- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1039

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peiraieus - Peirene - Peireskia - Peirithoos - Peis - Peisandros - Peisistratos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Perserkrigenes Tid, men fuldførtes først senere, hvorefter
ogsaa P. blev befæstet. Et vigtigt Skridt til
Fremme af P.’s Udvikling blev gjort senere,
da man tog fat paa det store Værk at forbinde
P. med Athen ved Hjælp af Mure. I de
nærmeste Aar efter 460 byggedes en Mur fra Athen
til Nordsiden af P., og en anden Mur fra Athen
til Faleron. Da derved dog Kyststrækningen
mellem P. og Faleron kom til at ligge aaben,
lod Perikles omtr. 440 bygge en ny Mur til P.,
S. f. den tidligere anlagte. Idet disse Mure stod
i Forbindelse med Fæstningsmurene omkring
Athen og P., kom disse to Byer i Virkeligheden
til at udgøre een, og Athens Forbindelse med
Havet blev sikret. Dette Forhold kom Athen til
stor Nytte under den peloponnesiske Krig; men
da Byen endelig blev indtagen, lod Spartanerne
da ogsaa de lange Mure nedrive (404). Efter
Slaget ved Knidos (394) lod Konon dem atter
opføre (dog ikke Muren til Faleron), men Sulla
lod dem paany nedrive, ligesom han ogsaa
ødelagde Skibsværfterne ved P. (87). Af begge Dele
findes der ringe Spor tilbage. P. opnaaede ikke
mere sin gamle Bet., før den i 19. Aarh. atter
tog et mægtigt Opsving.
H. H. R.

Peirene [pæ^i’re.ne], se Korinth, S. 516.

Peireskia Plum., Slægt af Kaktusfam.,
oprette ell. klatrende Buske med tykke Grene, let
kendelige fra andre Kakteer ved de
veludviklede, om end stærkt kødede Løvblade, i hvis
Hjørner der findes filtede Areoler med Torne.
Blomsterne sidder enkeltvis, i Klase ell. Top. De er
regelmæssige og har hjuldannet Krone;
Støvdragerne er fæstede langs Randen af den udhulede
Blomsterbund. Kugle- ell. pæreformet Bær med
faa Frø. C. 15 Arter, de fleste i Mexiko.
Dyrkede som Prydplanter og som Underlag for
andre Kakteer er f. Eks. P. aculeata Plum. med
hvide Blomster og spiselige Frugter (fra
Antillerne til Brasilien) og P. Bleo (H. B. Kth.) DC.
med violette Blomster.
A. M.

Peirithoos [pæ^i-to-], thessalisk Sagnhelt,
Søn af Ixion ell. af Zeus og en Lapithkvinde,
Dia. Ved hans allerede i de homeriske Digte
omtalte Bryllup med Hippodameia var
foruden mange Lapither ogsaa gr. Helte fra
andre Egne til Stede og endvidere Kentaurer. Da
disse blev paavirkede af Vinen, som man
forsigtigt i Gildets Beg. havde forment dem,
vaagnede deres vilde Lyster, og de begyndte at
forgribe sig paa Kvinderne; Kentauren Eurytion
søgte endog at bortføre selve Bruden, men blev
hindret deri af Theseus ell. Kaineus og grusomt
straffet. Der opstod en voldsom Kamp, hvori
Kentaurerne til sidst bukkede under, væsentlig
p. Gr. a. P.’s og hans attiske, fuldtro Ven,
Theseus’ Tapperhed. Denne Kamp var et af
Billedkunsten meget yndet Emne. Den var saaledes,
for blot at anføre det berømteste, fremstillet i
Vestgavlen af Zeus-Tempelet i Olympia, paa
Frisen af det saakaldte Theseus-Tempel i Athen
og, opløst i talrige Enkeltkampe, i Parthenons
Metoper. P.’s og Hippodameia’s Søn var
Polypoithes.

