Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 1100 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - periodiske System

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter Ca brydes Analogien med de tidligere
Perioder af det p. S. (smlg. Tabel II), og først
ved Ge, As, Se, Br og Kr kommer Analogien
igen. Af de mellemliggende Stoffer kan Kobber
(29) være monovalent, Zink (30) og Gallium (31)
er henh. rent divalente og rent trivalente
Stoffer. Dette er en Følge af en vis Tilbøjelighed
til at danne en afsluttet symmetrisk
Konfiguration paa 28 Elektroner, der da vilde bestaa af
en Neonkonfiguration (to 1₁-, fire 2₁- og fire
2₂-Elektroner), uden om hvilken der fandtes en
afsluttet Gruppe paa seks 3₁-, seks 3₂- og seks
3-Baner. Valenselektronerne hos Zn og Ga er
da 4₁-Elektroner, og Kryptons Bygning bliver
derfor: to 1₁-; fire 2₁- og fire 2₂-; seks 3₁-, seks
3₂- og seks 3₃- samt fire 4₁- og fire 4₂-Elektroner.
Aarsagen til, at der ingen inaktiv Luftart findes
med 28 Elektroner, maa søges i, at en afsluttet
Gruppe paa 6 + 6 + 6 Elektroner ikke kan
bestaa i »Overfladen« af et Atom, men kun »inde
i« Atomet ell. i en positiv Ion, hvor
Kraftfelterne er større. I »Overfladen« af neutrale
Atomer er nemlig Kerneladningen næsten
neutraliseret af alle Elektronerne, der siges at
afskærme Kernens Ladning. I positive Ioner derimod,
og især i flerdobbelt ladede som Zn⁺⁺, bliver
Kraftfeltet i »Overfladen« langt stærkere end
hos Atomer som Følge af, at nogle af
Elektronerne er fjernede; ligeledes bliver Kraftfeltet
i det Indre af neutrale Atomer, hvor
Kerneladningen ikke mere er afskærmet af alle
Elektronerne, ogsaa kraftigere.

Mellem Stofferne Rubidium (37) og den
inaktive Luftart Xenon (54) sker en lgn. Udvikling
som fra K (19) til Kr (36), d. v. s., at den i Kr
kun delvis afsluttede Elektrongruppe paa
fire 4₁- og fire 4₂-Elektroner bliver i X udviklet
til en større afsluttet Gruppe paa 6 + 6 + 6
Elektroner i henh. 4₁-, 4₂- og 4₃-Baner,
hvorover der findes en ny symmetrisk Gruppe paa
fire 5₁- og fire 5₂-Elektroner.

En Oversigt over de inaktive Luftarters
Elektronbygning findes i Tabel IV.

I den meget store Periode VI, der begynder
med Cæsium (55), hvis yderste Elektron
(Valenselektronen) bevæger sig i en 6₁-Bane, sker
der samtidigt Udvikling af to delvist
afsluttede Grupper. For det første sker der en
Forøgelse af Antallet af Elektroner med
Hovedkvantetallet 5 fra en Gruppe paa 4 + 4
Elektroner til en Gruppe paa 6 + 6 + 6 Elektroner
i 5₁-, 5₂- og 5₃-Baner. Dette ses direkte af
Analogien baade mellem Yttrium (39) og Lanthan
(57) og mellem Stofferne Zirkon (40) til
Palladium (46) og den ganske analoge Hafnium (72)
til Platin (78). Den anden Udvikling, der sker,
er, at Elektroner i 4₄-Baner begynder at
forekomme i Atomerne, og at den foreløbig
afsluttede Gruppe af seks 4₁-, seks 4₂- og seks
4₃-Elektroner udvikles til en fuldstændig
afsluttet Gruppe paa otte 4₁-, otte 4₂-, otte 4₃- og otte
4₄-Elektroner. Da 4-Kvantegruppen under denne
Udvikling ligger forholdsvis dybt i Atomerne
(der findes i disse Atomer Elektroner, hvis
Hovedkvantetal er indtil 6), vil Forøgelsen af
Antallet af Elektroner i 4-Kvantegruppen næsten
ikke kunne mærkes i »Overfladen« af Atomet,
og altsaa heller ikke i de kem. Egenskaber, og
man forstaar derfor ud fra Atommodellen de
sjældne Jordarters næsten identiske kemiske
Egenskaber.

Karakteristisk for denne Teori for det p. S.,
som Bohr har opstillet paa Grundlag af sin
Teori for Brintatomet, er den overordentlig
store Mængde fys. og kem. Kendsgerninger, som
den er i Stand til at stille i ny Belysning.
Saaledes har Teorien skabt et helt nyt
Arbejdsprogram for Spektroskopien, og Teorien har ved
Studiet af Spektrene vundet Støtte paa en Rk.
afgørende Punkter. I Fig. 4 er vist en Opstilling
af det p. S., som Bohr har givet paa Grundlag
af sin Teori. Stoffer i samme Gruppe i Tabel II
er her fortoldet med rette Linier. De Stoffer, i
hvilke der er en indre Elektrongruppe under
Udvikling, er indrammede. Det er interessant,
at netop de Stoffer, der danner farvede
Forbindelser, og som er paramagnetiske, findes
inden for disse Rammer.

De to tidligere nævnte Lovmæssigheder:
Moseley Kurven (Fig. 1) og Lothar Meyer’s
Atomvolumenkurve (Fig. 2) finder en naturlig
Forklaring ud fra Atommodellen. De kraftige
Röntgenstraaler stammer alle fra Elektronspring
dybt inde i Atomerne, nemlig mellem Baner,
hvis Hovedkvantetal er 1 og 2. Afgørende for
disse Baners Energi er kun Kerneladningen, de
øvrige Elektroners Tilstedeværelse mærkes
næsten ikke, da alle disse bevæger sig i større
Baner. Derimod vil alle de Egenskaber, der
afhænger af Beskaffenheden af Atomernes
Overflade, saaledes som de kem. Egenskaber og
Atomvolumenet, i højeste Grad være afhængigt
af Elektronkonfigurationen og næsten ikke af
Kerneladningen. Den periodiske Ændring af
disse Egenskaber, der fremgaar af Kurven Fig.
2, finder netop sin Forklaring i den
gentagne Forekomst af ensbyggede
Elektrongrupper i Overfladen af

	Tabel IV.
	Atomnummer	Antal Elektroner i nk-Baner
		11	21	22	31	32	33	41	42	43	44	51	52	53	54	55	61	62	63
He	2	2
Ne	10	2	4	4
A	18	2	4	4	4	4	—
Kr	36	2	4	4	6	6	6	4	4	—	—
X	54	2	4	4	6	6	6	6	6	6	—	4	4	—	—	—
Em	86	2	4	4	6	6	6	8	8	8	8	6	6	6	—	—	4	4	—

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>