- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1085

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pergamenske Kunstværker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pergamenske Kunstværker (jfr
Pergamon). De pergamenske Konger søgte, efter at
deres lille Rige havde overstaaet de værste
Farer, at give deres Herredømme Glans ved Kunst
og Videnskab. Ved det med kgl. Gavmildhed
rigt udstyrede Bibliotek samlede de højt ansete
Lærde; de samlede paa Værker fra den ældre
Kunst, og endelig muliggjorde de, ved at byde
Kunstnerne store Opgaver, Dannelsen af en
særlig pergamensk Kunstretning. Den ydre
Anledning bød først Kong Attalos I’s Sejr over
Galaterne. Efter denne ombyggede han Athena
Polias’ Helligdom i Pergamon og opstillede i
Tempelgaarden en Rk. Statuer og
Statuegrupper, som skulde forherlige saavel denne som
andre, mindre Sejre. Disse Figurer var af Bronze,
men ingen af dem er i Original bevarede til vor
Tid. Der haves derimod nogle Marmorværker,
som staar i et vist, ikke nærmere bestemmeligt
Forhold til disse Bronzefigurer og i hvert Fald
er pergamenske Arbejder fra denne Tid; det
betydeligste af disse er den bekendte »døende
Galler« (Kapitolium, Rom), den karakteristiske
Fremstilling af den barbariske Kriger, der saaret er
sunken sammen paa sit Skjold. I et lgn. Forhold
til Pergamon staar en Gruppe »Galleren og hans
Hustru« (Termemuseet, Rom). Galleren (ɔ:
Galateren) har opgivet alt Haab om Sejr, men vil
ikke falde i sine Fjenders Hænder; han har
allerede dræbt sin Hustru, som han endnu holder
oppe med venstre Haand; med højre støder
han Sværdet i sit eget Bryst. Begge
Fremstillinger har Realisme og ejendommelig Patos. De
pergamenske Konger saa med Beundring paa
Athen som Udgangspunktet for al Kultur. Et
Udtryk herfor var det, at den samme Kong
Attalos sendte Athen 4 store Grupper i halv
naturlig Størrelse, fremstillende i Marmor: Gudernes
Kamp med Giganterne, Athenernes med
Amazonerne, Grækernes med Perserne og
Pergamenernes med Galaterne. En Rk. Originalfigurer fra
disse Grupper (lutter overvundne) er bevarede,
spredte omkring i forsk. Museer (Venedig,
Neapel [Mus. nazion.], Rom, Paris [Louvre], Aix o.
s. v.). Disse Figurer viser som Særmærke for
pergamensk Kunst stor Evne til virkningsfuld
Karakteristik, stundom endog lidt ud over den
strengeste Skønhedsgrænse. Ogsaa en Figur i
Firenze, Sliberen, og en Figur af en siddende
Nævefægter (Thermemuseet, Rom) maa
formentlig henføres til pergamensk Skole og denne Tid.

Det stærkeste Indtryk af pergamensk Kunst
giver dog den over 2,30 m høje Frise i
Hautrelief paa Kong Eumenes II’s mægtige
Zeus-Alter (egl. Underbygningen til Alteret) i
Pergamon (fra c. 180 f. Kr.). Ogsaa dette
Monument (34,60 X 37,70 m) skulde forherlige
Pergamons Evne til at nedslaa de fremtrængende
galatiske Barbarer, billedligt udtrykt i de lyse,
olympiske Guders Kamp og Sejr over
Giganterne. Desværre er det kun Rester, om end meget
betydelige Rester, af Frisen, som de store tyske
Udgravninger har bragt frem, og som nu, efter
at de mange søndrede Stumper med utrættelig
Flid er samlede til større Grupper, er
opstillede i Pergamon-Mus. i Berlin, og som i
Afstøbninger og Afbildninger er velkendte
overalt. En af de bedst bevarede Grupper viser Zeus
i Kampen, med Ægide og Tordenkile, sejrende
over 3 Giganter; Kjortelen er ved den hastige
Bevægelse gleden ned, saa Overkroppen er
blottet. Her som overalt er Guderne fremstillede
som Mennesker, efter den ældre Kunsts Typer,
men med en Vælde, som løfter dem langt ud
over det menneskelige. Athena og hendes
hellige Slange sejrer over en vældig Gigant; en
flyvende Nike rækker hende Sejrskransen, medens
Gaia, Giganternes Moder, hæver sig halvt op af
Jorden og vender sit sorgfulde Ansigt mod
Gudinden, idet hun beder om Naade for sin Søn
(Afb., se Billedhuggerkunst, Tavle VIII).
Grupperne om Ares, Herakles, Hebe, Moirerne,
Demeter, som har været til Stede, er næsten
helt borte. Apollon er væbnet med sin Bue, Leto
forfølger en Gigant med en brændende Fakkel;
Artemis, som faar Hjælp af en stor Ulvehund,
angribes af en fuldt væbnet Gigant. Hekate ses
i tredobbelt Skikkelse, fulgt af 2 Hunde; Helios
kører frem i sin af 4 Heste trukne Solvogn, der
lige har forladt Havet; foran rider Eos, bag
ham Selene. Ogsaa Uranos, Kybele, Nereus,
Poseidon og Amfitrite, Dionysos, Rhea og
overhovedet næsten hele det gr. Pantheon af større
og mindre Guddomme er fremstillede saaledes,
at de kan kendes og identificeres. Giganterne
fremtræder snart i helt menneskelig Skikkelse,
snart med Slangeben, der ender i
Slangehoveder, som rejser sig og deltager i Kampen;
nogle har Tyrehorn, det sædvanlige Billede paa
Kraft, ell. endog Løvehoved, mange bærer
Vinger. Intet Under, at dette Virvar af kæmpende,
hedenske Skikkelser i Johannes’ Aabenbaring
bliver til Smykket for Satan’s Trone. —
Giganterne slynger Sten mod Guderne, og de søger at
værne sig med Dyreskind, som de vikler om
Armen. Ansigterne er næsten altid helt
menneskelige, mest ungdommelige, med kraftigt Skæg;
de gaar oftest nøgne mod deres Fjende.

Hjørne<baf<bZeusalterel.<bRekonst., Berlin.
Hjørne

af

Zeusalterel.

Rekonst., Berlin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free