- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1091

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Périer, Casimir - Periferi - periferisk - Periferivinkel - Perifrase - Perigon - Périgord - Perigueux - Perigæum - Perihelium - Perihepatitis - Perijovium - Periklas - Perikles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Flyveskrifter om Finansstyrelsen grundlagde
han 1817 sit Ry som Finansmand, og kort efter
valgtes han til Deputeretkammeret, hvor han
udfoldede stor Veltalenhed, og hvor han over
for Villèle og senere over for Polignac var en
af Oppositionens Førere. Dog holdt han sig i
Julidagene 1830 meget tilbage for ikke at
komme et Fjed uden for Lovlighedens Grund; men
da Karl X’s Sag var afgjort tabt, traadte han
rask til, blev 3. Aug. Kammerets Formand og 8
Dage senere Minister uden Portefeuille under
det ny Kongedømme. Han trak sig tilbage, da
Lafitte i Novbr overtog Ledelsen, fordi han
fandt dennes Fremfærd alt for yderlig, og blev
igen Formand; men da Lafitte Marts 1831 maatte
gaa af, dannede P. et nyt Ministerium og
indledede nu med Kraft og Dygtighed den
saakaldte »Justemilieu«-Politik. Over for Kongens
Lyst til personlig Styrelse hævdede han djærvt
Ministeriets fulde Myndighed, og medens han
strengt overholdt Ordenen indadtil ved at
undertrykke Opstanden i Lyon og kue
Saint-Simonisternes Uvæsen, værgede han Frankrigs
Anseelse udadtil ved en kraftig Optræden ikke
alene i Belgien, men ogsaa i Portugal og
Italien. Kun Polens Sag lod han i Stikken. Da
Koleraen rasede i Paris, viste han sin
Uforfærdethed ved at besøge Hospitalerne, men blev
selv smittet 1. Apr. og døde 6 Uger efter. Hans
Opinions et discours udgaves 1838. Om hans
Søn og Sønnesøn, se Casimir-Périer.
(Litt.: Ch. de Remusat, C. P. [Paris
1874]; Montalivet, La politique
conservatrice de C. P.
[Paris 1874]; Nicoulaud, C. P.,
député de l’opposition 1817—30
[Paris 1894]).
E. E.

Periferi (gr.) (mat.) bruges ved Cirkelen
som Navn for dennes Omkreds.
Chr. C.

periferisk (gr.), liggende i Omkredsen, det
ikke-centrale.

Periferivinkel (mat.) kaldes Vinkelen mellem
to Korder i en Cirkel, der udgaar fra samme
Punkt i Cirkelens Periferi. Specielt kan den ene
Korde faa Længden Nul, det ene Vinkelben
altsaa tangere Cirkelen. En P. har halvt saa stort
et Gradeantal som den Bue, der ligger mellem
dens Ben. Forbindes to faste Punkter A og B
paa en Cirkel med et vilkaarligt Punkt paa den
ene af de Buer, hvori A og B deler Cirkelen,
faar man altsaa altid en P. af samme Størrelse,
nemlig = det halve Gradantal af Buen AB
mellem P.’s Ben; P. siges at spænde over
den sidstnævnte Bue AB og at rummes af
den Bue AB, hvori dens Toppunkt ligger.
Chr. C.

Perifrase (gr.), Begrebsomskrivning, en
Talefigur i Retorik og Poesi, hvorved man
benævner en Genstand ved dens Egenskaber,
Omgivelser, Virkning ell. Forhold i St f. simpelt
hen at nævne den ved Navn. »Kennst Du das
Land, wo die Citronen blühn« indsætter Goethe
for Italien.
Cl. W.

Perigon, d. s. s. Bloster, se Blomst, S. 459.

