Print (PDF) - On this page / på denna sida - Accentbetegnelse og Lydskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ACCENTBETEGNELSE og LYDSKRIFT I 2. UDGAVE AF SALMONSENS KONVERSATIONSLEKSIKON. I. Accentbetegnelsen0). I de fremmede Ord, hvor den vedtagne danske Udtale fremgaar af Stavemaaden, fremhæves Trykstavelsens Vokal ved følgende Tegn: T betegner Vokalen som kort; Eks.: kaput, Karus, Kvarter (Flt. af Kvart), Punktum L'poi&toml. NB. »Stød« i den følgende Konsonant angives ikke; Eks.: Adjunkt [ad^jon/tl. "" betegner Vokalen som lang uden »Stød«; Eks.: ca put, carus. Lokale. ^ — — - langmed»Stød«; Eks.: Kvarter, lokale (Flt. af lokal), Paulun. NB. Betonet Tvelyd sammenkobles ved Dobbeltstreg; Eks.: Paulus, Saul. Anm. 1. I saadanne Fremmedord gælder — hvor intet andet angives — følgende særlige Udtaleregler: C udtales som [kl foran a, o, u, samt foran Konsonant, ellers som [si. NB. I det latinske Sprog udtales dog nu c alm. og rigtigere overalt som [k] ch — [kl eller (f. Eks. i Tysk) som [kl qu — - [kwl. sch - - [SJ. th — - [ti i græske og latinske Ord. x - - [ksl. X — - [tsl (sjældent som [si). Anm. 2. Hvor 2 Accenter findes i eet (sammensat) Ord^ betegner i Reglen den første Hovedtrykket, den anden Bitryk; Eks.: Antittionlegeringer. NB. I latinske og græske Ord gives Accentuationen efter den traditionelle danske Udtale. II. Lydskriften. Hvor det er ønskeligt (og muligt) at give en nøjagtigere Udtalebetegnelse, anvendes følgende Lydalfabet, der anbringes i []. Det er særlig beregnet paa Engelsk og Fransk, men ogsaa i andre Sprog kan det give en brugelig Anvisning til en forholdsvis korrekt Udtale. Finere Nuancer (Eks.: Kvalitetsforskel mellem lange og korte Vokaler, Forskel mellem dansk ustemt og fransk stemt b, d, g osv.) maa søges i Specialværker. Tegnene er — saavidt gørligt — valgt med det Formaal umiddelbart at lede Udtalen i en rigtig Retning. De særformede eller særtydige Tegn er i Fortegnelsen mærket med *. NB. Det danske „Stød" (som f. Eks. kendetegner Mand fra man) findes ikke i noget fremmed Rigsmaal; alle nedenstaaende Tegn udtales altsaa uden »Stød«; hvor dette findes i dansk Udtale, angives det ved et særligt Tegn (se nedenf. under C. Andre Tegn). A. Vokalerne. a. Mundvokaler, [a] som dansk: Mad, made. * Ca] - — Kar; (mere aabent end alm.da. [al). * [al - engelsk : vcOme [kam]; altid kort; (omtr. som foreg, aabent da. [al med lidt mere hævet Tunge). [ei - dansk: til, bede. * [9] — bade; altid ubetonet. (Anvendes for lignende vage og ubet. Lyd i Eng., Ty., Holl., Portug.). * tal - engelsk: *) hurt Qio.t] langt og betonet; \ (omtrent som foreg. da. ubet. [9] med 2) comfort Tkcimfat] kort og ubetonet; f mere tilbagetrukket og sænket Tunge). [il - dansk: Bid, bide. * [i] findes f. Eks. i Russisk^ Læbestilling som ved [il og Tungestilling omtr. som ved [g] i sige. [o] som dansk: sliikke,_rode; (bruges ogsaa for det »u«-agtige svenske o i sol). [u] - — Bud, Bulej (bruges ogsaa for det »y«-agtige svenske u i hus). [y] - — Hytte, skyde. [æl - — Sæk, kære. * Ca] - engelsk: man [mani; altid kort; (mere aabent end æ* i Præst, der — efter r — er mere aabent end foreg. alm. da. [æ]). [ø] - dansk: Kølle, køle. [6] - — gor, go\re. [ål - — Lod, Baade. °) Forklaring til Tegnene i [] findes under II. Lydskriften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
