Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pendul - Pendulmaaler - Pendulpropeller - Pendulvægt - Penedo - Peneios - Penelope - Peneplan - Penester - penetrabel - Penfield, Samuel Lewis - Penfieldit - Penfret - Penge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dels ved at dreje den ovenn. Møtrik, som bærer
Linsen, dels ved Anbringelse paa P. af smaa
Paalægsvægte. Pendulet har faaet en vigtig
Anvendelse i Geofysikken til Bestemmelse
af Tyngdens Akceleration. Hertil
har man bl. a. brugt Reversionspendulet.
Kender man den reducerede Pendullængde og
maaler Svingningstiden samt Udsvinget, beregnes g
af Ovenstaaende Formel. Man kan bruge P. i
Form af ballistisk Pendul (jfr
Ballistik) til Maaling af Projektilhastigheder; det
bestaar af en som P. ophængt Træklods, der er
svær nok til, at Projektilet, som affyres i
vandret Retning mod Svingningens Midtpunkt, ikke
trænger igennem; Svingningernes Midtpunkt
kaldes her Stødcentret. Ved Iagttagelse af
Pendulets første Udsving kan den søgte Hastighed
findes. Et Legeme, der er ophængt bevægeligt om
et fast Punkt og derfor om enhver Akse
gennem dette Punkt, som ikke maa være
Tyngdepunktet, kaldes et konisk ell. sfærisk P.
Beskriver Tyngdepunktet smaa cirkulære Baner,
er Omløbstiden nær lig det dobbelte af
Svingningstiden ved Bevægelsen i et lodret Plan.
Foucault’s P. (se Foucault’s
Pendulforsøg), der bestaar af en tung Kugle
ophængt i en lang, tynd Metaltraad, er et saadant
P. P. i Centrifugalregulatoren (se
Regulatorer), Centrifugalpendulet, kan betragtes som
et konisk P.
K. Prytz.
Pendulmaaler, se Elektricitetsmaalere.
Pendulpropeller, se Skrue.
Pendulvægt, et Vejeredskab, hvor den
vejede Genstand frembringer et vist Udslag af
et Pendul, hvilket Udslag direkte ell. indirekte
ved Hjælp af passende Mellemled aflæses paa
en inddelt Skala.
H. J. N.
Penedo [pə’neðu], By ved Rio San Francisco
i Staten Alagoas, Brasilien, 15000 Indb. Havnen
er tilgængelig for Dampskibe; der udføres
Sukker og Huder.
M. V.
Peneios [pe’n^æiås], Flod i Thessalien i
Oldtiden, nu Salamvria. Det er en af
Grækenlands betydeligste Floder. Den flyder igennem
Tempe-Dalen mellem Bjergene Olympos og Ossa
og falder ud i den thermæiske Bugt. Ogsaa en
Flod i Elis bar Navnet P.
H. H. R.
Penelope (hos Homer Πηυελόπεια), Ikarios’
og Periboia’s kloge Datter fra Sparta. Hun blev
gift med Odysseus og fødte ham Sønnen
Telemachos, kort Tid før han meget mod sit
Ønske forlod hende for at deltage i Toget mod
Troja. I Odysseen skildres hendes Trængsler
over for en Skare af paatrængende Friere, der
omsværmer hende i den Tro, at Odysseus, fra
hvem man i 20 Aar ingen Underretning har
faaet, er død. Hun er imidlertid sin Ægtefælle
tro og søger stadig at vinde Tid, længe saaledes
ved at bruge som Paaskud for Opsættelse, at
hun først maa væve et Ligklæde for den gl.
Laertes. Om Natten piller hun op, hvad hun om
Dagen har vævet færdigt, indtil hun efter 3
Aars Forløb ved sine Terners Forræderi bliver
overrasket og tvunget til at væve Klædet
færdigt. Ofte skuffet er hun til sidst nær ved at
opgive Haabet; men da nærmer ogsaa Befrielsen
sig. Ved guddommelig Indskydelse lader hun
til Prøve for Friernes Vaabendygtighed 12 Økser
opstille paa Linie og giver dem Odysseus’ Bue
for at prøve paa at skyde gennem alle Økserne.
