- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1056

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peña - Peñacara, Pico de - Peñafiel - Peñaranda de Bracomonte - Penarth - Penater og Larer - Pence - Penck, Albrecht - Pencz, Georg - Pendant - Pend d'Oreille - Pendeloque - Pendentiv - Pendleton - Pendshab - Pendsheh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og er væsentligst bygget af eocene Sandsten og
Konglomerater. Dens højeste Punkt, P. de
Oroel
, er 1760 m. 2) Ordet P., der betyder en
Klippe, anvendes hyppig i Navne paa sp.
Bjergtoppe som P. Golosa i de Iberiske Bjerge og
Penas de Europa i de Kantabriske.
(H. P. S.). C. A.

Peñacara [pænja’kara], Pico de, det
højeste Punkt (2405 m) i Sierra Guadarrama i
Spanien.
C. A.

Peñafiel [pænja’fiæl], 1) By i Mellemspanien,
Prov. Valladolid, ligger i Nærheden af Duratons
Udløb i Duero og har et Kastel samt Væveri,
Farveri og Garveri. (1920) 6200 Indb. 2) By i
Portugal, Distrikt Porto, ligger 30 km NØ. f.
Oporto. Bomuldsindustri, Bispesæde og (1911)
6100 Indb.
C. A.

Peñaranda de Bracomonte
[pænja’randa-ðæ-brakå’måntæ], By i Mellemspanien, Prov.
Salamanca, ligger 40 km ØSØ. f. Salamanca ved
Jernbanelinien Salamanca—Avila og driver
Linnedvæveri. (1920) 5100 Indb.
C. A.

Penarth [’pi.nəþ eller pi’na.əþ], By i det
sydlige Wales, Glamorganshire, ved Mundingen
af Taff og tæt S. f. Cardiff, med Red, store
Dokker og Badeliv. (1921) 17104 Indb.
<i>G. G.<i>

Penater og Larer var Romernes
Husguder. Medens Larerne antoges særlig at
beskytte Familien som saadan, var P. de venlige
Husaander, der er nøjere knyttet til selve Huset.
Navnet afledes af samme Stamme som penus,
Forraad, og man troede, at de særlig tog sig af
Husets Velstand. Som Larerne glædes og lider
de med Husfællerne. Deres simple, tit gl
Billeder, udskaarne af Træ, stod ved Arnen i
Husets Hovedrum. Ofte stilledes daglig foran deres
Billeder smaa Skaale med deres Andel af
Maaltidet, lidt Salt m. m., og i hvert Fald modtog
de Offer ved alle Hændelser af nogen Bet. i
Familiens Liv. Deres Antal er ubestemt. Troen
paa dem holdt sig længe levende og er i ændret
Form fortsat under Kristendommen. —
Ligesom det enkelte Hus havde ogsaa Staten sine
P., hvis Billeder gemtes i Vesta’s Tempel.
Ligeledes dyrkedes de overalt i Latium, mindre
uden for dette Landskab. P. i Lavinium ansaas
for særlig hellige, og det hed, at deres Billeder
var dem, Æneas havde bragt fra Troja.
Konsuler og Diktatorer bragte ved deres
Embedstiltrædelse og Fratrædelse Ofre til dem som til
Roms P. I det hele var de mere end Larerne
Genstand for Tro og Kultus.
H. A. K.

Pence [pens], Flertal af Penny.

Penck [pæŋk], Albrecht, tysk Geograf,
f. 1858 i Leipzig, 1885 Prof. i Wien, 1906 i
Berlin, har indlagt sig stor Fortjeneste ved
geomorfologiske Arbejder, særlig angaaende de
Terrainformer, der er en Følge af Istiden, men
hans Virksomhed har ogsaa strakt sig til andre
Omraader af Geografien. Som hans Hovedværk
maa nævnes »Die Alpen im Eiszeitalter«, som
P. skrev i Forening med Brückner (1901—08).
M. V.

