Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perés, Ramon Domingo - Pereskia - Peretter - Perez, Antonio - Perez, Davide - Perez Casas - Perez de Ayala, Ramón - Perez Galdós, B. - Perfall, Anton v. - Perfall, Karl von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spor i hans litterære Virksomhed, og det er da
navnlig England, der har haft Indflydelse paa
ham. Af hans Arbejder kan bl. de poetiske
nævnes Musgo (1903), der anses for hans bedste
Digtsamling, Cantos modernos (1888 og 1893), to
Serier, bl. hans Samlinger af kritiske Essays
og Rejseindtryk: A dos vientos (1892) og Bocetos
ingleses (1895 og 1913). Han har ydet Bidrag til
adskillige sp. og udenlandske Tidsskrifter;
endvidere har han oversat Kipling’s Jungle Book
paa Spansk.
E. G.
Pereskia, d. s. s. Peireskia.
Peretter, se Citrus, S. 23.
Perez [’pæræþ], Antonio, sp. Minister,
(1539—1611), Søn af Gonzalo P., Statssekretær
hos Filip II, fik 1567 Faderens Embede, som
han til Kongens fulde Tilfredshed varetog indtil
1579, da hans Kærlighedsforbindelse med
Fyrstinde Eboli blev Aarsag til hans Fald. P., der ved
sin Vindesyge og hovmodige Optræden havde
skaffet sig mange Fjender, derimellem fl.
indflydelsesrige Personer, lod nemlig 31. Marts 1578
Juan de Escobedo, en fortrolig Ven af Don Juan
d’Austria, Kongens Halvbroder, rydde af Vejen,
da han frygtede for, at Escobedo, der havde
faaet Nys om P.’s Forhold til Eboli, skulde
benytte sig af sin Viden til Skade for ham og
Fyrstinden. Escobedo’s Familie rejste nu
Anklage mod P., og da Kongen slog Haanden af
Ministeren, blev denne fængslet (1579),
underkastet Tortur og efter en fleraarig Proces dømt
(1585), dog kun til Fængselsstraf. 1590 lykkedes
det P. at undslippe, hvorpaa han tog sin
Tilflugt til Aragonien (hans Hjemland), hvis
»Fueros« (Privilegier) sikrede ham mod Udlevering.
Forgæves søgte Filip at faa ham i sin Magt, og
da endelig Inkvisitionen paa hans Foranledning
havde faaet P. fængslet, blev denne befriet ved
en Folkeopstand og slap bort til Udlandet. Men
dette blev Anledningen til, at Aragonien mistede
sine gl. Fueros, som Filip, efter med
Vaabenmagt at have knust enhver Modstand, for
bestandig ophævede. P. var imidlertid gaaet til
London og derfra til Frankrig, hvor han
tilbragte sin øvrige Levetid. Han udgav politiske
Optegnelser og Erindringer (Obras y relaçiones,
Paris 1598), der er af Interesse for Studiet af
Spaniens Historie. Desuden efterlod han et
Manuskript (nu i Nationalbiblioteket i Paris), en
statsretlig Undersøgelse, hvori han opfordrer
Regeringerne til at søge Støtte hos Folket mod
Adel og Gejstlighed. Hans Ophold i Frankrig
har ogsaa haft en vis Bet. for den fr. Litt., der
gennem ham blev paavirket af den daværende
forfinede Smagsretning i Spaniens litterære
Kredse. Han var selv en mønsterværdig
Skribent. I øvrigt er P.’s mærkelige Livsløb endnu
ikke blevet helt klart belyst af Historikerne.
(Litt.: Bermudez de Castro, Antonio
Perez, secretario de estado etc. [Madrid 1841];
Mignet, Antoine Perez et Philippe II [Paris
1845 og oftere]; Muro, La princesa de Eboli
[Madrid 1877]; Puibusque, Histoire
comparée des littératures espagnolo et française
[Paris 1843]; Ticknor, The history of
Spanish literature [New York 1849 og oftere];
Froude, An unsolved historical riddle [i
Nineteenth Century 1883]).