Herved faar Odysseus, der forklædt som
Tigger er kommen i sin egen Gaard og uden at
kendes har talt med P., sit eget Vaaben i
Hænde; Hævndaaden begynder, medens Athena
dysser P. i Søvn. Over for den sejrende Odysseus
iagttager hun klog Forsigtighed, og først efter
gentagen Prøve tør hun tro, at han virkelig er
den Ægtefælle, hun i 20 Aar længtes efter at
gense. Senere fødte hun Sønnen Ptoliporthes.
— Ret ofte fremstillet i Kunsten, Relieffer,
Vasebilleder, Vægmalerier fra Pompeji og
Stabiæ.
H. A. K.
Peneplan, af det amer.-eng. Peneplain,
Slutstadiet paa en Erosionscyklus. Det rindende
Vand danner Dale, som efterhaanden bliver
dybere og bredere, og tilsidst forsvinder de Rygge,
som skiller Dalene. Erosionen vil standse, naar
Flodernes Fald er blevet saa ringe, at
Floderne kun kan overvinde Gnidningsmodstanden,
men ikke længere kan transportere noget Stof.
Overfladen vil da danne en svagt bølgende
Slette, hvor Vandskellene mellem Floderne endnu
er tilbage som ganske lave Rygge. I Modsætning
til de ved Havets Abrasion opstaaede
Abrasionsflader er P. ikke dækkede med marine
Aflejringer, men med Forvitringsmateriale.
M. V.
Penester hed i Oldtiden den livegne
Befolkning i Thessalien. Deres Stilling lignede de
spartanske Heloters; dog tilhørte de ikke som
disse Staten, men enkelte Familier. Deres
Herrer maatte ikke dræbe dem ell. sælge dem ud
af Landet. Der berettes jævnlig om Opstande af
dem.
H. H. R.
penetrabel (lat.), gennemtrængelig,
gennemskuelig, udgrundelig.
Penfield [’penfi.£d], Samuel Lewis,
nordamer. Mineralog, f. 16. Jan. 1856 i Catskill
(New York), d. 12. Aug. 1906 i Woodstock
(Conn.). P. studerede opr. Kemi, men kastede
sig senere over Mineralogien og blev 1888 Prof.
i dette Fag ved Sheffield Scientific School at
Yale University i New Haven (Conn.). Han
offentliggjorde en Rk. vigtige Afh., særlig om
forsk. Mineralers Sammensætning og
Krystalformer.
J. P. R.
Penfieldit [’penfiə£d-], et Mineral af
Sammensætning PbO,2PbCl2, der i Form af hvide,
heksagonale Krystaller er fundet paa gl. Slagger i
Blyminerne i Laurion i Grækenland, hvor de
er dannede ved Indvirkning af Havvand paa
Blymalmene.
O. B. B.
Penfret [pã’fræ], se Glenanøerne.
Penge er det alm. Omsætnings- og
Betalingsmiddel, der tillige benyttes som Prismaal og
Værdiopbevaringsmiddel. Enhver, der køber
Varer ell. af andre Grunde har en Betaling at
yde, kan benytte P. til at frigøre sig for sin
Forpligtelse. Betingelsen for dette sidste er, at
der overalt inden for den Kreds, som han
økonomisk har at gøre med, hersker Enighed om
at modtage P. i Betaling, hvilket for ordnede
Statssamfunds Vedk. styrkes ved, at Statens
Lovgivning fastslaar P. som lovligt
Betalingsmiddel og desuden ordner Pengevæsenet paa
en for de betalingsmodtagende betryggende
Maade. Den alm. Benyttelse som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