Pencz [pænts], Georg, tysk Maler og
Kobberstikker, f. c. 1500 i Nürnberg, d. 1550 i
Königsberg. Han hører til den Gruppe af
Kunstnere, der sammenfattede under Betegnelsen
»Kleinmeister« fulgte efter Dürer; fra ham og
fra den store ital. Kunst — hvad den grafiske
Teknik angaar fra Marc-Anton — fik de deres
Impulser. Om P.’s Liv ved vi meget lidt; 1521
arbejdede han i Nürnberg med Udsmykning af
Raadhuset efter Dürer’s Udkast; 1525
anklagedes han sammen med Brødrene Beham for
kættersk-socialistiske Ideer og maatte forlade
Nürnberg, hvortil han dog senere vendte tilbage.
Sandsynligvis har han studeret i Italien. Bl.
hans Malerier staar Portrætterne højest, de kan
i Holdning endog minde om Bronzino. Et
Mandsportr. fra 1545 findes i Kunstmus. i Kbhvn, Sthlm
ejer et andet, det ypperste er vel
Guldsmedportrættet i Karlsruhe. P.’s Stik giver ham en
fremskudt Plads bl. de Samtidige, om han end
ikke naar Brødrene Beham i Friskhed og
Fasthed. Af hans Stik (c. 125 Blade) fremhæves 25
Blade med Jesu Liv, Barmhjertighedens syv
Gerninger, Parabelen om den rige Mand,
berømte Elskovspar fra Mytologien, det store Blad
med Karthago’s Erobring (efter Giulio Romano),
Petrarca’s seks Triumfer, endelig hans eneste
Portrætstik: Johan Frederik af Sachsen. I nyere
Tid har man fremsat den Formodning, at P.
er identisk med »Meister I. B.«, der omkr. 1530
har udført en Rk. fortrinlige Smaablade; om
dette Spørgsmaal er Meningerne endnu delte.
(Litt.: A. Kurzwelly, »Forschungen über
G. P.« [Leipzig 1895]; E. Waldmann, »Die
Nürnberger Kleinmeister« [Leipzig u. A.]).
L. S.

Pendant [dansk paŋ’daŋ, fr. pã’dã] (fr.),
Sidestykke, svarende til en Genstand af samme
Slags. — Ørelok.

Pend d’Oreille [’pã-d-å’ræ.ji], Kalispel,
Indianerstamme af Salish-Folkenes Sprogæt.
Lever i et Antal af c. 1000 ved Grænsen mellem
Washington og Idaho i det nordvestlige U. S. A.
Jagt og Laksefiskeri er Hovederhvervene.
K. B.-S.

Pendeloque [pã’dlåk] (fr.), nedhængende
Ørenringssmykke, Prisme paa Lysekroner,
Genstand, der til Smykke hænges paa Urkæder.

Pendentiv, fr. pendentif, tysk Zwickel,
Murværkskonstruktion, bestemt til at støtte en
Kuppel eller en kuppelagtig Hvælving ved at
danne Overgangen mellem Bygningens
retvinklede Mure og Kuppelens Fodcirkel. Simplest og
mest typisk er den byzantinske P., formet som
tresidede, sfæriske Udsnit af en Kugle ell.
Hvælvingskappe, hvis nedre Kanter slutter sig til de
bærende Buer ell. Vægge. Denne Type er i sin
Oprindelse klassisk-rom. og genfindes i
Renaissancens Arkitektur (jvfr. Billeder IV S. 324 og
335). Afvigende Former er skraat i Hjørnerne
anbragte Konsoller, Stenbjælker eller Buestik
(Tromper), der i den muhammedanske
Bygningskunst førte til Udviklingen af
Stalaktithvælvingen.
C. A. J.

Pendleton [’pendə£tən], By i U. S. A.,
Oregon, ligger 326 m o. H. ved Foden af Blue
Mountains, ved Umatilla River og ved Banen
fra Salt Lake City til Portland. (1910) 4460 Indb.
G. Ht.

Pendshab, se Pandshab.

Pendsheh, Penjdeh, Kogne Pende,
Oaseby ved Floden Murghab i den sydlige Del
af den russ. transkaspiske Prov., lidt Ø. f.
Jernbanen fra Merv mod S. til den afghanske
Grænse. P. er Skæringspunkt for Landevejene fra
Merv til Herat og fra Meshed til Balkh.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free