- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1098

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - periodiske System

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ag, Au og Zn, Cd, Hg er det omvendte derimod
Tilfældet.

Som Følge af Elektroaffinitetens regelmæssige
Forandring, baade naar man i det p. S. bevæger
sig mod højre, og naar man gaar nedad i
Grupperne, vil der findes en Del Analogier
mellem Stoffer i de forsk. Grupper. Som
Eksempel skal nævnes den velkendte Lighed
mellem Li- og Mg-Salte og mellem Be, Al og Ti.
Desuden er der ofte, især ved de mere
komplicerede, komplekse Salte, en iøjnefaldende
Lighed mellem Naboelementer i det p. S. Ved de
komplekse Forbindelser (s. d.) er
Valenskræfterne imidlertid af en noget anden Karakter
end ved de simplere Forbindelser, idet andre
Forhold end Grundstoffernes Elektroaffinitet gør
sig gældende.

Det vilde føre for langt i Detailler at komme
ind paa, hvorledes en Mængde forsk. af
Stoffernes Egenskaber kan diskuteres i Tilknytning
til det p. S. Af saadanne Egenskaber skal blot
nævnes Krystalform (Isomorfi), Smelte- og
Kogepunkter, Haardhed og Udvidelseskoefficient,
Farve af Salte, termokemiske Forhold o. s. v.

Et interessant Eksempel paa Forudsigelse af
et Grundstofs Egenskaber frembyder
Opdagelsen af Grundstoffet Nr. 72, Hafnium. P. Gr. a.
de Teorier, som Bohr havde udviklet om det
p. S., var Spørgsmaalet om det indtil da
ukendte Grundstof Nr. 72’s kem. Egenskaber opstaaet.
Den fr. Kemiker Urbain mente at have
fundet dette Grundstof, og at det havde
Karakteren af en sjælden Jordart, d. v. s. at det var
tregyldigt. En nøjere Betragtning af det p. S.,
især paa Grundlag af de Bohr’ske Teorier,
viser, at Grundstoffet 72 maa ligne Nr 40,
Zirkonium. Ved röntgenspektroskopisk Analyse af
Zirkonmineraler fandt Coster & Hevesy
da ogsaa straks de Spektrallinier, der efter
Moseley’s Lov kan beregnes for Grundstoffet 72.
Dette Stof (kaldtes Hafnium (eller Hafnia), da
det er opdaget i Kjøbenhavn, og er, som det
nøjere Studium af dets kem. Egenskaber viser,
rent firegyldigt som Zirkonium. Hafniums
Lighed med Zirkonihim er endda saa stor, at
Adskillelsen af Hafnium fra Zirkonium er yderst
vanskelig, lige saa vanskelig som Adskillelsen
af to sjældne Jordarter. De øvrige manglende
Grundstoffer, Numrene 43, 61, 75, 85 og 87 vil
det antagelig blive vanskeligt at finde. De
Grundstoffer, der har ulige Atomnumre, er nemlig,
hvad der især er paavist af W. D. Harkins
og V. M. Goldschmidt, langt sjældnere
end Stofferne med lige Atomnummer.

Ved en Betragtning af det p. S. ud fra de fys.
Teorier om Atombygningen fremkommer der
mange Punkter af største Interesse. Efter den
Rutherford-Bohr’ske Atommodel (se
Atommodel) bestaar et Atom af en
positivt ladet Atomkerne, omkr. hvilken negativt
ladede Elektroner bevæger sig. I Kernen
sidder hele Atomets Vægt samlet, og Kernens
positive Ladning vil i et normalt uforstyrret Atom
blive neutraliseret af Elektronernes Ladninger.
Antallet af Elektroner, der er nødvendige til
at neutralisere Kernens Ladning, er lig med
Grundstoffets Atomnummer. Elektronerne
bevæger sig i Baner omkring Kernen; disse Baner
er nærmere fastlagte ved Kvanteteoriens Love
(se Kvanteteori).

Atomernes Egenskaber deles naturligt i de
Egenskaber, der hidrører fra Atomkernens
Masse og Bygning (Atomvægten, de
radioaktive Egenskaber), og de Egenskaber, der
hidrører fra Elektronerne, deres Antal og deres
Baners indbyrdes Stilling. Stoffernes kem.
Egenskaber er fuldstændigt bestemt af Elektronernes
Konfiguration; man kender Atomer med samme
Antal ydre Elektroner, samme kem.
Egenskaber, men med Atomkerner af forskellig Vægt
(isotope Stoffer, se
Radioaktivitet).

Elektronerne i Atomet er bundne med forsk.
Styrke. En Elektron, der bevæger sig omkr. en
Kerne, kan kun bevæge sig i visse bestemte
stationære Baner (se Kvanteteori).
Disse Baner kan defineres ved visse hele Tal,
de saakaldte Kvantetal. Betydningen af
disse Kvantetal ses bedst ved som Eksempel at
se paa det simplest byggede Atom, Brintatomet,
i hvilket de stationære Baner er Ellipser ell.
Cirkler. Størrelsen (Storaksen ell. Diameteren)
er bestemt af Hovedkvantetallet n, og
vokser proportionalt med n2. For den mindste
og stærkest bundne Bane er n = 1. Den Energi,
der skal bruges for at føre Elektronen fra en
stationær Bane ud af Atomet, er omvendt
proportional med n2; Arbejdet for at fjerne
Elektronerne fra de fire inderste Baner forholder
sig som 1/12:1/22:1/32:1/42, d. v. s. som 1 : 0,25 : 0,11:
0,06. Det har nu vist sig, at der sædvanligvis
til hver Værdi af Hovedkvantetallet n svarer
flere Baner med omtr. samme Energi og
Storakse, men med forsk. Ekscentricitet og
Lilleakse. De forsk. Baner, som alle svarer til et og
samme Hovedkvantetal n, bliver betegnede med
et Bikvantetal k, der altid er lig ell. mindre
end Hovedkvantetallet. Banerne betegnes ofte
saaledes, at man ved en nk-Bane forstaar en
Bane, hvis Hovedkvantetal er n og hvis Bikvantetal
er k. Betegnelsen for de eksisterende Baner
bliver da, begyndende med de mindste Baner:
11-Baner; 21- og 22-Baner; 31-, 32- og 33-Baner;
41-, 42-, 43- og 44-Baner o. s. v. Naar
Bikvantetallet k er af samme Størrelse som n, betyder
det, at Banen er cirkulær. Naar k er lille,
betyder det, at Elektronen i sin Bane kommer
tæt ind til Kernen; jo tættere desto mindre k
er. Saaledes kommer Elektronen i en 31-Bane
Kernen noget nærmere end i en 11-Bane, paa
den anden Side er 31-Banen saa langstrakt, at
Elektronen i denne Bane kommer meget
længere bort fra Kernen end i en 11-Bane. Medens
det hos Brintatomet gælder, at alle Baner med
samme Hovedkvantetal har omtr. samme
Energi, vil der hos de øvrige Grundstoffer findes
store Afvigelser fra denne Regel.

Den Bohr’ske Teori blev først anvendt paa
Brintatomet og fik der en meget stor Støtte p.
Gr. a. den store Sikkerhed, hvormed ethvert af
Brintatomets Forhold kunde forklares. 1920 førte
Bohr sin Teori videre og har i Aarene efter
1920 med største Held udvidet sin Teori til
ogsaa at kunne forklare Hovedtrækkene af
Bygningen af alle Grundstofferne i det p. S. Det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free