- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1078

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pepsin - Peptoner - Peptonuri - Pequeña - per - Per

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gruppe af kemiske Stoffer P. hører. Tidligere
antog man, det var et Æggehvidestof, men det
er lykkedes at fremstille Opløsninger, som har
P.’s Virkninger (ɔ: indeholder P.), men ikke
giver Æggehvidestoffernes kem. Reaktioner. P.’s
vigtigste Egenskab er at omdanne (spalte)
Æggehvidestoffer i sure Opløsninger, medens
det ikke virker, hvis Opløsningerne er neutrale
ell. alkaliske. Det paavirker ikke andre Stoffer
end Æggehvidestoffer. P. findes i Mavesaften
hos alle Hvirveldyr (undtagen enkelte Fisk).
Lignende Enzymer (Pepsinaser) findes i
Fordøjelseskanalen hos flere lavere Dyreformer og
insektædende Planter (Drosera, Utricula,
Nepenthes, Dionæa o. fl.). I Mavesaften findes P.
sammen med Saltsyre (se Fordøjelse) og
er Aarsag til Mavesaftens fordøjende Evne over
for Æggehvidestoffer. P. stammer fra særlige
Celler i Maveslimhindens Kirtler, men findes
her som et uvirksomt Forstadium (Pepsinogen),
der først, efter at disse Cellers Sekret er
udtømt ind i Mavesækken, omdannes til det
virksomme P. af Mavesaftens Saltsyre, som
afsondres af andre Kirtelceller i Mavekirtlerne end
P. Pepsinogenet kan udtrækkes af en udtagen
Maveslimhinde ved en fortyndet Sodaopløsning.
Udtrækkes en saadan Slimhinde med fortyndet
Saltsyre, faas en virksom Pepsinopløsning. Paa
saadanne Udtræk ell. paa Prøver af Mavesaft
kan P.’s Egenskaber undersøges. Det
bundfældes sammen med mange andre Stoffer ved
Alkohol og ved mange Salte og kan opløses igen
af Bundfaldet ved Vand ell. Glycerin. Ved
saadanne Fældninger og Bundfældninger kan P.
renses for Tilblandinger af mange af de
fremmede Stoffer, f. Eks. Æggehvidestoffer, men rent
har man som nævnt ikke kunnet fremstille P.
For at rense P. benytter man sig ogsaa af dets
Egenskab ikke at kunne passere gennem
dyriske Membraner ell. Pergamentpapir (Dialyse).

Lægges kogt (koaguleret) Æggehvidestof i en
sur Pepsinopløsning, vil man se Æggehviden
kvelle op og efterhaanden opløses. Efter at have
opløst Æggehviden vil den sure
Pepsinopløsning omdanne Æggehviden, idet
Æggehvidemolekulerne spaltes under Vandoptagelse
(Hydrolyse). Herved dannes Stoffer, som er lettere
opløselige end Æggehvide og har mindre
Molekuler. Jo længere P. virker, des videre gaar
Spaltningen af Æggehvidestofferne, og des
simplere sammensatte bliver
Spaltningsprodukterne. Først dannes de mindst omdannede
Produkter, Proteoserne (Albumoserne), dernæst de
stærkere omdannede, Peptonerne, og til sidst
dannes simpelt sammensatte og kemisk
velkendte, krystallinske Stoffer, Aminosyrer. En
fuldstændig Spaltning af Æggehvidestofferne til
Aminosyrer kan vistnok ikke fremkaldes af P.
(derimod af Bugspyttets æggehvidespaltende
Enzym, Trypsin). Pepsinindvirkningen paa
Æggehvidestoffer maa være meget langvarig, for at
der skal dannes Aminosyrer, og disse opstaar
derfor kun i Laboratorieforsøg over
Pepsinvirkning, medens Æggehvidestoffer i Mave
indholdet under naturlige Forhold ikke spaltes
videre end til Proteoser og Peptoner af P. Nogle
Æggehvidestoffer, Nucleoproteiderne, omdannes
af P. delvis til uopløste Stoffer (Nucleïner).

Virkningen af en Pepsinopløsning paa
Æggehvidestoffer afhænger i høj Grad af
Opløsningens Syregrad. Ved en bestemt Syregrad
virker en given Pepsinmængde stærkest og
hurtigst (den optimale Syregrad). Baade ved
lavere og højere Syre grader virker P. svagere.
Ved højere Syregrader ødelægges efterhaanden
P., ligeledes i Opløsninger med alkalisk
Reaktion. Virkningen er ikke afhængig af Syrens Art,
men kun af Syregraden, som ikke maales ved
Mængden af Syre i Opløsningen, men ved
Opløsningens elektro-kemiske Egenskaber (dens
Brintion-Koncentration). I saltsure Opløsninger
med ringe Æggehvideindhold vil den optimale
Syregrad svare til omkr. 2 ‰ Saltsyre.

En bestemt Pepsinopløsning virker stærkest
paa Æggehvideopløsninger ved en bestemt Temp.,
den optimale Temp., svagere ved baade lavere
og højere Temp. Den optimale Temp. ligger
omkr. 40° C. I Opløsninger ødelægges P.
hurtigt ved Temp. over 60—65° C. Dog afhænger
baade den optimale og den ødelæggende Temp.
af Opløsningens Syregrad.

I Handelen findes Pepsinpræparater, som er
fremstillede ved at tørre rensede Udtræk af
Maveslimhinder fra slagtede Dyr. Saadanne
tørrede Præparater kan taale langt højere Temp.
end Opløsninger af P.

Ved Sygdomme i Mave slimhinden kan
Afsondringen af P., ligesom Afsondringen af Saltsyre,
ophøre. Herved lider Mavefordøjelsen.
Tilstanden kaldes Achyli. Ved andre Mavelidelser kan
der omvendt findes en forøget Afsondring af
Mavesaft og derigennem af P. Fra
Fordøjelseskanalen opsuges noget P. og udskilles med
Urinen.
L. F.

Peptoner er Omdannelsesprodukter af
Æggehvidestoffer, naar Omdannelsen gaar videre end
til Proteoser (se herom under Proteoser).
De adskilles fra Proteoserne ved at være lettere
opløselige i vandige Opløsninger og derfor
vanskeligere at udfælde ved Tilsætning af Salte.
F. T. regnes det som Hovedskelnemærke
mellem Proteoser og P., at Proteoser udfældes af
en neutral vandig Opløsning, naar denne
mættes med Ammoniumsulfat (svovlsur Ammoniak),
medens P. bliver i Opløsningen. P. dannes
ligesom Proteoser under Mavefordøjelsen ved
Indvirkning af den saltsure og pepsinholdige (se
Pepsin) Mavesaft paa Æggehvidestoffer. I
Handelen findes P., som er fremstillet ved
Paavirkning af Kød (ofte fra Fisk) med sure
Pepsinopløsninger. Tidligere anvendtes disse
Præparater som diætetiske Midler. Nu er denne
Anvendelse sjældnere.
L. F.

Peptonuri, Optræden af Pepton i Urinen.

Pequeña [pæ’kærja], Angra P., se
Namaland.

per, se an.

Per [pi.ə]. 1) Hvideper, Skæmteleg, Mel
trykkes fast i en Kop, en Ring lægges midt i.
Buddingen vendes, saa Ringen ikke ses, den
gaar rundt, og enhver skærer en Skive. Naar
Ringen kommer til Syne, maa man passe godt
paa. Tallerkenen gaar fra Mand til Mand. Den,
for hvem Ringen falder, skal tage den op med
Munden, og faar da Mel paa Næse og Hage,
især naar en af de andre, hvad ske kan,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free