Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perlehøns - Perlekrone - Perleløg - Perlemaage - Perlemor - Perlemorsfugl - Perlemorsmusling - Perlemorspapir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun er ens. De henved 12 Arter er udbredte
over største Delen af Afrika med hver sit
Omraade; allerede i Oldtiden holdtes een ell. to
Arter tæmmede i Grækenland og Rom; fra 16.
Aarh. findes de atter som Husfugle rundt om i
Europa, hvorfra de er tørt vidt om, bl. a. til
en Del af de vestindiske Øer, hvor de har
formeret sig saa stærkt, at de paa nogle Steder
er blevne en Landeplage. — P.’s Tilholdssted er
Klippeegne bevoksede med aabent Krat; her
færdes de paa Jorden næsten altid i større ell.
mindre Flokke under Ledelse af en gl Hane, er
ret sky og flygter ved et Menneskes
Tilsynekomst i hastigt Løb ell. flyvende med korte
Vingeslag, skjuler sig i Krattet ell. flyver op i
et Træ. Føden bestaar dels af Frø og
Plantedele, dels af Insekter o. a. mindre Dyr;
Stemmen er et skarpt Skrig; Reden bestaar af en
flad Fordybning i Jorden under en Busk,
indeholder 5—8 gulligbrune, glinsende Æg.
Den alm. P. (N. meleagris L.) (se
farvetrykt Tavle »Fasaner«, Afb. 5), hvorfra den
tæmmede Form stammer, er sort af Farve,
oversavet med runde, hvide Pletter, graaviolet,
uplettet paa den nederste Del af Halsen, nøgen
paa den øverste og paa Hovedet, hvor der paa
Issen findes en rød Kam, paa hver Side af
Næbbet en Hudlap af samme Farve. Dens
Hjemstavn findes i den vestlige Del af Afrika; den
tæmmede Form, der kun ved lidt betydeligere
Størrelse adskiller sig fra Stamformen, holdes
overalt i Europa i større Hønsegaarde og
Parker, som den pryder ved sit Udseende, medens
dens gennemtrængende Skrig og stridbare
Væsen gør den mindre afholdt. I Østafrika findes
N. ptilorhyncha Less. med en Top af sorte Fjer
i Nakken; muligvis har den i Oldtiden været
holdt som Husfugl. Afvigende baade i
Levemaade og Udseende er den i Østafrika levende,
ofte til en særlig Slægt regnede
Gribbeperlehøne (Acryllium vulturinum Hardw.),
der paa den nederste Del af Halsen har lange
baandformede Fjer af sort Farve med hvid
Stribe i Midten og lyseblaa Rande, blaat Bryst
og lange Halefjer. Topperlehønsene
(Guttera) tæller 8 Arter i det tropiske Afrika,
ligner P., har nøgen Hals og Hoved kun med
en Top af krusede Fjer paa Issen. (Litt.:
Elliot, Monogr. of the Phasianidæ [London
1872]).
O. H.
P., der har en støjende og skrigende Stemme,
er haardføre, ufredelige, vilde og omstrejfende
og holder sig alm. i Flokke. De trives bedst i
Frihed ell. paa store, tørre, beplantede og
græsbevoksede Arealer, og en Fordel er det, at de
ikke skraber. Under saadanne Forhold kan de
for en stor Del leve af, hvad de kan finde af
Grønt, Korn, Bær, Insekter, Orme og Affald.
Fodringen er ellers som for Hønsenes Vedk.
