Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Penninske Bjerge - Pennisetum - Pennsylvania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
loddet Dybder paa over 900 m. En særegen Bet.
har disse Huler og da navnlig
Victoria-Hulen i det vestlige Yorkshire faaet, hvor
man i Kalklaget paa deres Bund har fundet
Rester af Mennesker fra Briternes og Romernes
Tid, Oldsager fra Bronze- og Stenalderen samt
af uddøde Dyreformer tilhørende Hulefaunaen
(Løve, Bjørn, Hyæne etc.), der er tidligere end
Mennesket. Mens Kullagene i de midterste og
højeste Partier af de p. B. er blevet fjernet
(bl. a. ved Isen), udmærker Skraaningerne sig
ved overordentlig stor Rigdom paa Stenkul.
Gruberne ligger mod S. i Nottingham- og
Derbyshire og mod V. i Lancashire, men de bedste
Miner findes dog mod NØ. omkr. Tyne i
Durham og Northumberland. I Yorkshire brydes
Bly. De p. B. danner Vandskellet mellem det
irske Hav og Vesterhavet, men Tværdalene
ligger dog saa dybt, 140—200 m, at man
forholdsvis let har kunnet anlægge Skibskanaler paa
tværs af Kæden. Den vigtigste af alle Englands
Kanaler gaar fra Humber gennem de p. B. til
Mersey og det irske Hav.
(M. Kr.). G. G.
Pennisetum Pers., Græsslægt af
Hirsegruppen, med c. 40 Arter, hjemmehørende i de
varme Jordstrøg, især i Afrika. Blomsterstanden er
i Reglen en Dusk; Smaaaksene sidder enkeltvis
ell. 2—3 sammen, omgivne af et Svøb af flere
ell. færre, ofte haarede Børster, ɔ: golde
Smaaaks; den nedre Yderavne er meget lille. P.
typhoideum, Negerhirse, er en vigtig
Næringsplante i Centralafrika, hvor den dyrkes i
stor Udstrækning; det er et 1—2 m højt Græs
med en 8—20 cm lang og 2—4 cm tyk
Blomsterstand. Enkelte Arter dyrkes som Prydgræs.
C. R.
P. longistylum Hochst. er et særdeles smukt
Prydgræs. Frøet saas i Marts—April paa kold
Bænk og udplantes i Maj med 30—40 cm’s
Afstand paa Friland.
(L. H.). P. F.
Pennsylvania [pensə£’veinjə] (forkortet Pa.),
Stat i U. S. A., grænser mod N. til New York
og Erie Søen, mod V. til Ohio og West Virginia,
mod S. til West Virginia, Maryland og
Delaware; mod Ø. danner Delaware River Grænsen
mod New Jersey og New York. Arealet er 116145
km2 med (1920) 8720017 Indb. ell. 75 pr km2.
Gennem den østlige Del at P. strækker sig de
appalachiske Bjerge, der har Karakter af
talrige parallelle Bjergrygge med Hovedretning
NV.—SØ. Den østligste Ryg kaldes Blue Ridge,
den vestligste Alleghany Mountains. Højderne
er ikke store (500 à 600 m), og Kæderne
gennembrydes af Floddale. Susquehanna
gennembryder endog alle Ryggene, idet den udspringer
V. f. Appalacherne og udmunder Ø. f. dem i
Cheasapeake Bugten. Shuylkill udspringer i
Appalacherne og gennembryder de østlige Rygge,
hvorefter den gennemstrømmer den sydøstlige,
lavest liggende Del af P., der hører til det
saakaldte Piedmont Plateau. Hvor Shuylkill
udmunder i Delaware Floden, ligger Philadelphia,
der ved den sænkede Flodmunding, Delaware
Bugten, er en af Amerikas vigtigste atlantiske
Havne. V. f. Appalacherne breder sig Alleghany
Plateauet, der ligger 200 à 600 m o. H. og
gennemstrømmes af Ohios Kildefloder Alleghany
River og Monongahela River. Saavel de
appalachiske Bjerge som Alleghany Plateauet er rige
paa mineralske Skatte. Her findes vældige Lejer
af Stenkul, som i Bjergene er omdannede til
Antraoit ved det bjergkædedannende Tryk.
