Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pentheus - Pentimenti - Pentland Firth - Pentland Hills - Pentoser - Pentremites - Pentstemon - Pentylalkohol - Pentz, Christian - Penultima - Penumbra - Penzance - Penzig - Penzing - Peón y Contreras, José - Peoria - Pepe, Florestan og Guglielmo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at hindre Kvindernes vilde Fester. Da han
opsøgte Bakkantinderne paa Bjerget Kithairon,
antog de ham i orgiastisk Ekstase for et vildt
Dyr, faldt over ham og sønderrev ham. Blandt
Morderne var hans egen Moder, Agaue. —
Sagnet har oftere afgivet Sujet for Vasebilleder og
Relieffer.
H. A. K.
Pentimenti (af ital. pentiménto, Anger),
Spor (i Maleri, Tegning ell. Stik) af Omrids,
Undermaling e. l., der træder frem gennem det
færdige Billedes Farvelag ell. gennem
Tegningens og Stikkets endelig fastslaaede Form og
viser, at Kunstneren under Arbejdet har ændret
sit opr. Udkast.
A. Hk.
Pentland Firth [’pent£ənd-fə.þ], et Stræde,
der skiller Orkn-Øerne fra den skotske Halvø
Caithness og forbinder det atlantiske Ocean
med Vesterhavet. Det har en Længde af 28 km
og ved den østlige Indgang mellem Duncansby
Head og Øen South Ronaldshay en Bredde af
10 km. I den østlige Del findes en Gruppe
Klipperev, Pentland Skerries, hvor der
er opført et Fyrtaarn; vestligere, paa den
skotske Landsokkel, ligger Øen Stroma. P. F.
besejles trods sine vanskelige Strømforhold af
mange Skibe, endog Amerikadampere, der her
benytter den korteste Søvej mellem
Nordamerika og Nordeuropa.
(M. Kr.). G. G.
Pentland Hills [’pent£ənd-’hi£z], et lavt
Bjergdrag, delvis af vulkansk Oprindelse, i det
sydlige Skotland, strækker sig fra øvre Clyde
til hen imod Edinburgh, naar i Scald Law en
Højde af 578 m og har gode Græsgange.
(M. Kr.). G. G.
Pentoser, se Kulhydrater, S. 866 samt
Rhamnose og Xylose.
Pentremites, se Stenblomster.
Pentstemon, se Pentastemon.
Pentylalkohol, se Amylalkohol.
Pentz [pænts], Christian, dansk
Diplomat, f. c. 1600, d. Septbr 1651. Faderen,
Marqvard P., der tilhørte en mecklenburgsk
Adelsslægt, var gaaet i dansk Tjeneste og faldt i
Slaget ved Lutter am Barenberg 1626, og Aaret
efter traadte Sønnen ogsaa i dansk Tjeneste
som Hofjunker. Han kom snart i stor Yndest
hos Christian IV og blev 1629 forlovet med
dennes 10-aarige Datter Sofie Elisabeth; 1630 blev
han Guvernør i Glückstadt og kom som saadan
tillige til at fungere som Statholder i Holsten,
da Statholderembedet var ubesat. En Tid var
han ogsaa Amtmand i Rendsborg Amt og fra 1639
i Steinburg Amt. 1634 var han bleven gift med
Sofie Elisabeth, og i de flg. Aar udøvede han
stor Indflydelse, særlig paa Ledelsen af den
udenrigske Politik. I Aarene 1636—39 var han
den egl. Leder af denne og arbejdede stærkt for
Tilslutning til Kejseren for derved at sætte Bom
for Sveriges Erobringer i Tyskland. Han
foretog flere diplomatiske Rejser til Kejserhoffet og
andre tyske Hoffer — paa en af disse blev han
af Kejseren udnævnt til Rigsgreve —, men noget
egl. positivt Resultat førte hans Politik ikke til.
