Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pension
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa i Grl. 5. Juni 1915 § 17, at Kongen kunde
afskedige de af ham ansatte Embedsmænd, og
at disses P. skulde fastsættes i
Overensstemmelse med Pensionsloven, hvormed det var
Meningen at udtale, at der fremtidig skulde
tilkomme de kgl. Embedsmænd en virkelig Ret
til P. under saadanne Betingelser, som
Pensionsloven maatte fastsætte. I Henh. hertil udstedtes
Pensionslov 5. Jan. 1851, og til denne kom nogle
Aar senere efter Helstatsforfatningens
Indførelse L. 24. Apr. 1858, der gjaldt for de under
Ministerierne for Monarkiets Fællesanliggender
hørende Embedsmænd, medens Loven af 1851
indskrænkedes til at gælde for Embedsmændene
under de særlig kongerigske Ministerier. Disse
to Love, der paa de fleste Punkter stemte nøje
overens, gik ikke videre end Grl. paabød, idet
de i det hele kun indrømmede de af Kongen
udnævnte Embedsmænd Pensionsret, og de
Tjenestemænd, som beskikkedes af Ministre ell. disse
underordnede Myndigheder, hvilke indtil den
ndf. omtalte Tjenestemandslov betegnedes som
Bestillingsmænd, manglede derfor opr. ganske
saadan Ret. Ved en Rk. Love af 1870 og 1871
blev det imidlertid m. H. t. de fleste civile
Bestillingsmænd bestemt, at der kunde afkortes
indtil 5 % af deres Lønninger for efter
Finansministerens Bestemmelse at anvendes til
Forsørgelse for dem selv og deres efterladte, og
med Udgangspunkt i dette
Selvpensioneringssystem, der snart viste sig utilstrækkeligt, gik
man senere videre, idet man (første Gang i
Toldvæsenets Lønningslov af 2. Juli 1880)
begyndte at lade Staten overtage Udgifterne til
Pensionering af Bestillingsmændene. Reglerne
herom var dog fra først af betydelig mindre
gunstige end de alm. Pensionsloves Regler, og
først siden 1900 indtraadte der efterhaanden
for de fleste Klasser af Bestillingsmænd en
Forandring heri, idet der ligefrem tillagdes dem
P. efter Pensionslovene, dog først fra deres
fyldte 35 Aar og forudsat at de paa dette
Tidspunkt havde været ansatte i 10 Aar, medens det
for de forudgaaende Tjenesteaar forblev ved de
ældre Regler. Herigennem gjordes der Tilløb
til en Udligning af Forskellen mellem Embeds-
og Bestillingsmænd, uden at denne dog helt
ophævedes, hvilket derimod skete ved
Tjenestemandslov 12. Septbr 1919, der ikke længere
sondrer mellem de nævnte to Klasser af
Tjenestemænd, men erstatter alle ældre Pensionslove
med et nyt System af Regler, der er gældende
for Tjenestemændene i Alm.
Iflg. disse Regler tilkommer Ret til P. enhver
Statstjenestemand, d. v. s. enhver, der varigt
og som Livsgerning har Ansættelse i Statens
Tjeneste i en Stilling, for hvilken Lønning er
fastsat i en Lønningslov ell. anden særlig Lov
til en fast aarlig Sum. Ved »særlig Lov« tænkes
paa Modsætningen til Finansloven, og
udelukkede er altsaa Personer, der for deres
Virksomhed i Statens Tjeneste kun oppebærer et
paa denne bevilget Honorar. Udelukkede er
endvidere, bortset fra særlig modstaaende
Bestemmelser, alle, der kun er ansatte paa Tid.
