Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Penge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omsætningsmiddel medfører, at Priserne paa alle Varer
udtrykkes i P., og at P. bliver det alm. Udtryk
for alle Indtægter og Formuer, selv om disse i
Virkeligheden bestaar af andre Ting.
Trangen til P. fremkommer som Følge af
Arbejdsdelingen. Idet denne medfører, at den
enkelte ikke selv frembringer sine
Forbrugsgenstande, men maa tilbytte sig dem for det, som
han selv har frembragt, opstaar der en stadig
Ombytning, et Marked. Vanskeligheden ved den
direkte Ombytning af Varer mod Varer bestaar
hovedsagelig i, at den, der bringer en Vare paa
Markedet ell. har en Tjenesteydelse at tilbyde,
ikke er sikker paa, at den, der har Brug for
hans Vare ell. Tjeneste, netop ogsaa har de
Ting at give i Bytte, som han har Brug for.
Benytter man den Omvej at give Varen bort
for de Ting, som den anden kan give i Bytte,
er man maaske ikke Maalet nærmere, idet man
nu atter maa søge en, der vil tage disse Varer
i Bytte for det, man skal bruge. Saa snart man
derimod i Betaling modtager noget, som alle
er villige til at tage i Betaling, er man sikker
paa at kunne faa det, som man vil have. Der er
ingen Tvivl om, at ethvert Folks Udvikling fra
den rene Naturalhusholdning til en ell. anden
Form af social Arbejdsdeling med
Nødvendighed har medført, at en ell. anden Vare har faaet
Rang som P., d. v. s. som alm.
Omsætningsmiddel. Hvorledes dette i alle enkelte Tilfælde er
gaaet for sig, har Historien ikke efterladt noget
Vidnesbyrd om, og naar man vil danne sig en
Forestilling om, hvorledes Brugen af P. opr.
er opstaaet, maa man konstruere den ud af
selve Markedets og Omsætningens Natur. Selv
om en saadan Konstruktion iflg. sin
Overensstemmelse med den alm. økonomiske
Udviklings Love har Sandsynligheden for sig, giver
den imidlertid ikke et Billede af, hvorledes
Brugen af P. i et hvilket som helst Samfund er
opstaaet. Samfund, hos hvilke Benyttelsen af P.
var udviklet til Fuldkommenhed, er jo paa
mange Maader komne i Berøring med Stammer,
der endnu stod paa Naturalhusholdningens
Standpunkt, og disse har da antaget hines
Pengesystemer ell. Systemer, der lignede dem, uden
at gennemgaa deres Udvikling. Naar et
Omsætningsmarked er begyndt at dannes, vil den
Erfaring opstaa, at der gives Varer, der er
lettere at afsætte end andre, idet alle ell. i alt
Fald mange efterspørger dem, og de enkeltes
Efterspørgsel ikke er begrænset til smaa
Kvantiteter. Den, der har noget at afsætte, vil derfor
kunne tage saadanne Varer i Betaling ogsaa ud
over sit eget Behov af dem, idet han kan være
ret sikker paa, at nogle af dem, der afsætter
de Ting, som han har Brug for, ogsaa kan tage
imod et vist Kvantum af disse Varer. Den, som
har gjort denne Iagttagelse, vil derfor altid
være villig til at modtage disse Varer i
Betaling, og hans Erfaring vil hurtig brede sig til
de andre markedssøgende, saa at flere og flere
søger at komme i Besiddelse af disse Varer for
at have noget at give i Bytte. Herved stiger
deres Afsættelighed yderligere, og dette fører
efterhaanden til, at alle er villige til at tage
dem i Bytte. Naar det er en enkelt Vare, som
paa denne Maade modtages af alle, medfører
dens hyppige Benyttelse ved Byttehandelen
endvidere, at man vænnes til at angive sin Købs-
og Salgspris i Enheder af denne Vare, der
saaledes i alle Henseender kommer til at fungere
som P. Hvilken Vare det er, der kommer til at
spille denne Rolle, afhænger af vedk. Samfunds
økonomiske Forhold. Hos Jægerfolk har f. Eks.
Huder, hos Stammer, der driver Kvægavl,
Kvæget fungeret som Omsætningsmiddel. Endvidere
kan nævnes Kakao hos de mexikanske
Indianere, Tobak i andre Dele af Amerika, Te i
Rusland og Asien o. s. v. En betydelig Rolle har
Metallerne Tin, Bly, Jern, Kobber, men ganske
særlig Sølv og Guld spillet. Det alm. og
praktisk set ubegrænsede Forbrug, der er en
væsentlig Forudsætning for en stadig let
Afsættelighed, har allerede tidlig hos mange Folkeslag
givet Smykker og de Stoffer, hvoraf de
forfærdiges, særlig Guld og Sølv, en fremskudt Plads
som Omsætningsmiddel. Hvor Kulturudviklingen
er naaet saa vidt, at Brugen af Smykker
kendes, men dog ikke er kommen til det
Standpunkt, at de højere Kulturgoder i synderlig
Grad værdsættes, er der for de fleste Individer
ingen anden Grænse for det Kvantum af ædelt
Metal, som de ønsker at samle sammen, end
den, som fastsættes af deres økonomiske Evne.
Naar Benyttelsen som P. af Metallerne, og
særlig de ædle, har holdt sig i højt kultiverede
Samfund, hvor Efterspørgslen efter Smykker o.
l. har en meget begrænset Karakter, ligger dette
i, at Metallerne foruden de Egenskaber, der
opr. skabte deres Afsættelighed, har andre, der
gør dem mere skikkede til at bruges som
Omsætningsmiddel end adskillige andre Varer. Af
disse Egenskaber kan særlig fremhæves deres
Varighed samt deres Udmøntelighed,
der har stor Bet., fordi Udmøntningen fritager
de enkelte for en tidsspildende og for de fleste
vanskelig ell. umulig Undersøgelse af den som
P. benyttede Vares Mængde (Vægt) og Kvalitet.
Paa visse Udviklingstrin har man benyttet
Metallerne i Form af Ringe ell. afhuggede Stkr af
saadanne o. l. Hvor sligt finder Sted ved
nogenlunde udviklede Handelsforhold, er enhver
handlende forsynet med en Vægt, hvorpaa han
vejer de afhuggede Stykker. Men hertil
kommer de ædle Metallers høje Værdi i
Forhold til Vægt og Rumfang. Jo mere
Udviklingen fører med sig, at Omsætningen
i omfatter store Værdier, desto nødvendigere
bliver det, at store Pengesummer kan gives i
Betaling og forsendes, uden at man dertil behøver
uforholdsmæssig store Masser af Pengestoffet.
Medens man paa Kulturstadier med ringe
Omsætning nøjedes med Jern (Sparta), Bly,
Kobber (det ældre Rom), har den stigende
Arbejdsdeling og Handelsudvikling umuliggjort den
udelukkende Brug af disse Metaller. Det er
ganske tilsvarende Forhold, der har bevirket, at
man i Løbet af 19. Aarh. næsten overalt i den
moderne Kulturs Lande er gaaet over fra
Sølvmøntfoden ell. en kombineret Sølv- og
Guldmøntfod til den rene Guldmøntfod, idet Sølvet i
Forhold til sin Værdi er langt tungere end Guldet.
Imidlertid medfører Guldets højere Værdi, at
det er mindre brugeligt til ganske smaa
Betalinger, hvilket er Aarsagen til, at man i Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
