Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pergamos - Pergamotte - Pergamyn - Perge - Pergola (By) - Pergola (en Løvhytte) - Pergolesi, Giovanni Battista - per gradus - Perhydrit - Perhydrol - peri - Peri - Peri, Jacopo - Perial - Periandros - Periarteriitis - Periastrum - Periblem - Peribole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pergamos er i Iliaden Navnet paa Borgen
i Troja. Ved Siden heraf bruges det ogsaa som
Navn for andre Borge. Særlig bruges det om
den By, som alm. kaldes Pergamon.
H. H. R.
Pergamotte, se Pæretræ.
Pergamyn er en Slags Papir, der
fremstilleo af Cellulose, som males saa længe paa
Hollænderen, til det bliver slimet. Papiret bliver
stærkt harpikslimet og glittet. Det er
gennemskinneligt og bruges til Indpakning, særlig af
Smør, Fedt og Smørrebrød, til hvilket Brug det
skal være »fedttæt«.
K. M.
Perge, By i Pamfylien i Oldtiden. I den
rom. Tid var den Provinshovedstad. Der er
endnu levnet betydelige Ruiner af den.
H. H. R.
Pergola [’pærgola], By i det mellemste
Italien, Prov. Pesaro e Urbino, ved Jernbanelinien
Fabriano—Urbino. (1911) 9790 Indb. P. har
Domkirke og Seminarium, er Bispesæde og driver
Fabrikation af Tapeter og Uldstoffer.
C. A.
Pergola [’pær’gola] (lat. pergula), en
Løvhytte, en til Siderne aaben Søjlegang med
Løvtag, anvendt hyppigst i Haver og ved
Landsteder.
(E. S.). C. B-r.
Pergolesi [pergo’lesi], Giovanni
Battista, ital. Komponist (1710—36); sine Studier
gjorde P. i Neapel, hvor bl. a. Durante var
hans Lærer. P. debuterede 1731 som
Operakomponist, men kun med ringe Held. Større Opsigt
gjorde nogle Messer af ham, men først 1733
vandt han sit Navn ved Operaen (Intermezzoet)
La serva padrone, en Akt, hvori kun to
Personer optræder (medens Orkesterledsagelsen er
indskrænket til Strygeinstrumenter), men fuld
af Lune og melodirig Ynde og med sikkert
behandlede Recitativer. Serua padrone gjorde
umaadelig Lykke; den holdt sig længe, tages
endnu fra Tid til anden frem (saaledes paa det
kgl. Teater i Kbhvn 1900) og kan betragtes som
Forløber for den ital. Buffo-opera og fr.
opéracomique. P.’s følgende Operaer slog mindre an
og formaaede ikke at holde sig længe. Derimod
naaede han lige inden sin tidlige Død at afslutte
sit andet berømte Værk: Stabat mater for
Sopran og Alt med Orgel- og
Strygekvartetledsagelse — en Komposition, der navnlig i 18. Aarh.
overalt sattes overordentlig højt p. Gr. a. sin
Følelsesfuldhed o;g skønne Velklang. P. har
endnu skrevet en Del Kirkemusik, nogle Kantater,
en Strygekvartet med Orgel og adskillige
Triosonater for 2 Violiner med Generalbas. (Litt.:
Biografi af G. Radiciotti [Rom 1910]).
W. B.
per gradus (lat.), gradvis, efterhaanden.
Perhydrit er et fast Præparat af
Brintoverilte med Urinstof og indeholder c. 35 %
Brintoverilte. Bestemmelsen dermed er let at
kunne fremstilleren Brintoverilteopløsning
E. K.
Perhydrol er et Handelsnavn for
Brintoverilte.
peri (gr.), omkring, om (hyppig i
sammensatte Ord, ofte med forstærkende Bibetydning,
f. Eks. Perialgi, heftig Smerte).
Peri (pers.), Fe; Ordet anvendes ofte af
Digterne om skønne Kvinder. Det kommer af
avest. pairika, der dog betegner et ondt,
dæmonisk Væsen af Hunkøn, Heks.
