Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peisistratos - Peissenberg - Peitho - Peixoto, Floriano - pejle - Pejoration - Pekah - Pekahja - Pekalongan - Pekař, Josef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjælp den ældre Miltiades grundede et
Fyrstendømme paa den thrakiske Halvø.
H. H. R.
Peissenberg [’pa^isənbærk] (Hoher P.),
Bjergtop paa den bayerske Højslette, 55 km SV. f.
München, mellem Lech og Ammer, har en
Højde af 988 m o. H. og benævnes p. Gr. a. den
pragtfulde Udsigt særlig over Alperne Bayerns
Rigi. Paa Toppen findes en Valfartskirke.
(Joh. F.). O. K.
Peitho [’pæi^to], Romernes Suada
(Suadela), Gudinde for Overtalelsen, nævnes som
Ledsagerinde af Afrodite, Hermes ell.
Chariterne, dog ogsaa særskilt, især som
Beskytterinde af borgerlig Endrægtighed. I Sikyon havde
hun et særskilt Tempel. Hun tænktes som en
yndefuld, vinget Kvindeskikkelse. Ordet P.
bruges ogsaa som Tilnavn til Afrodite ell. til
Artemis.
H. A. K.
Peixoto [pai’∫åtu], Floriano, Præsident
i Brasilien 1891—94, (1842—95), indtraadte i
Hæren som simpel Soldat, men rykkede i Krigen
med Paraguay 1865—70 fra Underløjtnant op
til Oberst. Som General medvirkede han 1889
til Kejserdømmets Omstyrtelse, blev derefter
Finansminister og 1891 Vicepræsident; i Novbr
s. A. efter Fonseca’s Fjernelse blev han selv
Præsident og styrede som saadan Landet i 3
Aar.
E. E.
pejle, Pejling (Søv.), 1) ved Hjælp af
Kompasset ell. en anden Retningsbestemmer at
finde Retningen til et Himmellegeme eller et
Punkt i Land, der er afsat i Søkortet, saasom
Kirkespir, Møller, Fyrtaarne e. l. Pejlingen
anvendes til Pladsbestemmelse og til Bestemmelse
af Kompassets Fejlvisning. P. af
Himmellegemerne anvendes saaledes til at finde Retningen
af en Stedlinie, naar et Punkt af denne er
beregnet ved Højden af Himmellegemet, idet
Stedlinien staar vinkelret paa Retningen til
Himmellegemet; endvidere til at bestemme
Kompassets Fejlvisning, der er Forskellen
mellem P. ved Hjælp af Kompasset og den
sande Retning til Himmellegemet, der kan
heregnes ved en Observation eller udtages
af Tabeller. P. af Genstande i Land anvendes
paa lignende Maade. Den fundne Retning afsat
i Kortet fra det pejlede Punkt angiver en
Stedlinie, i hvilken Skibet befinder sig. Tages to ell.
fl. P. — Krydspejling — faas en
Pladsbestemmelse. Denne kan ogsaa faas ved at
kombinere P. med en anden Stedliniebestemmelse
saasom Afstandsbestemmelse og horisontal
Vinkelmaaling. Ved Bestemmelse af Kompassets
Fejlvisning ved Genstande paa Jorden pejles
Genstanden, og Forskellen mellem P. og den
sande Retning, der udtages i Kortet, er
Fejlvisningen. P. benævnes devierende, misvisende ell.
retvisende, efter som den henh. er aflæst direkte
paa Kompasset, er rettet for Deviationen ell. for
saavel Deviation som Misvisning. For at kunne
p. med et Kompas maa det være forsynet
med en Sigteindretning, ell. der maa anvendes
en Pejlskive, der anbringes paa
Pejlstøtter paa de for en fri Udsigt gunstigste
Steder. Pejlskiven er forsynet med en drejelig
Ring, der er inddelt som Kompasset, og er,
naar den skal anvendes til P. af
Himmellegemer, ophængt i dobbelt Balance.