(C. F.). H. J-n.
Perez [’pæræþ], Davide, ital. Komponist
(1711—78), var kirkelig Kapelmester i Palermo
indtil 1752, da den Lykke, hans Opera
Demofoonte gjorde i Lissabon, foranledigede hans
Udnævnelse til portug. Hofkapelmester. P.
komponerede en Rk. Operaer, hvoraf de fleste
sattes meget højt af Samtiden, samt en Del
Kirkemusik.
W. B.
Perez Casas [’pæræþ-], sp. Musiker, f. 24.
Jan. 1873, opr. Militærkapelmester, siden
Teorilærer ved Konservatoriet i Madrid og navnlig
Leder af det filharmoniske Orkester der, i
hvilken Egenskab P. indtager en førende Stilling
i sp Musikliv. Er ogsaa optraadt som
Komponist.
W. B.
Perez de Ayala [’pæræþ-ðæ-a’jala],
Ramón, sp. Forf., f. 1881 i Oviedo. Som
juridisk Student ved denne Bys Univ. modtog han
megen Paavirkning af Prof. L. Alas (den højt
ansete Kritiker »Clarin«). Han virkede senere i
Madrid som Forlægger. Hans litterære
Produktion har væsentlig bevæget sig inden for
Prosafortællingernes Omraade; dog har han ogsaa
udsendt Digte og givet sig en Del af med
litterær Kritik. Sine fremragende Egenskaber som
Fortæller har P. især lagt for Dagen i
Novellerne Prometeo, Luz de Domingo, La Caida de
los Limones (1916). Endvidere Tinieblas en las
cumbres, A. M. D. G., La pata de la raposa og
Troteras y danzaderas, hvilke fire Fortællinger
(1907—13) paa en Maade danner en Art
Selvbiografi af særligt Værd er La pata de la
raposa. Man har sammenlignet denne følsomme
og tillige vittige, men undertiden ret dristige
Forfatter med Maupassant. Tre ejendommelige
Digtsamlinger er La Paz del sendero (1904), El
Sendero innumerable (1916) og El Sendero
andante (1921). Fra 1921 er ogsaa den
humoristiske Roman Belarmino y Apolonio. Under
Verdenskrigen gjorde P. Tjeneste som
Krigskorrespondent i Italien, og hans Beretninger herfra
udkom i Bogform som Hernán encadenado,
notas de un viaje á los frentes del Isonzo (1917)
og La Carnia y El Trentino (s. A.).
E. G.
Perez Galdós [’pæræþ-], B., se Galdos, B. P.
Perfall [’pærfal], Anton v., Friherre, tysk
Forf., f. i Landsberg ved Lech 11. Decbr 1853, d. i
Schliersee 3. Novbr 1912. Han studerede først
ved Polytechnicum i München, senere Filosofi
og Historie ved Univ. smst., ledsagede derpaa
sin Hustru, Skuespillerinden Magda Irschick,
som han havde ægtet 1877, paa hendes
Turneer, var f. Eks. 1879—80 med hende i
Nordamerika. Som Romanforfatter var han en
behændig Fortæller — af hans Bøger kan særlig
fremhæves Romanerne »Dämon Ruhm« og »Was
Du ererbt« (1912), Novellen »Die Sünde« og bl.
hans yndede Jægerhistorier »Aus meinem
Jägerleben«.
C. B-s.
Perfall [’pærfal], Karl von, Friherre, tysk
Komponist (1824—1907), uddannedes i Leipzig,
hvor særlig M. Hauptmann, var hans Lærer, og
grundede 1854 den endnu bestaaende
»Oratorienverein« i München. 1867 blev P. Intendant
(ɔ: Chef) for Hofteateret i München. P. har
udfoldet en ret betydelig Komponistvirksomhed,
der navnlig omfatter Operaer (»Sakuntala«,
»Junker Heinz« o. fl.), Korværker, Festspil og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
