

pecunia (lat.), Penge. Ordet afledes af
pecus, Kvæg, som i den ældste Tid udgjorde
Romernes væsentligste Rigdom. P. forekommer
ogsaa personificeret som en Gudinde.
H. H. R.

Pedal (af lat. pes, en Fod), forkortet Ped.,
sjældnere p., 1) paa Orgelet det Klaviatur, der
spilles med Fødderne (se Orgel); 2) paa
Harpen de syv Fodtrin, ved hvis Nedtrædning
en Omstemning af Instrumentet fremkaldes, idet
Strengene forkortes og Tonen derved forhøjes;
3) ved Klaveret de to (ell. tre) Fodtrin, der
tjener til at bevæge Dæmpermekanikken (se
Dæmper og Klaver).
S. L.

Pedalflygel, et Flygel, der er forsynet med
et Fodklaviatur, med tilhørende Strengebetræk
og Hammermekanik, anbragt i en Kasse, paa
hvilken Flygelet hviler. Anvendes især ved
Forstudier til Orgelspil.
S. L.

Pedalharpe, se Harpe.

Pedant (ital.: »Opdrager«), snæversynet,
smaatskaaren Lærd, lærd Nar; Person, der
lægger urimelig Vægt paa Smaatterier;
tilsvarende Substantiv og Adjektiv: Pedanteri
og pedántisk.

Pedee [pi’di], Great P. [greit-], Flod
i U. S. A., udspringer i North Carolina under
Navn af Yadkin, optager i South Carolina
Little P. og udmunder i Winyah-Bay efter
et 570 km langt Løb, der er sejlbart til Cheraw.
G. Ht.

Pedel KMiddelalderlatin bedéllus, bidéllus.
af gammeltysk pital, Tjener), Betegnelse for en
Tjener ved offentlige Myndigheder, en Domstol,
en Skole; benyttes nu kun som Betegnelse for
en Tjener ved Universitetsmyndighederne. Ved
Kbhvn’s Univ. er Betegnelsen P. dog nu
ophævet og erstattet med Universitetsfuldmægtig.
Cl. W.

Peder, dansk Mandsnavn; se Peter.

Pedersen, Christiern, en af
Reformationstidens frugtbareste og betydeligste danske
Forfattere, f. c. 1480, d. i Helsinge 16. Jan. 1554.
I en ung Alder blev han Kannik i Lund. Han
opholdt sig fl. Aar i Paris, hvor han tog
Magistergraden, og hvor han i Aarene 1510—17
udfoldede en rig Forfatter- og
Udgivervirksomhed. Hans første Værk er en lat. Ordbog med
dansk Oversættelse: Vocabularium ad usum
Dacorum
(Paris 1510; ny Udg. Köln 1514 og
Leipzig 1518). Bogen var bestemt til Skolebrug, og
i samme Øjemed udgav han Peder Laale’s
Ordsprog ligeledes paa Latin med dansk Overs.
(Paris 1515). Desuden udgav han til kirkelig
Brug tre lat. Skr og lige saa mange danske,
nemlig »Vor Frue Tider« og »Om at høre
Messe« (begge trykte i Paris 1514; ny Udg.
Leipzig 1517), samt »Jærtegnspostillen« (Paris 1515;
ny Udg. Leipzig 1518). Størst Berømmelse har
han dog opnaaet ved sin Udgivelse af Saxe’s
Danmarkshistorie. For at komme i Besiddelse
af et Haandskrift skrev han to Gange til
Danmark, men da dette ikke hjalp, rejste Juan selv
hjem og fik, endelig ved Ærkebiskop Birger’s
Bistand sit Ønske opfyldt. Den lærde
Bogtrykker Jodiocus Badius Ascensius udgav Værket:
Danorum regum heroumqve historiæ stilo
eleganti a Saxone Grammatico conscriptæ
(Paris
1514). Efter sin Hjemkomst fra Paris udnævnte
Ærkebiskop Johan Weze ham til sin Kansler
1522.

Men nu indlededes et nyt Afsnit af P.’s Liv,
fuldt af Trængsel og Omskiftelighed. Han var
Christian II’s tro Mand, og under
Bondeopstanden i Skaane maatte han for at redde sit Liv
tage sin Tilflugt til Søren Norby paa
Sølvitsborg, blev bandlyst af Ærkebiskop Aage Sparre
og som Majestætsforbryder fradømt alt, hvad
han ejede. 1526 sendtes han af S. Norby til
Berlin med Bud til Christian II, og fra nu af hørte
han til den landflygtige Konges Omgivelser.
Han opholdt sig mest i Nederlandene. Under
Udlændigheden sluttede han sig til den
lutherske Reformation og oversatte det ny
Testamente (trykt i Antwerpen 1529; ny Udg. snust.
1531), David’s Salmer, samt en Rk.
Smaaskrifter af Luther: »Om Ecteskaff oc børn ath
opføde Gud til loff och ere, odh deris siele til
salighed«. »Om børn ath holde till Scole och
Studium Och ath skicke gode Scolemestere til
dem«. »Den rette vey till Hemmerigis Rige«,
»En Christelig bogh Om merckelige spørsmaall
och swar Om Troen och kerlighed«, »Om vaar
Herris død oc pine«, »Huorledis huert menniske
skal betencke vor Herris død oc pine«,
»Huorledis huert Christet menniske skal bere sit
kaars« (altsammen trykt i Antwerpen 1531). I
Fortalen til det ny Testamente skriver han:
»Jeg bekender och hær selff min vildfarelse som
ieg vaar før vdi, den tid. ieg lod sette de
Jertegen oc fabel i de andre bøger i Paris (som
menniskene haffue selffue opdictet oc drømet)«.
Efter Christian II’s Tilfangetagelse forsonede P.
sig for saa vidt med den ny Tingenes Tilstand,
som han søgte Tilladelse til at vende hjem. Ved
kgl. Beskærmelsesbsrev fik han 1532 Lov til at
»bo i Malmø, nære og bjerge sig af Prenteri og
være kongelig Majestæt tro og huld«. I Malmø
fortsatte han sin litterære Virksomhed, indtil
den standsede ved Grevefejdens Udbrud. Der
udgik her fra hans Presse to Lægebøger, Karl
Magnus’ Krønike, Holger Danske’s Krønike og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:00 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free