Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pehlevi - Peigneur - Peignoir - Peiho - Peilau - Peine - Peintre-graveur - Peinture-Bogaerts - Peinture-mate - Peipus - Peiraieus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og sasanidisk P. samt en Overs. af Psalter paa
sasanidisk P. Disse Fragmenter har megen
sproglig Værdi, navnlig fordi de bevarede
zarathustriske Pehlevi-Skrifter kun haves i senere
Redaktioner fra den islamitiske Tid. (Litt.:
West’s Oversigt i »Grundriss der iran.
Philologie«. II; Samme, Pahlavi Texts, I—IV i
Serien Sacred Books of the East;
P.-Grammia-tik ved Salemann i »Grundriss d. iran.
Philologie«, I; E. Blochet, Études de
grammaire Pehlevie).
A. C.
Peigneur [fr. pæ’njö.r], se Karte.
Peignoir [fr. pæ’njwa.r] (fr.), Friserkaabe,
Badekaabe.
Peiho, »den nordlige Flod«, ell. Pai-ho,
»den hvide Flod«, Flod i det nordøstlige Kina,
Prov. Petshili, udspringer i de mongolske
Grænsebjerge, gennembryder 3 Gange den store Mur,
strømmer under talrige Vindinger gennem det
nordkinesiske Lavland og løber Ø. om Peking
i en Afstand af 20 km. Ved Tientsin forener
den sig med de langt betydeligere Floder
Wenho, Hutanho og Veiho; men det derved
opstaaede store Vandløb beholder Navnet P. og
udmunder i Petshili-Bugten. P., hvis samlede
Længde er 556 km, er kun til Dels sejlbar. Om
Efteraaret er den lavvandet, fra Decbr til Febr
er den tilfrossen, og Mundingen spærres af en
Sandbarre, der kun har 3 m Vand.
(H. P. S.). M. V.
Peilau [’pa^ila^u], Flække i preuss. Provins
Schlesien i Regeringsdistriktet Breslau ved
Peile, bestaar af 6 Bykommuner og 6
Godsdistrikter og har (1910) 6631 Indb., Slot, Fabrikation af
Lærred, Bomuld og Marmorvarer.
(Joh. F.). O. K.
Peine [’pa^inə], By i preuss. Prov. Hannover
ved Allers Tilløb Fuse og Jernbanelinierne
Hannover—Braunschweig og P.—Lengede, har (119)
16014 Indb., Jernstøberi, Jernvalseværk,
Fabrikation af Sukker, Sprit, Kram- og
Kvægmarkeder. P. skylder sin Oprindelse til en i det 9.
Aarh. bygget Borg Peina og var tidligere en
stærk Fæstning.
(Joh. F.). O. K.
Peintre-graveur [’pætrö-gra’vö.r] (fr., d. v. s.
Maler-Raderer, Maler-Kobberstikker), saaledes
betegnes den Kunstner, der udfører sine
grafiske Arbejder (Raderinger og Kobberstik) efter
egen Tegning ell. Komposition. Derfra er Ordet
gaaet over til at blive brugt som Titel paa
Fortegnelser over Kobberstik og Raderinger af
denne Art. Af disse P.-Værker nævnes: Bartsch,
Le P. (21 Bd, Wien 1803—21), suppleret af
Passavant’s Værk (Leipzig 1860—64),
Andresen, »Der deutsche P.« (5 Bd, Leipzig 1864 ff),
v. d. Kellen, Le P. Hollandais et Flamand
(Utrecht 1866), Robert-Dumesnil, Le P.
Français (11 Bd, Paris 1835—71), fortsat:
Baudicour, Le P. Français continué (2 Bd, Paris
1859—61), A. de Vesme, Le P. italien (Milano
1906).
(A. R.). L. S.
Peinture-Bogaerts [pæ’ty.r-’bo.ka.rts]
betegner en af Litografen Henri Bogaerts i
Herzogenbusch opfunden Fremgangsmaade til
Mangfoldiggørelse af Oliemalerier, hvorved
Kopierne af Malerierne fremstilles saaledes paa
Lærred ell. Træ, at de nøjagtig gengiver
Penselstrøgets Karakter i Originalen lige fra den
sarteste til den kraftigste pastose
Farvepaasætning. P. er særlig beregnet paa Gengivelsen af
Billeder med stærk Reliefvirkning i Farven.
