Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 1090 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peribolos - Peribronkitis - Pericambium - Pericarditis - Pericardium - Pericementitis - Perichondritis - Perichendrium - periculum in mora - periculum rei - Pericykel - Pericystitis - Periderm - Peridermium - Peridiniaceæ, Peridiniales, Peridinieæ, Peridinium - Peridot - Peridotit - Peridrom - Periegeter - Périer, Casimir

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Peribolos (gr., βαλλειν, at kaste), en
Indhegning. Den hyppig terrasseformige,
indhegnede Plads omkr. de gr. Templer, fyldt med
Forhaller, Søjlegange og Billedhuggerarbejder;
senere en ved en Ringmur afspærret,
fredhelliget Plads omkring Kirkebygningerne og deres
Udbygninger og Gravsteder; en Kirkegaard.
C. A. J.

Peribronkitis, se Lungetuberkulose.

Pericambium, se Centralcylinder.

Pericarditis, se Hjertesygdomme, S. 550.

Pericardium, d. s. s. Hjertehinden eller
Hjerteposen, se Hjerte og (serøse) Hinder.

Pericementitis, sædvanlig benævnt
Rodhindebetændelse, er en Betændelse i
den Tandroden omgivende Hinde (se
Tænder).
E. H-p.

Perichondritis [-kån-] (gr.), Betændelse i
den fine Bindevævshinde
(Perichondrium), der omgiver og ernærer Brusken. P. kan
i sine voldsomme Former, hvor Betændelsen
ofte fremkalder Materiedannelse, medføre
Perichondriets fuldstændige Løsning fra Brusken
og dermed dennes Afdøen (Nekrose). Særlig
betydningsfuld er P., naar den rammer
Brusken i større Led ell. Strubebruskene. P. i
Struben er hyppigst af tuberkuløs Natur, men
skyldes ogsaa Syfilis, og kan endvidere opstaa ved
en Rk. andre Infektionssygdomme, deriblandt
Scarlatina, Tyfus og Influenza.
Johs. F.

Perichendrium [-’kån-], Bruskhinden, se
Brusk.

periculum in mora (lat.), »(der er) Fare
ved Opsættelsen«.

periculum rei (lat.), Risiko i Tilfælde af
en købt Tings Undergang, se Fare.

Pericykel, se
Centralcylinder.

Pericystitis (gr.),
Betændelse af Blærens
Peritonæalbeklædning.

Periderm, se
Kork.

Peridermium,
Blærerust,
kaldes en
ejendommelig
Skaalrustform hos
Rustsvampene,
karakteriseret ved det
meget store,
sækformede, lyse
Hylster, som ved
Modningen spaltes i
uregelmæssige
Laser, hvorved de
orangegule Sporer
frigøres i meget
stort Antal. P.
ansaas tidligere for en
enkelt selvstændig
Art, P. Pini, som
snyltede baade paa
Stammer og Naale
af Fyrrearter; det har ved nyere Undersøgelser
af Wolff, Klebahn o. fl. a. vist sig, at der
eksisterer talrige P.-Former, som er
Skaalruststadier af forsk. Rustsvampe, de naaleboende af
Slægten Coleosporium (s. d.), de stammeboende
af Cronartium. Kun de sidste gør nogen
væsentlig Skade; den farligste Art er P. Strobi Kleb.
(= P. Klebahni Rostr.), som snylter paa
Weymouths-Fyr (se Fig.); den angriber Grene af
ældre Træer og Stammer af yngre endog i
Planteskolen. De angrebne Dele dør efter
kortere ell. længere Tids Forløb, unge Træer
allerede s. A., som Blærerusten er slaaet ud paa
Stammen; denne Svamp har anrettet saa stor
Skade, at man fl. St. har maattet opgive
Dyrkningen af Weymouths-Fyr. Da P. Strobi er et
Udviklingsstadium af Cronartium Ribicola
Dietr., der ellers snylter paa Solbær e. a.
Arter af Ribsfamilien, maa dens Optræden
væsentlig bekæmpes ved at udrydde disse Buske
i Nærheden af Planteskoler ell. unge
Plantninger med Weymouths-Fyr. (Litt.: Rostrup,
»Plantepatologi«, S. 308 ff.; Spaulding, The
blister rust of white pine [Washington 1911]).
(F. K. R.). C. F.

Gren af Weymouths-Fyr med Blærerust.

Peridiniaceæ, Peridiniales, Peridinieæ,
Peridinium, se Furealger, S. 159—161.

Peridot, se Olivin.

Peridotit er Fællesnavn for en Rk. kornede,
oftest grønne indtil sorte Eruptivbjergarter, i
hvilke Olivin er en væsentlig Bestanddel,
medens Feldspat helt eller næsten helt mangler.
P. er i geologisk Henseende en Dybbjergart;
den optræder paa en Mængde Steder, men kun
i Masser af forholdsvis ringe Udstrækning og i
Reglen i Følgeskab med Gabbro. Foruden Olivin
kan mørk Glimmer, Hornblende, Diallag,
Bronzit findes som væsentlige Bestanddele; jævnlig
findes tillige Magnetjera, Titanjern, Spinel,
Granat. Herhen hører: Glimmerperidotit
(Hovedbestanddele Olivin og Hornblende),
Wehrlit (Olivin og Diallag), Harzburgit,
Lherzolit; endvidere regnes til P. de
sydafrikanske Diamanters Modersten, den saakaldte
Kimberlit. Alle P. lider i Naturen let
Omdannelse til Serpentin. — De til P. svarende
mere finkornede vulkanske Dag- og
Gangbjergarter kaldes Pikrit ell. (hvis deres Dannelse
tilhører Jordens Oldtid) Palæopikrit).
O. B. B.

Peridrom ell. Peridromos (gr., af δρόμος,
Løb), dækket Gang omkr. en Bygning, særligt
Rummet mellem Søjlerne og Cellevæggene i det
antikke Tempel.
C. A. J.

Periegeter (gr.) kaldtes af Grækerne
geografiske Forfattere, der efter en topografisk
Plan beskrev forsk. Lande og opregnede deres
Mærkværdigheder, enten i prosaisk ell. i poetisk
Form. De betydeligste er Pausanias og
Dionysios Periegetes.
H. H. R.

Périer [pe’r_ie], Casimir, fr. Statsmand,
f. 21. Oktbr 1777 af en rig Handelsslægt, d. 16.
Maj 1832. Han gjorde Tjeneste som
Ingeniørofficer ved Hæren i Italien 1798—1800, men
farvede vedi Faderens Død 1801 en stor Formue og
grundlagde n. A. tillige med en Broder et
Bankierhus i Paris. Det blomstrede allerede under
Kejserdømmet, men drev især efter 1815
omfattende og indbringende Forretninger. Ved et Par

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>