Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Percier, Charles - Percin, Alexandre - Percy, Arthur Carlsson- - Percy, Henry - Percy, John - Percy, Thomas - Perczel, Moritz - perdendo - Perdicinæ - Perdikkas (makedoniske Konger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1786—91, og hvor han sluttede Venskab med
Arkitekten Fontaine, hvilket førte til livsvarigt
Samarbejde som Kunstnere og Forfattere. Om dette
for Empirestilens Udvikling betydningsfulde
Samarbejde, se Fontaine.
(E. S.). C. A. J.
Percin [pær’sæ], Alexandre, fr. General
og Militærforf., f. 1846, blev Løjtnant i
Artilleriet 1867 og deltog som Kaptajn i Krigen
1870—71. P., der 1903 blev Divisionsgeneral, har
gjort sig meget kendt som Reformator af
Feltartilleriets Taktik, var navnlig Forkæmper for
intimt Samarbejde mellem Fodfolk og
Artilleri. Skønt han havde mange Modstandere, kan
man dog sige, at hans Principper fulgtes ved
Verdenskrigens Beg. Under denne havde P.
ikke nogen fremtrædende Kommando; han
overgik til Reserven 1915. Værker: La liaison des
armes (1911); Le combat (1914) m. fl.
E. C.
Percy, Carlsson-, Arthur, sv. Maler,
f. 1886 paa Öland. P. hører til
Göteborg-Gruppen inden for moderne sv. Kunst af
ekspressionistisk Farve. Han maler i rene Farver og
Farveflader og stærkt forenklende, saa hans
Billeder faar en kølig, rolig Farveholdning: »Min
Hustru« (1922), »Paul« (1923), det
ejendommelige »Karlsberg Slot« (i Sne, 1923), m. v. Paa den
baltiske Udstilling i Malmö 1914 saas bl. a. hans
»Stillleben« (Göteborg Kunstforen.); paa
Göteborg-Udstillingen 1923 var han rigt
repræsenteret, blandt andet med ovennævnte Værker.
A. Hk.
Percy [’pə-si], Henry (1364—1403), Søn
af Henry P., første Jarl af Northumberland, er
mest bekendt som Hotspur (Hedspore) fra
Shakespeare’s »Henrik IV, I,« et Tilnavn, han
havde faaet under Grænsekampene med Skotterne,
der kaldte ham saaledes p. Gr. a. hans tapre og
rastløse Krigsførelse. I Folkeviser berømmes
navnlig Slaget ved Otterburn (1388), hvor P.
blev fangen. Efter at være bleven løskøbt deltog
han i Krigen mod Frankrig og ydede derpaa
sammen med Faderen Henrik IV virksom
Hjælp, da han bemægtigede sig Englands
Trone (1399). Han stod derfor paa en særdeles god
Fod med Kongen indtil Slutn. af 1402, da han
blev uvenlig stemt mod ham, bl. a. fordi P.
havde maattet udlevere de Fanger, han havde gjort
fra Skotterne i Slaget ved Humbledon Hill (14.
Septbr 1402), til Henrik IV, der desuden havde
fornærmet ham ved at modsætte sig
Løskøbelsen af Edmund Mortimer, P.’s Svoger, som var
falden i walisisk Fangenskab. Det kom til en
heftig Scene mellem de fordums Venner, og i
Sommeren 1403 sluttede P. sig til Faderens
Oprør, samlede en Hær i Sydengland og angreb
Kongen ved Shrewsbury (21. Juli 1403). Her
faldt han, og Henrik IV blev Sejrherre; efter
Slaget lod Kongen P.’s Lig udstille, hvorefter
det blev parteret og ophængt over Hovedporten
i fire Byer. (Litt.: Wylie, England under
Henry IV [1884—98]; J. H. Ramsay,
Lancaster and York [1892]; Holinsheds Cronicle
var den vigtigste Kilde for Shakespeare’s
Skildring af Hedspore i »Henrik IV«).