Sigteindretningerne er drejelige Opstandere, der kan være
forsynede med Leje for Kikkerter til P. af
Genstande paa Jorden ell. med Spejle ell.
Skyggekastere til P. af Himmellegemer.
I den nyeste Tid er tilkommen P. af
Undervandssignaler (s. d.) samt af
Radiotelegrafstationer (s. d.). Skibene maa til dette Brug være
forsynede med de dertil nødvendige
retningsgivende Modtagerapparater.
2) at maale Vandets Dybde i samme Bet. som
at lodde.
3) at maale Vandets Højde i et Skibs forsk
Underrum. Som Regel gaar et Rør ned i
Rummet, i hvilket en Jernstang indgnedet med Kridt
føres ned. Paa Kridtet kan ses, hvor langt
Vandet er naaet op, da Jernets nederste Ende
stødte mod Bunden. Denne Maaling kaldes at p.
Pumperne; den foretages i større Skibe paa
hver Vagt, og Resultatet indføres i Dagbogen.
Paa denne Maade holdes stadig Kontrol med
Skibets Tæthed.
C. B-h.
Pejoration (nylat.), Forværrelse.
Pekah [pe’ka.?], Remalja’s Søn, var Kong
Pekahja’s Vognstyrer, men dræbte sin Herre
og besteg selv Tronen i Samaria c. 737 f. Kr.
Han søgte ved en Koalition at imødegaa
Assyrerne og sluttede derfor Forbund med den
aramæiske Kong Rason i Damaskus. Da Juda
Konge, Achaz, ikke vilde med i Koalitionen, søgte
de at tvinge ham og sendte en Hær mod
Jerusalem, hvor Jesaja styrkede Achaz i hans
Modstand. Da Assyrerne havde indtaget Damaskus
og plyndret den nordlige Del af Israels Rige,
blev P. dræbt af Hosea, som derpaa blev
Konge (2. Kong. 15).
J. P.
Pekahja, Søn af Menahem, Konge i Israel’s
Rige. Hans Regering var uden Kraft, og to Aar
efter Tronbestigelsen dræbtes han af Pekah,
omkr. 737 f. Kr.
J. P.
Pekalongan, nederlandsk Residentskab paa
Nordkysten af Java, omfatter det af Kvartær-
og Tertiærdannelser samt Eruptiver opbyggede
Terrain mellem Tagal mod V. og Samarang
mod Ø., har et godt Vandingssystem og er
meget veldyrket. Arealet er 5500 km2 med (1920)
2 Mill. Indb., hvoraf 2000 Europæere, 17000
Kinesere, 2000 Arabere og andre Orientalere.
Hovedstaden P. ligger paa Øens Nordkyst, 335
km ØSØ f. Batavia, og har (1905) 41000 Indb.
M. V.
Pekař [’pækar∫], Josef, tschk. Historiker,
Prof. i Prag og Redaktør, f. 1870. Hans første
større Arbejde er »Dějiny Valdštýnského
spiknuti« (»Den Wallenstein’ske Sammensværgelses
Historie«, 1895); derefter fulgte en Rk. Studier
over den ældste tschekkiske Historie og
Historieskrivning, offentliggjort i Tidsskrifter samt i
de to Værker »Nejstarši kronika česká« (»Den
ældste tschekk. Krønike«, 1903) og »Die
Wenzels- und Ludmila-Legenden und die Echtheit
Christians« (1906). I Bogen »Bila Hora« (»Det
hvide Bjerg«, 1920—21) har han givet en
omfattende Fremstilling af det skæbnesvangre Slags
Indflydelse paa Tilstandene i Böhmen saavel i
politisk som i økonomisk, kulturel og folkelig
Henseende. Under Verdenskrigen udkom
»František Josef I« (»Franz Josef I, 1917), »Z česke
fronty« (»Fra den tschik. Front«, 1917—18) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
