- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1052

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pelotte - Pelouse, Léon Germain - Pelouze, Théophile Jules - Pels - Pelsilke - Pelsvarer, Pelsværk - Pelsvildt - Pelsværk - Peltaster - Peltier, Jean Charles Athanase - Peltiereffekten - Peltigera

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Legemet. Smlg. Brokbaand. P. kan
laves af forsk. Materiale: Elfenben, udstoppet
Skind m. m.
(E. A. T.). V. Sch.

Pelouse [pö’lu.z], Léon Germain, fr.
Landskabsmaler, f. 1838 i Pierrelaye, d. 1891,
Han har især hentet Motiverne til sine Billeder
fra Normandiet. I sin Kunst viser han sig som
en solid og fremragende Repræsentant for det
fr. Stemningsmaleri (paysage intime). I
Luxembourg-Mus. findes »Grandcamp«. Andre Værker:
Morgen i Bretagne (Mus. Nantes), Loing’s
Bredder (Nat. Gal. N. S. Wales), Høstaften ved
Précy, Bondegaard i Normandiet (1875) etc.
Paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn 1888 saas
»Kulsviere ved Doubs«.
A. Hk.

Pelouze [pö’lu.z], Théophile Jules, fr.
Kemiker, (1807—67), var først Apoteker, 1827
Præparatør hos Gay Lussac, 1830 Prof. i Lille,
1831 Prof. ved École polytechnique og ved
Collège de France i Paris; senere var han
Præsident for Møntkommissionen. P. var en betydelig
Analytiker; han bestemte Atomvægten for
Arsen, Fosfor, Kvælstof, Silicium o. a., undersøgte
Gallussyre, Tannin, Cellulose m. m.,
offentliggjorde Arbejder over Alkoholgæringen samt
udgav en Traité de chimie générale (1847—50).
(O. C.). R. K.

Pels kaldes i Alm. Haarlaget hos
Pattedyrene, særlig naar Haarklædningen er saa blød
og tæt, at Skindet kan finde Anvendelse som
Pelsværk.
R. Hg.

Pelsilke, se Garn, S. 439.

Pelsvarer, Pelsværk, Buntmagervarer,
kaldes de med mere ell. mindre lange og bløde
Haar ell. Fjer forsynede Skind, der enten
sælges i raa ell. grøn Tilstand ell., hvad der er
det sædvanlige, tilberedte. Naar bortses fra
Fugleskind, er det udelukkende Pattedyr, der
leverer P., og bl. disse er det atter Rovdyr og
Gnavere, der giver de fleste og fineste Skind.
Tilberedning bestaar i en Slags Garvning af
Huden, idet denne fugtes med Saltvand,
skrabes med en stump Kniv, indsmøres med Fedt
og Mel ell. med Æggeblomme og igen
bearbejdes, efter at være næsten tør, med en stump
Kniv. Skindene bliver derpaa sammen med
Sand og fint Savsmuld anbragte i en
Jærntromle, som opvarmes og omdrejes i et Par Timer,
hvorefter de bankes ell. rystes i en
Sigtemaskine og skrabes paa Kødsiden med en nogenlunde
skarp Kniv. Fremgangsmaaden er i øvrigt noget
forsk. ved de forsk. Slags P., og den gode
Udførelse af Beredningen er meget vigtig for
Skindenes Værdi. Kina har fra ældgammel Tid
staaet og staar endnu øverst paa dette
Omraade, men ogsaa i Rusland, Frankrig, Tyskland
og England, og i den allersidste Tid ogsaa i
Danmark, er man nu naaet til at berede
fortrinlige Skind. Foruden Huden bliver ogsaa
Haarene behandlede paa forsk. Maade. Ofte
bliver saaledes Skindene rubbede, ɔ:
befriede for de lange Stikkelhaar, hvorpaa de ofte
farves. Farvningen kan foregaa paa forsk.
Maade, nemlig enten ved den saakaldte
Blending, ved hvilken Farvevædsken stryges paa
Haarene med en Børste, ell. ved
Neddypning, enten, f. Eks. for næsten alle sorte
Farver, saaledes at hele Skindet neddyppes i
Farvebadet, ell. saaledes at kun Haarene
neddyppes, medens man sørger for, at Læderet ikke
bliver farvet. De bedste Skind faas af de om
Vinteren dræbte Dyr, og Kvaliteten er som
Regel des bedre, jo højere mod Nord Dyrene har
levet. — Til de store Pelsvaremarkeder i
Europa, Leipzig og London, kommer P. fra alle
Verdensdele. Nordamerikanske Varer kommer
dels fra Hudson-Bay-Kompagniet, dels fra
Kanada, enten direkte ell. over New York.
Sydamerika leverer navnlig Chinchilla og Koipu
(Bæverrotte), Australien Koipu og Wallabys,
Danmark hvid Ræv, Isbjørn og Sæler fra
Grønland samt rød Ræv, Husmaar og Odder, Norge
og Sverige Los, Jærv, Sølvræv, Ræv, Maar,
Odder og Kat. Rusland er et af de betydeligste
Lande, baade hvad Produktion og Forbrug af
P. angaar; men en stor Del af den russ.
Handel ligger imidlertid helt uden for Europa, idet
den foregaar direkte med Kina og Persien. De
vigtigste Handelssteder i Rusland er Irbit i
Sibirien og Nishnij Novgorod. De vigtigste til P.
anvendte Skind er, foruden Fugleskind, de
forskellige Slags Maar, Nørts, Ilder, Hermelin,
Zobel, Skunk, Jærv, Odder, Grævling, Bjørn,
Vadskebjørn, Ræv, Ulv, Kat, Desmer, Los, Løve,
Tiger, Leopard, Egern, Hamster, Syvsover,
Murmeldyr, Chinchilla, Bisam, Bæver, Bæverrotte,
Hare, Kanin, Opossum, Wallabys, Bøffel, Faar,
Angora-Ged, Raadyr, Sæler og Abe.
K. M.