Périgord [perigå.r], gl. Grevskab i det
sydvestlige Frankrig, hører nu under Dept
Dordogne og Lot-et-Garonne, men var forhen en
Del af Prov. Guyenne. Det deltes i to Dele,
hver med sin Hovedstad: Sarlat i nedre P. og
Périgueux i øvre P. P. er især bekendt for sine
Trøfler. Navnet kommer af Petrocorii, som var
Romernes Betegnelse af de opr. keltiske
Indbyggere. I Romertiden hørte P. til Aquitanien,
men kom i 5. Aarh. under Goterne og 507 i
Frankernes Besiddelse. Fra 10. Aarh. var P.
et Grevskab, og da Eleonore af Guyenne ægtede
Henrik II Plantagenet, kom det under England
og kom først 1554 i fr. Besiddelse under Huset
Albret. Henrik IV forenede det som dennes
Families Arving med de fr. Kronlande (1589).
I P. er fundet talrige præhistoriske
Menneskerester (Vézèredalen).
(M. Kr.). E. St.

Perigueux [peri’gø], By i det sydvestlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Dordogne paa
højre Side af den sejlbare Isle, (1920) 33150
Indb. P. er malerisk liggende paa Skraaningen
af en Høj. Knudepunkt paa Orléans-Banen.
Katedralen St Front, der er opført 984—1047 i
byzantinsk Stil med Markus-Kirken i Venedig
som Forbillede, var opr. Klosterkirke og blev
først Katedral 1669, efter at Kirken St Étienne,
der stammer fra 11. Aarh., var bleven næsten
helt ødelagt af Huguenotterne (1577). Byen har
flere Bygningsrester fra Romertiden: Termer,
et Amfiteater m. m., Dele af Bymuren fra 5.
Aarh. og Ruiner af et Slot fra 10.—12. Aarh.
Byen har mange smukke Gader og Pladser:
Place Bugeand med Marskal Bugeaud’s Statue,
Cours Michel-Montaigne med Statuer af
Montaigne og General Daumesnil og Allées de
Tourny med et Mindesmærke for Fénelon. Af
Industrivarer tilvirkes Jern- og Staalsager,
Landbrugsmaskiner, Møbler, Hatte og Uldvarer
foruden Likører, Konserves og Trøffelpostejer. De
vigtigste Handelsvarer er Trøfler, Kalkuner og
Svin. Foruden et Lyceum, et
Præsteseminarium, et Lærer- og Lærerindeseminarium har
Byen Museer for Kunst, Oldsager, Mineraler og
et Bibliotek paa 50000 Bd samt en botanisk
Have og et Teater. Byen er Sædet for
Departementspræfekten, en Biskop, en Civil- og
Handelsret samt et Agerbrugskammer og en Filial
af Frankrigs Bank. — P. er det keltiske
Vesunna (et gl. Taarn kaldes endnu Vésome),
Romernes Civitas Petrocoriorum, og er opstaaet
ved en Sammensmeltning af to Nabobyer: Cité
og Puy St Front, der længe hjemsøgte hinanden
med Fejder, indtil de i Forening rejste sig mod
Greven af Périgord, i hvis Grevskab Byen var
Hovedstad. De tiltvang sig Selvstændighed, fik
deres egen Øvrighed, og da de anerkendte
Frankrigs Konge som deres Overherre, fik de
Ret til at slaa Mønt. Arrondissementet P. har
112000 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Perigæum (gr.: »Jordnære«), se Apogæum.

Perihelium (gr.: Solnære), det Punkt i en
Planet- ell. Kometbane, som er Solen nærmest,
se Aphelium.
J. Fr. S.

Perihepatitis (gr.), Betændelse af Leverens
peritoneale Beklædning.
H. I. B.

Perijovium, se Apogæum.

Periklas, et sjældent Mineral, som bestaar
af ren Magnesia (MgO). Det findes i farveløse,
hvide, graa ell. undertiden grønne, regulære
Krystaller i visse af Vesuv udkastede
Kalkstenstykker og i en dolomitisk Kalksten ved
Nordmarken i Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.

Perikles [gr. -’kle.s], athen. Statsmand, tilhørte
en anset Slægt; hans Fader Xanthippos havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:00 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free