(A. R.). A. Hk.
Peinture-mate [pæ’ty.r-’mat] (fr.), en af
Belgieren Wiertz opfunden og benyttet malerisk
Teknik, der iflg. hans Skr. »P.« (Bryssel 1859)
til Maling anvender 3 Dele Farve, 1 Del
venetiansk Terpentin og 2 Dele Terpentin- ell.
Lavendelolie ell. Spiritus. Der benyttes ugrunderet
Lærred, grundes paa Akvarelmanér, og til
Fremstilling af Billedets pastose, fløjlsagtig udseende
Partier benyttes en Slags Penselbørste med
lange Naale (ell. ogsaa Pimpsten). Metoden,
særlig egnet for Monumentalmaleri, udvikledes mest
i Frankrig.
A. Hk.
Peipus [’pajpus], estnisk Peipsi järw, russ.
Tjudskoje ozero (Tjudernes Sø), Sø paa
Grænsen mellem Estland og Rusland, ligger 30 m
o. H., er 86 km lang, indtil 67 km br. og staar
mod S. gennem en 26,7 km lang Snævring i
Forbindelse med Pskov-Søen, der er 42,2 km lang,
40,5 km br., og sammen med hvilken P. har et
Areal paa 3513 km2; alene er dens Areal 2776
km2. Gennemsnitsdybden er c. 15 m. Bredderne
er som oftest lave, sandede og skovklædte.
Øerne i P., af hvilke fl. er beboede, udgør
tilsammen 29,7 km2. Fiskerigdommen er betydelig. P.,
der gennem Narova har Afløb til den finske
Bugt, spillede allerede i Hansestædernes Dage
en vigtig Rolle for Trafikken. Nutildags befares
Søen af Dampere. Ved Fredsslutningen 2. Febr
1920 mellem Rusland og Estland vedtog man,
at der ikke maa holdes Krigsskibe paa Søen.
(H. P. S.). N. H. J.
Peiraieus [pæ^i’ra^iæ^us] (Piræus), By i
Grækenland ved den saroniske Bugt, Nomos
Attike og Boiotien. Den ligger omtr. 7 km SV. f.
Athen, for hvilken By den tjener som
Havnestad, og med hvilken den er forbunden ved to
Jernbaner og en Sporvej. P. er Grækenlands
tredjestørste By med (1920) 131170 Indbyggere
og dets betydeligste Søhavn. P.’s Udvikling
skyldes den fortræffelige Beliggenhed; Byen er
bygget paa en Halvø, der strækker sig ud i Havet
i sydvestlig Retning. Paa Halvøens Sydside
findes to mindre, omtrent cirkelrunde naturlige
Havnebassiner, Zea og Munychia (det
sidstnævnte neden for en Klippehøjde af samme Navn,
P.’s gl. Borg); disse, som i Oldtiden anvendtes
til Krigshavne, har dog, nu kun ringe Bet. Paa
Nordsiden derimod danner Halvøen i
Forbindelse med den lige overfor fremskydende
Landtunge Eetioneia den fortræffelige, rummelige og
dybe Havn P. (af ital. Søfolk ogsaa kaldet
Porto Leone efter de Marmorløver, som stod ved
dens Indsejling indtil 1687, da de førtes til
Venedig). Selve Byen er regelmæssig bygget med
brede Gader; af offentlige Bygninger mærkes
Børsen, et Teater og et Gymnasium. P.’s
Historie gaar tilbage til Oldtiden. Dets Tilblivelse
skyldes den atheniske Statsmand Themistokles,
for hvem der findes et Mindesmærke i Byen.
Medens Athenernes Skibe tidligere havde
maattet lægge sig paa den aabne Red i Bugten ved
Faleron Ø. f. P., fik Themistokles sat igennem,
at Havnen ved P. indrettedes, og snart rejste
der sig en By deromkring. Arbejderne
paabegyndtes i Beg. af 5. Aarh. f. Kr., før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