Pelsvildt er en bl. Jægere alm.
Fællesbetegnelse for de Arter Pattedyr, hvis Skind bruges
til Pelsværk.
C. V. P.

Pelsværk, se Pelsvarer.

Peltaster kaldtes hos Grækerne en Slags
Infanterisoldater, der dannede et Mellemtrin
mellem de sværtbevæbnede Hoplitter og de
letbevæbnede Gymneter. De bar et Panser af
Linned, et lille rundt Skjold (pelte) og længere
Spyd og Sværd end Hoplitterne. Brugen af P.
blev først alm. i 4. Aarh. f. Kr.; i den
atheniske Hær indførtes de af Ifikrates, og ved flere
Lejligheder viste de sig p. Gr. a. deres større
Bevægelighed Hoplitterne overlegne.
H. H. R.

Peltier [pæl’tie], Jean Charles Athanase,
fr. Fysiker og Meteorolog (1785—1845), lærte
Urmageriet, men forlod senere dette for
udelukkende at studere Naturvidenskab. En Tid
lagde han sig efter Frenologi og studerede
Dyrehjernens Anatomi, indtil han helt samlede
sit Arbejde om Elektricitetslære og Meteorologi.
Han gjorde her forsk. Opdagelser, af hvilke
»P.-Eftekten« (opdaget 1834) (se
Termoelektricitet) er den mest bekendte.
(K. S. K.). A. W. M.

Peltiereffekten [pæl’tie-], opdaget 1834,
kaldes den Varmetoning, der fremkommer i
Berøringsstedet imellem to forsk. Metaller,
hvorigennem man sender en elektrisk Strøm. Se
Termoelektricitet.
A. W. M.

Peltigera Willd. (Skjoldlav), Slægt af
Skivesvamplaver med bladformet og lappet
Løv, der paa Undersiden mangler Barklag, men
er udstyret med Hæftere og et Net af Aarer.
De skiveformede Frugter sidder i Randen af
Lappernes Overflade. I Norden findes nogle faa
Arter, der vokser mellem Mos paa Jorden. Den
almindeligste er Hundelav (P. canina L.),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free