(C. F.). H. J.-n.
Percy [’pə.si], John, eng. Kemiker, f. 23.
Marts 1817 i Nottingham, d. 19. Juni 1889 i
London, var først Læge ved Queens Hospital og
Lærer i organisk Kemi ved Queens College i
Birmingham, derpaa Prof. i Metallurgi ved
Government School of Mines, Museum of practical
Geology. Efter at have beskæftiget sig med
patologisk Kemi lagde han sig senere efter den
mineralogiske Analyse og præsterede her,
ligesom paa Metallurgiens Omraade, noget
fortrinligt. Af hans Værker kan nævnes: Metallurgy,
the art of extracting metals from their ores
(1875).
(O. C.). R. K.
Percy [’pə.si], Thomas, eng.
Folkeviseudgiver, f. 1728 i Shropshire, d. 1811 som
Biskop i Dromore i Irland. Han udgav Reliques of
Ancient English Poetry (1765), en Saml.
Folkeviser, der i høj Grad bidrog til at vække
Interessen for den gl. Folkedigtning, og som fik stor
Indflydelse paa den senere Digtning. Imellem
hans øvrige Arbejder, der i Hovedsagen gaar i
samme Retning, kan nævnes: An Essay on the
Origin of the English Stage (1793). The Reliques
er udgivet mange Gange, her kan nævnes en
moderniseret Udgave af Walford (1880), samt
Wheatley’s Udgave i 3 Bind (1886).
(R. L.). I. O.
Perczel [’pærtsæl], Moritz, ung.
Revolutionsgeneral (1811—99). Han var opr. østerr.
Officer og blev derefter Politiker. 1848 oprettede
han et Frikorps, tilføjede Østerrigerne flere
Nederlag og udnævntes i den Anledning til
Generalmajor. Han kæmpede derefter med
vekslende Held, undsatte i Foraaret 1849 Peterwardein,
men maatte p. Gr. a. ringe Styrke gaa tilbage.
Efter Russernes Indrykning stødte han med sit
Korps til Wisocki og fik kort efter her
Overkommandoen. Han nødsagedes imidlertid til at
gaa tilbage og fratoges Overkommandoen p. Gr.
a. sit Forhold til Görgey. Som Frivillig deltog
han i Kampen ved Temesvár og flygtede efter
Katastrofen ved Vilagos til Tyrkiet. Senere
opholdt han sig i England og vendte først tilbage
1867. Han valgtes ind i Underhuset, hvor han
udøvede en betydelig Indflydelse, indtil han 1874
trak sig tilbage til Privatlivet. (Litt.:
Kuppis, »Biographie des Honvedgenerals Moritz
P.« [Pest 1868]).
(B. P. B.). E. C.
perdendo, perdendosi (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: aftagende i Styrke,
hendøende.
S. L.
Perdicinæ, Perdix, se Agerhøns.
Perdikkas, makedoniske Konger.
1) Perdikkas I er en ganske sagnagtig
Skikkelse. Han skal tillige med sine to Brødre
være indvandret fra Argos til Makedonien, som
han erobrede, og hvor han grundede det
Dynasti, som herskede der i den hist. Tid. Hans Tid
sættes til 7. Aarh. f. Kr.
2) Perdikkas II (454—13), Søn af
Alexander I, optraadte under den peloponnesiske
Krig snart paa Athenernes Side og snart paa
Spartanernes. Han understøttede Potidaia’s
Opstand mod Athen og søgte paa den chalkidiske
Halvø at danne en Magt, der kunde holde
Athenernes Indflydelse ude. Dog søgte han ogsaa,
naar det forekom ham gavnligt, Forbund med
Athen, da han heller ikke ønskede, at
Spartanerne, som 424 sendte en Hær under Brasidas
op til Makedonien, skulde faa for stor Magt i
de Egne. Flere Gange havde han Uheld med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