P., der har fint Kød, kan lægge fra 75 til 100
Æg og derover aarlig. I mildt Vejr begynder
Æglægningen i April og fortsættes ofte
uafbrudt til hen paa Eftersommeren. Æggene, der
er svagt farvede og stærkt prikkede, har en
haard tyk Skal og en meget fin Smag. Vægten
er c. 40 g pr Stk. Skønt P. lever i Monogami,
er der dog opnaaet gode
Befrugtningsresultater ved til een, ubeslægtet kraftig Hane at sætte
3 Høner. Hannerne adskiller sig fra Hønerne
ved at være noget større og have stærkere
Halsfarve, stoltere Gang, ligesom Hagelapperne
og Hornhjelmen er større. Hanen udstøder et
Flerstavelses- og Hønen et Tostavelsesskrig. Om
mulig bør P. holdes i et særligt Hus med højt
anbragte Siddestænger og godt skjulte Reder.
Hver Dag fjernes Æggene paa nær et Par
Stykker, da Rugelysten ellers ofte vil indfinde
sig naar Hønen har lagt 12 à 15 Æg. Faar P.
Lov til at overnatte ude f. Eks. i Træer, vil de
blive mere vilde og en Del Æg kan let gaa tabt
ved at P. lægger disse paa skjulte Steder. Den
bedste Rugetid er Maj og Rugningen varer
26—28 Dage. Alm. Rugehøner lægges paa 15
Æg og saafremt P. kan ruge uforstyrret, lader
man dem udruge de sidstlagte Æg. Kyllingerne,
der navnlig kræver rigelig med Grønt og
animalsk Føde, er særligi glade for lidt Myreæg- og
Melorme. I øvrigt passes Kyllingerne ligesom
Kalkunkyllinger, og er naar den første Tid er
overstaaet lette at passe. I Udlandet opdrættes
mange St. P. i stor Mængde, og er særlig paa
visse Tider af Aaret meget efterspurgte.
Foruden den alm. blaagraa Farvevarietet findes
meget mørkeblaa, en hvidlig samt en graa
Varietet, der alle har hvidlige ell. graalige
Prikker.
W. A. K.
Perlekrone, Betegnelse for den i nyere
Heraldik benyttede Rangkrone (s. d.) med
aflange spidse Takker, yderst besat med runde
ell. ovale Perler.
P. B. G.
Perleløg, se Løg.
Perlemaage, se Maager.
Perlemor, det indre Lag af Muslingeskaller
og mange Sneglehuse, bestaar af tynde, bugtede
Lag af Kalciumfosfat med et ringe Indhold af
organisk Stof, og det ejendommelige Farvespil,
P. frembyder, skyldes netop Lysstraalernes
Interferens i de tynde Lag. Det P., der paa kendt
Maade benyttes til alle Slags Galanterivarer og
Intarsiaarbejder, faas hovedsagelig af
Perlemuslingen, og store Mængder af denne fiskes af
denne Grund ogsaa paa Steder, hvor den ingen
Perler indeholder. I øvrigt benyttes ogsaa i
Europa Flodperlemuslingen. Særlig stærkt
iriserende P. faas fra Tahiti, Ny Zeeland, Manilla
og Kalifornien, medens Skallerne fra det røde
Hav navnlig udmærker sig ved deres Størrelse
og ved P.’s Tykkelse. Bearbejdningen af P. sker
paa den Maade, at Skallens ydre, mørke Lag
spaltes fra med Mejsel, hvorpaa Ituskæringen
af P. sker ved Hjælp af meget fine Save, der
stadig holdes vaade, hvorefter det kan drejes,
skæres og slibes. Foruden den alm. P.
forekommer ogsaa en graasort Slags, der har det
samme Farvespil som den hvide, og som undertiden
eftergøres ved Behandling af sidstnævnte,
afvekslende med Opløsninger af Helvedessten og
Kogsalt, hvorved der mellem de enkelte Lag
danner sig Sølvklorid. Naar P. derefter
udsættes for Lyset, reduceres Sølvkloridet og
frembringer derved den mørke Farve.
K. M.
Perlemorsfugl, se Sommerfugl.
Perlemorsmusling, se Perlemusling.
Perlemorspapir, graat, satineret Papir, som
er overtrukket med Perleessens, hvorved det
har faaet en perlemoragtig Glans.
K. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