Med Theseus havde P. først efter en Kamp
sluttet Fostbroderskab, som det fortaltes, ved
Marathon ell. i Eumenidernes Lund ved
Kolonos. Siden er de i Sagnene sammenknyttede. I
Fællesskab foretog de forsk. eventyrlige Tog,
deriblandt det berømte, hvorved P. fra
Underverdenen vilde bortføre selve Persefone. Herved
blev Vennerne af Hades fængslede til en
Klippe og kom først løs, da Herakles paa sit Tog
efter Kerberos kom der forbi. Efter andre Sagn
lykkedes det kun at udfri Theseus. Da han
ogsaa søgte at løsrive P. fra Klippen, hvortil han
var groet fast, skælvede Jorden saaledes, at han
opgav Forsøget. Ogsaa fra dette Sagn er
Fremstillinger, navnlig i Vasebilleder, overordentlig
almindelige.
H. A. K.

Peis [pæjs], betegner i Norge et muret Ildsted
med stor Aabning. Det kaldes ogsaa Speis og
Spis og er samme Ord som det ensbetydende
sv. spis. Det er indkommet fra nedertysk
Pesel, Pisel, »Værelse, som kan opvarmes,
Stue« = fr. poéle, »Ovn«. Til Grund ligger lat.
balneum pensile, d. v. s. paa svævende Buer
hvilende Badstuer, som opvarmedes ved hed Luft,
dernæst ogsaa om andre paa samme Vis
opvarmede Værelser (pensilis, hængende,
svævende).
H. F.

Peisandros [pæ^i-], gr. episk Digter, antages
at have levet i 7. Aarh. f. Kr. Han hørte
hjemme i Kameiros paa Rhodos. Han forfattede et
Digt om Herakles, som var meget anset i
Oldtiden, men nu er tabt. Han synes derved at
have fastslaaet den Form for Sagnene om
Herakles og for Herakles-Typen, som senere blev
den raadende.
H. H. R.

Peisistratos [pæ^i-], athenisk Enehersker
(Tyran), fik Magten omtr. 560 f. Kr. Han var af
adelig Herkomst, men sluttede sig under de
politiske Partistridigheder til den fattige
Landbefolkning, ved hvis Hjælp han opnaaede
Eneherredømmet, skønt den gl. Solon advarede
Folket imod ham. At P. tidligere havde udmærket
sig i en Krig mod Megara, har vel ogsaa været
ham til Nytte. I Beg. stod hans Magt dog paa
svage Fødder; to Gange skal han være bleven
fordreven, men atter vendt tilbage. Bl. hans
Hjælpere nævnes ved hans første Tilbagekomst
Alkmeoniden Megakles, hvis Datter han ægtede,
men som han dog senere blev Uvenner med, og
anden Gang Naxieren Lygdamis, hvem han
bagefter skaffede Eneherredømmet paa Naxos.
Fortællingerne om P.’s vekslende Skæbne er dog
sagnagtig udsmykkede, og det er ret
sandsynligt, at han i Virkeligheden kun har været een
Gang fordreven. Til sidst lykkedes det ham i
ethvert Tilfælde at grundfæste sin Magt, saa at
den endog efter hans Død (527) kunde gaa i
Arv til hans Sønner Hippias og Hipparchos. P.
lod de fri Forfatningsformer bestaa, men
støttet paa en militær Eskorte havde han i
Virkeligheden selv hele Magten. Han førte i øvrigt
en demokratisk Politik og tog sig meget af
Bondebefolkningen. Ved Siden deraf smykkede
han ogsaa Athen med Tempelbygninger,
foranstaltede store offentlige Fester og optog ved sit
Hof fl. af Grækenlands betydeligste Digtere.
Endelig anviste han Athens ydre Politik dens
fremtidige Baner, idet han lagde Grunden til det
atheniske Søherredømme. Under hans Regering
begyndte Athen at udstrække sin Indflydelse
over Ægæerhavet, og helt oppe ved Hellespont
besatte han Sigeion, ligesom ogsaa ved hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free