Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pegmatit - Pegmatolit - Pegnitz - Pégoud, Adolphe - Pegu - Pegu-Joma - Péguy, Charles-Pierre - Pehlevi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra de vand-, bor- og fluorholdige o. a.
Forbindelser, der strømmede ud i Granittens
Sprækker, efter at dens Hovedmasse var størknet. P.
Gr. a. P.-kornenes betydelige Størrelse lader
de enkelte Mineraler sig ofte uden
Vanskelighed udpille i ren Tilstand; fra P.-gange faas
saaledes de store Kvantiteter Feldspat, som
bruges i Lervareindustrien, endvidere Kaliglimmer
o. a.
Foruden den omtalte P. i snævrere Forstand
ell. Granit-P. kendes ogsaa lgn. Dannelser, som
mangler Kvarts, og som i Beskaffenhed og
Oprindelse slutter sig til andre Eruptivbjergarter,
saaledes Syenit-P., Nefelinsyenit-P. og
Gabbro-P.; ogsaa disse er ofte rige paa
ejendommelige og sjældne Mineraler.
(N. V. U.). O. B. B.
Pegmatolit, d. s. s. alm. (Kali-) Feldspat.
Pegnitz [’peknets], Flod i Bayern,
udspringer ved Lindenhardt i Oberfranken og flyder
først i sydlig, senere i vestlig Retning, idet den
gennembryder Højderyggen Frankiske Jura.
Neden for Byen P. forsvinder Floden i en
Bjerghule, af hvilken den atter kommer frem gennem
3 Klippeaabninger. Til sidst gennemstrømmer
den Nürnberg og udmunder ved Fürth i venstre
Bred af Rednitz, som derefter kaldes Regnitz.
(Litt.: Specht, »Das Pegnitzgebiet in Bezug
auf seinen Wasserhaushalt« [München 1905]).
(H. P. S.). O. K.
Pégoud [pe’gu], Adolphe, fr. Flyverløjtnant,
f. 13. Jan. 1889, d. 30. Aug. 1915. Før
Verdenskrigen var P., der 1913 opnaaede det fr. milit.
Flyvercertifikat, ansat hos
Flyvemaskinfabrikanten Blériot. Han udførte her sin første
forvovne Flyverbedrift ved i Faldskærm at kaste sig
ud fra en Flyvemaskine. Denne styrtede til
Jorden og ødelagdes, medens P. landede lykkeligt
med Faldskærmen. 2. Septbr s. A. udførte P.
som den første i Verden looping-the-loop med
Flyvemaskine. I Foraaret og Sommeren 1914
foretog han i England, Tyskland, Belgien,
Holland, Rumænien, Rusland og Skandinavien sine
luftakrobatiske Flyvninger, der gjorde Blériot’s
og P.’s Navne verdensberømte. Da
Verdenskrigen brød ud, meldte P. sig som Flyver ved
Hæren og indlagde sig ved talrige Lejligheder
Fortjeneste ved sine dristige Flyvninger ind over
de tyske Linier. Efter Marne-Slaget blev P.
Jagerflyver og grundlagde som saadan den
Taktik for Luftkamp, hvorved han blev »Fader til
Frankrigs Jagereskadriller«. Fra Febr til Aug.
1915 nedskød han 6 fjendtlige Flyvemaskiner og
2 Drageballoner. Under en Luftkamp over
Belfort i 2000 m’s Højde ramtes P. af en Kugle i
Hjertet. Hans Banemand var den tyske Flyver
Kandulsky med Løjtnant Billitz som Skytte. P.
begravedes under stor Højtidelighed fra
Notre-Dame-Kirken og ligger begravet paa
Montparnasse-Kirkegaarden, hvor den fr. Aëro-Klub har
rejst et prægtigt Monument paa hans Grav.
