Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pengviner - Penia - penibel - Penicaud - Peniche - Penicillium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æggene i en Fordybning i Græstørv. I
Kolonierne er Pladsen afdelt i regelmæssige
Firkanter, en for hvert Par, begrænsede af de
fasttraadte Stier, som dannes ved Fuglens
stadige Vandring til og fra Ynglestedet. Begge Køn
ruger; Æggenes Tal er oftest 2, men nogle af
de Arter, der lever længst imod S., hvor
Landet næsten er helt isdækket, udruger kun eet
Æg, som de gemmer i en Fold i Bughuden og
næsten altid fører med sig.
Ungerne beholder i Maaneder deres
Dundragt og kommer først i Havet, naar de har
faaet Fjer. Fældningen sker i Løbet af meget
kort Tid, og Fuglene er da næsten nøgne,
opholder sig til Dels i Snehuler. — P.’s Stemme
er et kraftigt gennemtrængende Skrig, der lyder
aldeles øredøvende, naar Tusinder paa en Gang
istemmer det.
For P. gælder det samme som for alle Fugle
uden Flyveevne, at deres Sammentræf med
Mennesket let bliver skæbnesvangert for dem.
Et Held er, at deres Kød er sejgt og trannet,
næsten uspiseligt, hvorfor det kun nydes i
Nødsfald, i øvrigt har det reddet adskillige
Ekspeditionsmedlemmers Liv. Æggene er derimod
overordentlig velsmagende. Ved nogle
Hvalfangerstationer har man begyndt at dræbe
Fuglene for at faa Tran af dem som af Sæler og
Hvaler, og paa den Maade vil nogle Arters
Undergang være vis; andre lever paa saa
utilgængelige Steder, at de endnu i lang Tid vil kunne
have Ro. Foruden Mennesket har P. kun
Fjender i nogle af de større Havpattedyr, særlig
den glubske Søleopard, hvis Hovednæring de
udgør.
De mest kendte Slægter er:
Brillepengviner (Spheniscus), mindre Arter, med sort
Overhoved og Kinder, et bredt hvidt Baand fra
Næbbet langs Hovedets Sider. De hører tal de
nordligste Former; 4 Arter lever ved
Sydafrikas og Sydamerikas Kyster, S. mendiculus Sund
bebor Galapagos Øerne.
Pygoscelis omfatter større Arter, nogle af de
sydligste Former, hvis Levevis er indgaaende
beskrevet af de forsk. Sydpolsekspeditioner.
Aptenodytes, Kæmperne bl. alle P., har langt
spidst Næb, sort Hoved og guldglinsende
Forhals. Hertil hører Kongepengvinen A.
patachonica Forst, der maaler en m i Længde, og den
endnu større Kejserpengvin A. forsteri Gr., der
lever paa det sydpolare Fastland.
I tidligere Systemer er P. p. Gr. a. en vis
ydre Lighed stillede sammen med Alkefugle,
med hvilke de intet som helst Slægtskab har;
paa fl. Punkter har de i Bygning Lighed med
Stormfuglene (Procellariidæ). Adskillige
fossile Former kendes fra Miocenlagene i
Patagonien og Eocenet paa Ny Zealand, herfra bl. a.
en over 2 m høj Form. (Litt.: Watson,
Report on the anatomy of the Spheniscidæ i
Challenger Report Zool., VII [Lond. 1883];
Menzbier, »Vergleichende Osteologie der Penguinen
in Anwendung zur Haupteintheil. der Vögel«
[Moskva 1887]; Milne Edwards i Ann.
Sciences Natur., Bd IX Art. 9 [Paris 1880].
Indgaaende Meddelelser om P.’s Liv findes i de
forskellig Sydpolsekspeditioners Beretninger.
O. H.
Penia, Romernes Paupertas,
Personifikation af Armod. I Platon’s Symposion fortælles
en Myte om, at hun paa Afrodite’s Fødselsdag
med Poros, Overflødigheden, avlede Eros. I
Aristofanes’ Plutos nævnes P. som den, hvem
Opfindelsen af Haandværk og Kunstfærdighed
skyldes.
H. A. K.
penibel (fr. af peine), pinlig, møjsommelig.
Penicaud [pöni’ko] (Penicault,
Peniquot), fr. Emailmalerfamilie fra Limoges,
indtagende en fremragende Stilling som Fornyere
af Emailmaleriets Teknik og kunstneriske
Fuldkommengørelse (se nærmere
Limosiner-Emaille). — De berømteste af Navnet P. er
Leonard (Nardon) P. (1470—efter 1539),
af hvis Arbejder omtales: Korsfæstelsestavle
(Mus. Cluny), Bebudelsen (Diptychon),
Triptychon med Gravlæggelsen, Triptydhon (Ludvig
XII og Anna af Bretagne i S. Kensington Mus.);
endvidere Pierre P., f. 1515 i Limoges, med
Værker som Orpheus og Moses’ Fund (Cluny),
Samson og Dalila (Dijon), Korsnedtagelsen
(Limoges), andre i Berlin og Louvre; P. udførte
ogsaa betydelige Glasmalerier, hvoraf det mest
fremragende fremstillede »Nadveren«; det er
gaaet tabt. I de alt nævnte Samlinger findes
ligeledes Værker af de øvrige Medlemmer af
Familien P.: Jean P. den Ældre og den
Yngre, samt Jean P. III (Litt.: Ardant,
Émailleurs limousins [Limoges 1858—61]).
(A. R.). A. Hk.
Peniche [pə’ni∫ə], By i det mellemste
Portugal, Prov. Estremadura, ligger ved Havet paa
den af Kap Carvoeiro ell. Punta di P.
dannede Halvø og driver Fiskeri og
Kniplingstilvirkning. (1911) 2000 Indb. NV. f. P. ligger de
smaa, for Skibsfarten farlige Klippeøer,
Berlenga-Øerne, der har Fyrtaarn og Fort,
men for øvrigt er ubeboede.
C. A.
Penicillium Lk., Penselskimmel, Slægt
af Aspergillaceæ. Af de talrige Arter er P.
crustaceum (L.) (= P. glaucum Lk.) den bedst
kendte; den er en af Jordens almindeligste
Planter; den danner det velkendte blaagrønne
 |
| Penselskimmel. B Gren med Konidiebærere og Konidier, F Sklerotie med Sporesække, K Sporesække, L Sporer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