A. C.
Peri, Jacopo, ital. Operakomponist, f.
1561 i Rom, d. 1633 smst. Opr. var han Sanger
og blev Leder af Musikken ved det florentinske
Hof, 1618 udnævnt til Camerlengo generale. I
Firenze sluttede han sig nær til den Kreds af
antikbegejstrede Mænd, der under Forsæde af
Grev Bardi og senere af Jacopo Corsi stræbte
efter en Genfødelse af det antikke Drama ved
Musikkens Hjælp. Hertil hørte, at den hidtil
gældende Stilart i Musikken, den polyfone, blev
afløst af Solosangen (»Monodien«) med
Instrumentalledelse. Ligesom Galilei, Cavalieri
og Caccini var P. ivrig virksom for denne
ny Stilart og blev Komponisten af to musikalske
Dramaer, fra hvilke man regner Operaens
Begyndelse, Dafne (1594) og Euridice (1600), begge
med Tekster af Rinuccini. Til disse
musikhistorisk vigtige Værker knytter sig P.’s
Berømmelse. Senere udgav han Le varie musiche
for 1—3 Stemmer med Klaver og Chitarrone
(1610), komponerede Recitativerne til
Monteverdi’s Opera Ariadne (Mantua 1608), fremdeles
et Par andre Operaer for Mantua: Tetide (1608)
og Adone (1620), hvilke ikke synes at være
opførte, et Kampspil La precedenza delle dame
for Firenze (1625) samt endnu et Par Operaer
sammen med andre Komponister. (Litt.: G. O.
Corazzini, Commemorazione della riforma
melodrammatica, Annali R. Istituto musicale
[Firenze 1895]).
A. H.
Perial, Rus; et Slags Kortspil (af fransk
Impérial), der meget ligner Piquet, men
adskiller sig fra dette, ved at det spilles med Trumf;
perialiseret, beruset.
Carl Br.
Periandros, Tyran i Korinth, Søn af
Kypselos. Han regerede omtr. 625—585 f. Kr. Under
ham hævede Korinth sig til en overordentlig
Magt. Han undertvang bl. a. Kerkyra og stiftede
et helt Kolonialrige, understøttet af en stærk
Sømagt. Ogsaa paa Fastlandet udvidede han
Korinths Omraade; Epidauros maatte
anerkende hans Overherredømme. Han regerede strengt
og haardt, men var paa den anden Side en
Beskytter af Kunst og Poesi og regnedes selv til
Grækenlands 7 Vise. Han nærede Planer om at
gennemskære Tangen ved Korinth, men
Udførelsen viste sig umulig. Kort efter P.’s Død
ophørte Tyranregimentet i Korinth.
H. H. R.
Periarteriitis (gr.), Betændelse i den ydre
Hinde af Pulsaarer (Arterier). P. er en Del af
Arteriebetændelsen; den optræder bl. a. ved
den Arteriebetændelse, som
foraarsages af Syfilis. Som P. nodosa benævnes en
sjælden, til talrige mindre og smaa Arterier
lokaliseret P., der fremkalder Udvikling af
spredte knudrede Fortykkelser af
Arterievæggen, hvis forsk. Hinder efterhaanden alle
angribes. Aarsagen til denne Sygdom er ikke
kendt, men formodes at være Infektion ell.
Intoxikation.
Johs. F.
Periastrum (gr. peridstron), det Punkt i en
Dobbeltstjernes Bane, som er nærmest den i
Banens Brændpunkt staaende Hovedstjerne.
J. Fr. S.
Periblem (bot.) kaldes i Vævlæren det af
kappeformede Cellelag i Stængel- og Rodspidsen
dannede Væv, som ligger mellem Dermatogenet
og Pleromet. Navnet er dannet af Hanstein 1868.
Peribole (gr.), egl. Drapering, oratorisk
Udsmykning af en Tanke for at give den et mere
festligt Anstrøg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