Sammen med Kullene findes Lerjernsten og ildfast
Ler. Endvidere strækker sig Ø. f. Bjergene en
Del af det store appalachiske Petroleumsdistrikt.
Sammen med Olien forekommer her store
Mængder af naturlig Gas. De øvre Jordlag
bestaar i det nordlige P. af Istidsaflejringer, i det
sydlige P. væsentlig af Forvitringsjord.
Jordbunden er gennemgaaende frugtbar overalt.
Klimaet er kontinentalt. 0° Isotermen for Jan.
og 25° Isotermen for Juli gaar gennem det
sydlige P. Pittsburg, i delt østlige P., har ÷
0,7° og 23,7° i Middeltemp. for koldest og
varmest Maaned. Nedbøren er rigelig og jævnt
fordelt paa Aaret; Pittsburg har 93 cm i 154 Dage.
P. hører til de tættest befolkede Stater i U. S.
A., og Indbyggertallet vokser hurtigt, fra 2,9
Mill. i 1860 til 6,3 i 1900, 7,7 Mill. 1910 og 8,7
Mill. 1920. Sidstnævnte Aar fandtes 8432726
Hvide, 284568 Negre, 2386 Asiater, 437 Indianere.
Der var 103 Mænd for hver 100 Kvinder. Af
Befolkningen var 1387850 født uden for U. S. A.,
deraf 120194 Tyskere, 121601 Irlændere, 90666
Englændere, 122755 Østerrigere, 222764
Italienere, 161124 Russere, 171380 Ungarere. 63,3 % af
Befolkningen bor i Byerne. En meget stor Del af
P.’s Befolkning har tyske Forfædre, idet der
fra Kolonisationens første Dage har været
mange Tyskere bl. Nybyggerne. Agerbruget, der
tidligere var det bærende Erhverv, staar nu
langt tilbage for de industrielle og kommercielle
Erhverv og lider under Mangel paa
Arbejdskraft. 1920 fandtes 202250 Farme, omfattende
7,15 Mill. ha, hvoraf 4,8 Mill. ha var under
Dyrkning. De vigtigste Afgrøder er Majs, Havre
og Hvede samt Kartofler og Tobak. Havebrug
og Frugtavl har stor Bet., og Mejeridriften staar
højt. 1921 fandtes i P. 539957 Heste, 45832
Muldyr, 897626 Malkekøer, 575578 Stkr andet
Hornkvæg, 585902 Faar og 1081098 Svin. P. var
engang dækket af store Skove; men disse er nu
dels ryddede, dels saa stærkt forhuggede, at
Skovhugsten ikke længere har megen Bet. I
Henseende til Mineralproduktionen er P.
derimod langt den vigtigste af alle amer. Stater.
1920 frembragte P. af Antracit c. 90 Mill. t, af
Stenkul 167 Mill. t Kulminerne beskæftigede
over 333000 Mand. Desuden udvindes
Petroleum, Naturgas og Jernmalm. Det var i P., at
man først begyndte at udnytte de amer.
Petroleumskilder (1853); i de senere Aar er
Produktionen dog aftaget stærkt, fordi de naturlige
Forraad udtømmes. P. har Amerikas største
Jernproduktion; men Jernmalmen indføres for
største Delen fra Minerne ved Øvre Søen.
Næsten alle Industrigrene blomstrer i P.
Særlig kan fremhæves, at P. producerer mere
Læder end nogen anden amer. Stat.
Philadelphia er den tredjestørste Industristad i
Amerika (især Tekstiler og Maskiner).
Jernindustrien har sit Hovedsæde i Pittsburg. 1919
fandtes i P. 20888 industrielle Virksomheder, der
beskæftigede tilsammen henved 1,7 Mill.
Mennesker og producerede for 8853 Mill. Dollars. P.’s
Handel med Udlandet gaar væsentlig over
Philadelphia, der har 5. Rang bl. U. S. A.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