Fra 1640 tabte hans Indflydelse sig; han levede
meget ulykkelig med sin Hustru og forfaldt stærkt
til Drik og Udsvævelser. Som en af
Svigersønnerne var han i Forvejen slet anskreven hos
Frederik III, og da han efter Christian IV’s Død
lod Garnisonen i Glückstadt tage i Ed i det
danske Rigsraads og ikke i Hertugen af Holstens
Navn, blev han afskediget fra sine Embeder
som Guvernør i Glückstadt og Amtmand i
Steinburg. Til Erstatning blev han Amtmand i
Flensborg paa Betingelse af, at han ikke viste
sig ved Hoffet. Hans sidste Aar var meget
ulykkelige; hans Formuesforhold var slette, og
en Tid var han helt sindssyg og maatte holdes
indespærret.
L. L.
Penultima (lat.), den næstsidste Stavelse af
et Ord.
Penumbra (Halvskygge), den matte Rand,
som omgiver mange Solpletter.
Penzance [pen’zäns], den vestligste By i
England, Cornwall, ved Mount’s Bay, bekendt
for sit vintermilde Klima, Jan. 7,2°, med (1921)
12087 Indb., driver stort Fiskeri (særlig af
Makrel og Sardin), Metaludvinding og
Fabrikation af Stentøj, navnlig af Serpentin, samt
Dyrkning af Grønsager, der sendes til London. P.
har en Oldsags-, en naturvidenskabelig og en
geol. Samling samt et Bibliotek. Byen blev 1595
brændt af Spanierne og 1646 plyndret af
Fairfax. I Mount’s Bay ligger Klippeøen St.
Michael’s Mount og 3 km mod NV. Byen
Madron med en Kirke fra 13. Aarh. og (1921)
3277 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Penzig [’pæntsek], Fabriksflække i Preussen,
Prov. Schlesien, ligger 12 km N. f. Görlitz ved
Neisse, (1910) 6959 Indb. P. har 5
Glasfabrikker.
(H. P. S.). O. K.
Penzing [’pæntseŋ], vestlig Forstad til Wien,
udgør en Del af Bydistriktet Hietzing.
O. K.
Peón y Contreras [pæ’ån-i-kån’træras],
José, meksikansk Digter, f. Jan. 1843 i Mérida
de Yucatán, d. 1908, var en dygtig
Sindssygelæge, Direktør for Anstalten San Hipólito. Af
hans æstetiske Forfatterskab er hans talrige
Dramaer betydeligst, særlig Hasta el cielo og
La hija del Rey; de er af hist.-romantisk
Karakter og minder om Echegaray. Foruden
Romances históricos har P. uden for Skuespillets
Omraade frembragt en Del lyriske Digte.
E. G.
Peoria [’pjå.rja], By i U. S. A., Illinois,
ligger ved Illinois River, der her udvider sig
til en Sø, Lake P., og har stor Jern-, Maskin-
og Redskabsfabrikation samt stor Kornhandel.
(1920) 76121 Indb.
G. Ht.
Pepe, 1) Florestan, neapolitansk General,
(1780—1851), blev Officer 1798, tjente i den
fr.-ital. Legion og senere i de neapolitanske
Tropper, der kæmpede sammen med de
Franske, og udmærkede sig særlig under Toget
til Rusland (1812). 1815 kæmpede han under
Murat mod Østerrig, blev senere antagen til
Tjeneste af Ferdinand I, men afskedigedes 1821.
E. C.
2) Guglielmo, neapolitansk General, foreg.’s
Broder (1783—1855). Ogsaa han tjente i den
fr.-ital. Legion og blev efter et eventyrligt Liv 1815
af Murat gjort til Generalløjtnant. Ved Murat’s
Fald traadte han i Ferdinand I’s Tjeneste,
deltog virksomt i Oprøret 1820, fik
Overkommandoen, men sloges 1821 fuldstændig af
Østerrigerne ved Rieti. Han dømtes til Døden, men
flygtede og kunde nu først vende tilbage til Neapel
1848. Han fik her Kommandoen over et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
