Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - periodiske System
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1913 opdagede Lov, at der er en simpel
Sammenhæng mellem Grundstoffernes Atomnumre
og Bølgelængden af Spektrallinierne i Stoffernes
Röntgenspektre. I Fig. 1 findes Moseley’s
Lov grafisk afbildet.
Som Abscisse er afsat Grundstoffernes
Atomnumre og som Ordinat Kvadratroden af den
reciprokke Værdi af Bølgelængden, ell. med
andre Ord Kvadratroden af Frekvensen, af de to
stærkeste Linier i Stoffernes Röntgenspektre.
Naar denne Størrelse bruges som Ordinat,
bliver Kurverne næsten retlinede.
Röntgenspektrene for de inaktive Luftarter er ikke
kendte, derfor er der en aaben Plads
paa Kurverne ud for disse. Derimod
mangler der et Grundstof ved
Atomnummer 43, thi uden en aaben
Plads ved Nr. 43 vilde
Lovmæssigheden ganske blive brudt. Af andre
manglende Grundstoffer er der nu
kun Numrene 61, 75, 85 og 87 tilbage.
Det manglende Nr. 72 blev i 1923
opdaget af Coster og Hevesy og
kaldt Hafnium.
I største Modsætning til denne
»retlinede« Lovmæssighed mellem visse
Egenskaber hos Grundstofferne staar
den af Kemikerne fundne Periodicitet
i Forandringen i andre, især de kem.
Egenskaber op gennem Rækken af
Grundstoffer. I Fig. 2 er vist den
allerede af Lothar Meyer opdagede
periodiske Lov for
Atomvoluminerne.
Som Abscisse er afsat
Grundstoffernes Atomnummer og som Ordinat Stoffernes
Atomvolumen (s. d.), der giver et Maal for den
relative Størrelse af Atomerne. Som det ses
paa Fig., følger Side om Side med
Atomvoluminets Variation Variationen af Stoffernes kem.
Egenskaber. Et tydeligt Billede af, hvorledes
de kem. Egenskaber forandrer sig periodisk,
faar man ved et Skema over det p. S.,
saaledes som det er opført i Tabel II (se næste Side).
I denne er Stafferne ordnet efter stigende
Atomnummer og deles naturligt i 6 mindre og
større Perioder og Beg. til en 7. Periode. Ved
denne Opstilling ordnes Stofferne i otte lodrette
Grupper; Stofferne inden for samme lodrette
Gruppe viser analoge kem. Forhold. Saaledes
er alle Stoffer i Gruppe 1
monovalente og danner Iltforbindelser af
Typen X2O, hvor X betegner et
Grundstof i denne Gruppe. Stofferne i
Gruppe 2 er divalente og danner
Ilterne XO, Grundstofferne i Gruppe
3 er trivalente og danner Ilterne
X2O3, o. s. v. I al Alm. er den højeste
Valens Maksimalvalensen) af et Stof
over for Ilt lig med Nummeret paa
den lodrette Gruppe, Stoffet tilhører.
Undtagelser fra den regelmæssige
Variation af Valensen dannes kun af
de i Tabellen indrammede Stoffer,
nemlig den store Gruppe af
trivalente Stoffer mellem La 57 og Cp 71,
de sjældne Jordarter, og desuden af
Stofferne i Jerngruppen: Fe, Co og
Ni. I mange Henseender analoge med
Jerngruppen er de to Grupper af
Platinmetaller: Ru, Rh, Pd og Os,
Ir, Pt. En særlig Stilling i det p. S.
indtager de i 8. Gruppe opførte
Stoffer: He, Ne, A, Kr, X og Em. Disse
Grundstoffer er de saakaldte inaktive Luftarter,
og der kendes ingen kem. Forbindelser af dem:
deres Valens er derfor Nul. Undertiden
opstilles disse Stoffer derfor i en »nulte« Gruppe
før Gruppe 1.
Medens Valensen over for Ilt vokser fra
Gruppe 1 til Gruppe 8, vil Valensen over for Brint
falde fra 4 i Gruppe 4 til 1 i Gruppe 7. I Tabel
III er opført Brint- og de højeste
Iltforbindelser af Stofferne i 3. Periode.
| Tabel III. | ||||||||
| Na2O | MgO | Al2O3 | SiO2 | P2O5 | SO3 | Cl2O7 | A | |
| — | — | — | SiH4 | PH3 | SH2 | ClH | A | |
 |
| Fig. 1. Moseley-Kurven. |
 |
| Fig. 2. Lothar Meyers Kurve. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
