- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perlit - perludere - Perm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

<b>

P

</b>

Perlit er en af det alm. kulstofholdige Jerns
vigtigste Bestanddele, og en af dem, der i Alm.
ved Betragtning under et Mikroskop i
paafaldende Lys af et paa passende Maade slebet,
poleret og ætset Jernstykke vil være i særlig
Grad iøjnefaldende. Det er som
Strukturbestanddel af Jern først iagttaget og bestemt af
Metalmikroskopiens Grundlægger Sorby, der
allerede lagde Mærke til, at P. hyppigt fremtræder
med en ejendommelig perlemoderagtig Glans,
hvoraf Navnet. Aarsagen til dette saa
karakteristiske Udseende er, at P. bestaar af to forsk.
Bestanddele, nemlig Ferrit (s. d.) og
Cementit (s. d.), der er udskilt Side om Side og
oftest som fine Lameller, der ved Poleringen og
Ætsningen bliver angrebet i forsk. Grad og
derfor ved det paafaldende Lys i Mikroskopet vil
tilbagekaste Lyset paa forsk. Maade. Den saa
at sige samtidige Udskillelse paa denne Maade
af de to fra hinanden væsensforskellige
Komponenter — Ferrit er rent kulstoffrit Jern,
Cementit en kem. Forbindelse Fe3C af Jern og
Kulstof — viser, at P. er et Eutektikum, hvis
Dannelse er foregaaet ved en bestemt, konstant
Temperatur — her 710° C —, og saaledes at
Komponenternes indbyrdes Mængdeforhold er et
aldeles bestemt, her c. 6 Dele Ferrit til 1 Del
Cementit. Ejendommeligt er det, at P. er
udskilt ikke af en flydende Smeltemasse, men af
faste Blandingskrystaller — hvorfor det ogsaa
er rigtigere at karakterisere det som et
»Eutektoid« — som er bestandige ved højere
Temperaturer, men spaltes bl. a. under Opstaaen af P.
ved passende Afkøling. Foreligger der saaledes
alm. Staal med et Kulstofindhold op til 2,2 %,
der er godt udglødet, vil der, saafremt
Kulstofindholdet er mindre end 0,9 %, dannes en
Blanding af Ferrit og P.; er det større end 0,9 %,
vil der dannes Cementit og P.; er
Kulstofindholdet netop 0,9 %, vil der alene dannes P. Ved
de i Teknikken i bearbejdet Tilstand
forekommende Jernsorter vil der foruden det lamellare
P. ogsaa ofte foreligge et »kornet« P., hvor de
to Komponenter har samlet sig paa en mere
uregelmæssig Maade i mindre Korn. Ved
hurtig Afkøling af det udglødede Staal vil
Spaltningen i Ferrit-P. ell. Cementit-P. ikke finde
Sted paa den sædvanlige regelmæssige Maade,
og der dannes da andre nærmest metastabile
Strukturformer (se Hærdning).
Carl J.

perludere (lat.), foregøgle; perlusorisk,
spøgende, for et Syns Skyld, skrømtet.

Perm [pjærmj], Guv. i det østlige
Storrusland paa Vestskraaningen af Uralbjergene, som
danner dets Østgrænse. Mod V. begrænses det
af det syrjænske autonome Omraade, Guv.
Vjatka og Vatjakernes autonome Omraade, mod SV.
af den tartariske autonome Sovjetrepublik samt
mod S. og Ø. af Guv. Jekaterinburg. Arealet er
(1922) 214330 km2 med (1920) 1780120 Indb. ell.
8 pr. km2. P. opfyldes næsten ganske af Ural,
der fra N. til S. strækker sig gennem Guv. I
dets nordlige Del findes store Sumpe og
Tørvemoser, og mod SØ. træffes talrige Søer.
Fraregnet den nordligste Del, der hører til Petschoras
Strømomraade, afvandes Urals Vestskraaning
af Tilløb til Kama. Klimaet er mod N. og Ø.
langt mere koldt og raat end mod S. og V.
Skove, der bestaar af Fyr- og Granarter, Lærk,
Birk og Eg, dækker endnu c. 3/4 af Arealet,
skønt Bjergværksdriften forbruger en Mængde
Træ til Metaludsmeltningen. Foruden af
Storrusser bestaar Befolkningen af Baschkirer,
Meschtschjerjæker, Permier, Tatarer,
Tscheremisser og Voguler. Flertallet hører til den
gr.-kat. Kirke, men desuden findes et Antal
Raskolniker samt c. 100000 Muhamedanere og 10000
Hedninger. Skønt Jordbunden i Guv. de fleste
St. har en stenet ell. sandet Beskaffenhed, saa
kun en Brøkdel af Arealet i de sydlige Egne kan
kaldes frugtbart Land, spiller Agerbruget dog
en ikke ringe Rolle, og der dyrkes Havre, Rug,
Hvede, Byg, Boghvede samt Ærter.
Kvægbestanden udgjorde efter Tællingen 1920: 282768
Heste, 469941 Stk. Hornkvæg, 559195 Faar og
195596 Svin; tillige fandtes et stort Antal
Bistader. Ved Jagten skal henimod 9000
Mennesker tjene deres Livsophold, og Fiskeriet i
Floderne er ogsaa af en vis Bet. Den vigtigste
Næringsvej er dog Bjergværksdriften, og der
udvindes Guld, Sølv, Platin, Kobber, Jern, Bly og
Nikkel samt Stenkul. Langs Kama findes store
Lag af Stensalt, og fl. St. brydes Marmor og
forsk. Ædelstene og Smykkestene. Foruden
Møller, Saltsyderier og Brænderier findes Maskin-
og Metalfabrikker samt Skibsbyggerier.
Handelen mellem Rusland og Sibirien har altid
maattet gaa over P.’s Omraade, og den besørges til
Dels endnu paa Guv.’s store Markedspladser P.
og Ivanovo; men denne Form for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free