Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Penge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Guldmøntfod altid har brugt Skillemønter
af Sølv og Bronze m. v. til saadanne. Paa den
anden Side har Omsætningen i vore Dage
antaget saa store Dimensioner, at selv Guldet
bliver for tungt til at besørge den, hvorfor man
mere og mere er gaaet over til i Guldmønternes
Sted at anvendte Sedler, Checks,
Giroanvisninger og Veksler, der, saa snart det drejer sig om
ikke helt smaa Beløb, er langt bekvemmere at
anvende som Betalingsmiddel end Mønter.
Medens man fra først af havde anset en egl.
Guldcirkulation for ønskelig, medførte Udviklingen
derfor af sig selv, at Guldet mere og mere
koncentreredes i Centralbankerne for i den
indenlandske Omsætning at erstattes af de langt
hensigtsmæssigere Omsætningsmidler, som det
moderne Bankvæsen har skabt. Og da man
først havde faaet Øje paa, hvor nyttigt det i
kritiske Situationer kunde være for et Land at
have en saadan disponibel Reserve at ty til,
udover hvad Dækningsforskrifterne krævede,
blev det snart den alm. Opfattelse, at Guldet
havde sin naturlige Plads i Centralbankerne,
hvis Kælderhvælvinger det kun burde forlade,
naar Forholdene paa Pengemarkedet
nødvendiggjorde Eksport af Guld til Udlandet. Mere
og mere forsvandt Guldet da af Omsætningen,
saaledes at det i de moderne Kulturlande —
naar bortses fra en lille Guldcirkulation i
England og enkelte landre Lande — praktisk talt
havde udspillet sin Rolle som Betalingsmiddel
Mand og Mand imellem, endnu før man under
Verdenskrigen rundt omkr. i Landene saa sig
nødsaget til at suspendere Sedlernes
Indløselighed. Ganske uanfægtet af denne Udvikling var
Guldmøntfoden imidlertid ved Verdenskrigens
Udbrud saa grundfæstet som nogensinde, og
selv i de Lande, hvis Pengevæsen siden har
været Genstand for svære Rystelser, staar
Genindførelsen af den fulde og hele Guldmøntfod
fremdeles som det selvfølgelige Maal for en
sund Pengepolitik. Naar det ikke desto mindre
kan synes tvivlsomt, om Guldet nogensinde helt
vil genvinde sin tidligere Stilling i
Verdensøkonomien, skyldes dette da ogsaa helt andre
Forhold, nemlig de Bestræbelser, der i de
senere Aar fra amer. Side har været udfoldet
for at stabilisere Guldets og dermed tillige
P.’s Værdi.
Forinden dette Forhold nærmere omtales,
skal her imidlertid indskydes nogle
Bemærkninger om, hvad Meningen egl. er med
Udtrykket Pengenes Værdi. Der kan her tænkes
paa to Ting, enten P.’s Kurs i Forhold til
fremmed Valuta (se Vekselkurs) ell. deres
Købekraft over for Varer. Taget i den
sidstnævnte Bet. finder Pengeværdien sit Udtryk i
det alm. Prisniveau; i samme Grad som dette
er højt, er P.’s Købeevne lav, og omvendt.
Til Forklaring af de Forskydninger, Pengenets
Værdi fra Tid til anden er undergaaet, har
man allerede paa et tidligt Tidspunkt opstillet
den saakaldte Kvantitetsteori, der i sin
simpleste Form gaar ud paa, at Prisniveauet
bestemmes af Forholdet mellem
Pengemængden og Varemængden i et Land. Tænkte man
sig Pengemængden fordoblet, medens
Varemængden samtidig holdt sig konstant, maatte
under Forudsætning af Teoriens Rigtighed ogsaa
Prisniveauet stige til det dobbelte. Men helt saa
simpelt stiller Forholdet sig imidlertid ikke;
thi for det første maa der tages Hensyn ikke
alene til P.’s og Varernes Mængde, men
ogsaa til deres Omløbshastighed. Stiger
Pengenes Omløbshastighed af en ell. anden Grund,
som Tilfældet oftest vil være i en Periode, i
hvilken Pengeværdien er stærkt faldende, og
Folk derfor ser deres Fordel i at ligge med saa
smaa Kassebeholdninger som muligt, kan den
forhaandenværende Pengemængde formidle en
større Vareomsætning end tidligere, og
Varepriserne vil da stige. Og omvendt gaar det iflg.
Sagens Natur, hvis P.’s Omløbshastighed tager
af ell. Varernes stiger. Men hertil kommer, at
P.’s Funktion i vidt Omfang kan udføres af
Checks og Veksler, hvorfor ogsaa den større
ell. mindre Anvendelse af saadanne
Pengesurrogater maa tages med i Betragtning.
P.’s Købeevme ell. om man vil det alm.
Prisniveau afhænger saaledes ikke alene af
Pengemængden og Varemængden, men tillige af en
Rk. andre Faktorer, der i høj Grad bidrager til
at komplicere Forholdet. Men hvilke Aarsagerne
end maatte være i det enkelte Tilfælde, er en
Forskydning i P.’s Købeevne altid ledsaget af
mere ell. mindre vidtrækkende økonomiske og
sociale Virkninger, hvilket ikke mindst Tiden
efter Verdenskrigens Udbrud har afgivet
talrige Eksempler paa. Naar P.’s Købekraft
falder, stimulerer de Handlendes og
Producerendes voksende Fortjeneste i Forbindelse med
Forventningen om fortsat Prisstigning saavel
Spekulation som Produktion ud over, hvad de
faktiske Forhold berettiger til. Og de gunstige
Konjunkturer for Erhvervslivet understreges
yderligere derved, at Virksomhedernes
Driftsomkostninger ikke vokser i samme Grad som
deres Indtægter, idet Renten af Prioritetslaan
o. l. overhovedet ikke stiger, og Arbejdslønnen
først lidt efter lidt følger med i Udviklingen,
efterhaanden som Prisstigningen fører til en
alm. Fordyrelse af de daglige
Livsfornødenheder. Hvad der foregaar i en saadan
Inflationsperiode er med andre Ord en mere
ell. mindre kraftig Beskatning af alle de
Befolkningselementer, hvis Formue bestaar i
Sparekasseindskud, Obligationer o. a.
Fordringer paa rede P., til Fordel for de
Erhvervsdrivende, der ser deres faste Anlæg og Varelagre
stige i Værdi, uden at Gælden vokser
tilsvarende. Men dernæst vil Prisstigningen, for saa
vidt den er begrænset til et enkelt Land ell. er
større end i andre Lande, hvilket man under
og efter Krigen har set talrige Eksempler paa,
uundgaaeligt føre til en Opgang i
Vekselkurserne paa Udlandet og tilmed oftest til en større
Opgang, end de øjeblikkelige Prisforhold i og for
sig skulde synes at berettige til; og det er
derfor et hyppigt iagttaget Fænomen, at stigende
Priser i Forbindelse med deraf flg. stigende
Vekselkurser virker fremmende paa et Lands
Eksport. Talen er her om den saakaldte
Valutadumping, der vel kan være
fordelagtig for den enkelte Eksportør, men som
betyder et samfundsmæssigt Tab for
Eksportlandet som Helhed. Paa den anden Side kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