M. K.-J.
Pegu, 1) Division af Prov. Birma i det
eng. Kejserdømme Indien, ligger mellem
Saluen’s og Iravaddi’s nedre Løb og har et Areal
paa 34358 km2 med (1910) 2073737 Indb.,
hvoriblandt 212395 Hinduer, 55030 Kristne, 45593
Aandedyrkere og Resten buddhistiske
Birmanere. Fraregnet de nordlige og østlige Egne, der
opfyldes af lave, skovklædte Bjerge, hører P.
til Iravaddi’s frugtbare Delta ell. til det
tilgrænsende Deltaland, der dannes af Floden Sittang.
Ris, Bomuld og Teaktræ er Hovedprodukterne,
der væsentligst udføres fra Hovedstaden
Rangun. P. blev 1852 erobret af England. 2) Byen
P. ligger i Divisionen af samme Navn og var
tidligere Hovedstad i Riget P., men ødelagdes
fuldstændig 1757. Den blev dog 1790 opbygget
paa ny, men er stadig kun en lille By.
(H. P. S.). M. V.
Pegu-Joma, lav Bjergkæde i den vestlige
Del af Bagindien, strækker sig med Retning
N.—S. fra Egnen om Jemethin i øvre Birma til
Martaban-Bugten og danner Skellet mellem
nedre Saluen’s og Sittang’s Strømomraader. P. er
i Modsætning til Bjergryggene længere mod Ø.
opstaaet ved Foldning i Tertiærtiden.
(H. P. S.). M. V.
Péguy [pe’gi ell. pe’gyi?],
Charles-Pierre, f. Forf., f. i Orléans 1873, faldet i
Villenoy (Seine-et-Marne) i Beg. af
Verdenskrigen 1914. Grundlagde og redigerede fra 1900
Les cahiers de la quinzaine, hvori han selv
offentliggjorde adskilligt. Med Marcel Baudouin
skrev han under Pseudonymet Pierre-Baudouin
Dramaet Jeanne d’Arc (1897). Af hans senere
Bøger kan nævnes: Les suppliants parallèles
(1906), Le mystère de la charité de Jeanne
d’Arc (1910, prisbelønnet af Akademiet), Notre
jeunesse (1910), Le porche du mystère de la
deuxieme vertu (1911), Le mastere des saints
Innocents (1912), L’argent (1913) og La tapisserie
de Notre-Dame (1913). 1911 udkom Œuvres
choisies og 1912—13 Morceaux choisis des
œuvres poétiques (Les sonnets du
correspondant, Châteax de la Loire, La tapisserie de Ste
Geneviève et de Jeanne d’Arc. La tapisserie de
Notre-Dame. Éve.).
S. Ms.
Pehlevi, Mellemiriansk, Betegnelse for de
forsk. iranske Dialekter, der taltes, efter at de
iranske Oldsprogs Bøjningsendelser var
bortfaldne ell. stærkt reducerede og deres
Verbalsystem ændret. (Se iranske Sprog). Man
har talt P. allerede fl. Aarh. f. Kr., men det
ældste kendte Skriftstykke i dette Sprog
stammer fra Tiden omkr. Kr. F. Vi kender nu to
P.-Dialekter, arsakidisk P. (fra det nordlige
Centraliran) og sasanidisk P. (fra Persis,
Mellempersisk). En ret betydelig teologisk Litt.
findes paa Mellempersisk. Vigtige er navnlig flg.
Skrifter: Mênôgh-i-khradh (Minokhired), der
indeholder Spørgsmaal om religiøse og
moralske Forhold, rettede til »Visdommens Aand«, og
dennes Svar; Bundahishn (Bundehesh) navnlig
om kosmogoniske og kosmologiske Emner;
Ardâl Vîrâf-nâmagh, Ardâî Vîrâf’s Visioner, hvori
Himmelen og Helvede beskrives; det store
kompilatoriske Værk Dênkard (Dinkart), der bl. a.
meddeler en Indholdsangivelse af hele den
sasanidiske Avesta, hvoraf den største Del er
gaaet tabt; det profetiske Skrift Bahman Jasht
og det mod fremmede Religioner rettede
polemiske Sikr. Shkand-gumânigh-vidjar. Fra de
ældre Sasanidekonger stammer nogle
Klippeindskrifter. I de sidste Aartier har man fundet
Brudstykker af manikæiske Skr paa arsakidisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