Retten til P., der først indtræder med det
fyldte 30. Aar, haves, naar den paagældende
afskediges p. Gr. a. Alder ell. Svagelighed ell.
anden utilregnelig Aarsag, men i øvrigt uden
Hensyn til, om Afskedigelsen sker efter
Ansøgning ell. uden at der foreligger en saadan. Den,
der afskediges uden Ansøgning, og uden at der
i hans Forhold ligger en retfærdiggørende
Grund dertil, maa selvfølgelig betragtes som
afskediget af en ham utilregnelig Aarsag. Positivt
er det udtalt, at den, der dømmes fra sin
Stilling, saavel som den, der afskediges, fordi han
har begaaet en i den offentlige Mening
vanærende Handling, taber Retten til P., samt at
den, der afskediges p. Gr. a. Tjenesteforseelser
ell. Misligheder, som uden at føre
vedkommende ind under foranstaaende Regel svækker den
for Stillingen nødvendige Agtelse og Tillid, kun
kan faa P., hvis saadan særlig bevilges ham
paa Finansloven, og kun af saadan Størrelse,
som ved denne fastsættes. Ogsaa uden for disse
Tilfælde vil P. imidlertid kunne være udelukket,
fordi Afskedigelsen maa siges at være sket af
en den paagældende tilregnelig Aarsag f. Eks.
grov Skødesløshed ell. Forsømmelse i
Embedsførelse. Den, der har fyldt sit 65. Aar, kan altid
forlange Afsked med P. p. Gr. a. Alder. P.
beregnes efter Tjenestemandens Pensionsalder, d.
v. s. det Tidsrum, i hvilket han efter sit fyldte
30. Aar har været fast ansat i pensionsgivende
Stilling, i Forbindelse med hans
Pensionsindtægt, der i Alm. udgør Gennemsnittet af
Lønningsindtægten i de sidst forløbne 3 Aar før
Afskedigelsen, ved Afskedigelse med det fyldte
70. Aar, ved hvilket enhver Tjenestemand skal
søge sin Afsked, dog den paa dette Tidspunkt
oppebaarne Løn. Til den Lønningsindtægt, der
kommer i Betragtning ved Pensionsberegning,
henregnes ikke Honorarer, Bestillingstillæg,
Stedtillæg, Konjunkturtillæg, Dyrtidstillæg,
personlige Tillæg (disse dog med en vis Undtagelse)
og end mindre Ydelser, hvis Bestemmelse ikke
er at give Tjenestemanden en Indtægt, f. Eks.
Kontorholdsgodtgørelse, Dagpenge o. l. Om
Sportler gælder særlige Regler, hvorefter de
dog i Alm. ikke kommer i Betragtning. Ved
Pensionsrettens Indtræden udgør Pensionen 1/10
af Pensionsindtægten og stiger derefter med
Aarene, indtil den ved 10 Aars Pensionsalder
udgør 5/10. Derefter staar den i nogle Aar stille,
men stiger atter efter Opnaaelse af 15 Aars
Pensionsalder med 1/60 aarlig for med 30 Aars
Pensionsalder at naa sit Maksimum, 2/3 af
Pensionsindtægten. Hvis en Tjenestemand ved
Udførelsen af sin Tjeneste kommer saaledes til
Skade, at han maa afskediges, udgør P. dog
altid, uden Hensyn til Alder og Tjenestetid, 2/3
af den sidst oppebaarne Lønningsindtægt, men
denne Regel gælder kun ved egl.
Tilskadekomst, ikke hvor en Tjenestemand er blevet
tjenesteudygtig som Følge af skadelige
Paavirkninger, for hvilke han i Kraft af Tjenesten
har været udsat, hvis disse Paavirkninger har
strakt sig over mere end nogle faa Dage. Ingen
P. kan overstige 8000 Kr, hvorved dog erindres,
at der indtil videre til alle Pensioner, saaledes
som de beregnes efter ovenst. Regler ydes
Konjunkturtillæg og Dyrtidstillæg, beregnet paa
samme Maade som for Tjenestemænd i
Funktion. Særlige Tillæg ydes derhos til Pensioner,
fastsatte i Henh. t. de før 1. Oktbr 1919, d. v. s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
