- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
2

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perm - per majora - per mandatarium - permanent - permanent Befæstning - permanente Luftarter - Permanentgrønt - Permanenthvidt - Permanganater - permeabel - Permeabilitet - Permier - per mille - Permiske Formation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vareomsætning er dog ogsaa her i Tilbagegang p. Gr. a.
Jernbaneanlægenes Fremskridt. Admin. deles P.
i 5 Kredse: Kungur, Ossa, Ochansk, Ussolje og
Tscherdyn. — Guv.’s Hovedstad P. ligger
ved Kama 1170 km ØNØ. f. Moskva. (1920) 74104
Indb. P. har 19 Kirker, gejstligt Seminarium
samt Drenge- og Pigegymnasium og er
Bispesæde. Den industrielle Virksomhed er ikke
ringe, og der drives betydelig Industri i Jern, Staal,
Læder, Porcelæn, Tændstikker og Tovværk,
foruden at P. har et Kanonstøberi samt et
Kobberhammerværk, hvilket sidste anlagdes 1781 og
derved gav Anledning til Byen P.’s Opstaaen.
M. H. t. Handelen er P. den naturlige
Stabelplads for Varerne fra Kamas Opland, og dens
Flodhavn har stor Trafik paa Nishnij Novgorod.
— Guv. P. hørte med til de gl. Skandinavers
Bjarmeland og kaldtes af Byzantinerne Permia.
Senere hørte P. til Novgorod, hvis Fyrster
hentede Sølv herfra, og ved dette Riges Fald kom
P. 1471 til Moskva. I 15. Aarh. opdagedes
Kobbermalmene i P. af tyske Bjergmænd, men først
efter Sibiriens Erobring i 16. Aarh. begyndte
Storrusserne at kolonisere P., der opr. havde
været beboet af Stammer henhørende til de
saakaldte Permier (s. d.). I 16. Aarh. indførte
Familien Stroganov allerede en rationel
Bjergværksdrift, og et vældigt Opsving tog denne, da
man 1745 opdagede Guld og 1766 Ædelstene.
1796 organiseredes Guv. P. (Litt.:
Zerrenner, »Erdkunde des Gouvernements P.« [3 Bd,
Leipzig 1851—53]).
(H. P. S.). N. H. J.

per majora (lat.), ved Stemmeflerhed.

per mandatarium (lat.), ved Fuldmagt.

permanent (lat.), vedblivende, stadig,
varig.

permanent Befæstning er den Art af
Befæstning, der anlægges i Fredstid med
Anvendelse af alle de Hjælpemidler, som Industri og
Teknik raader over, og til hvis Udførelse der i
Alm. kan paaregnes en lang Aarrække. Den p.
B. karakteriseres ved en betydelig passiv
Modstandskraft, idet Forholdene i udstrakt Grad
tilsteder Anvendelsen af modstandsdygtige
Materialier og Konstruktioner, f. Eks. Beton og Jern.
Før Verdenskrigen anvendtes p. B. særlig til
Beskyttelse for vigtige strategiske Punkter: en stor
By ell. en Flodovergang ell. til Spærring af
Passer o. l., medens man endnu ikke bestemt kan
udtale sig om, hvilken Form den vil antage i
Fremtiden. Meget taler dog for, at den ligesom
tidligere i udstrakt Grad vil blive udført af de
stærkeste Materialier, men at den i St. f. at
samle sig om Byerne vil blive ført ud til
Landets Grænser ell. til strategisk betydningsfulde
Terrainafsnit, hvor den bag vanskeligt
tilgængeligt Terrain: Floder, Mosedrag o. l., vil forme
sig som lange befæstede Linier (se Fæstning).
Sch. P.

permanente Luftarter. Med dette Navn
betegnede man tidligere de Luftarter, som det
ikke var lykkedes at fordraabe; til dem hørte
Brint, Ilt, Kvælstof, Kvælstoftveilte, Kulilte og
Sumpgas. Siden Pictet’s og Cailletet’s
Undersøgelser (1877) er det lykkedes at fordraabe alle
Luftarter, og der findes altsaa ikke p. L.
(O. C.). R. K.

Permanentgrønt, d. s. s. Kromgrønt,
Guignets Grønt o. a.

Permanenthvidt er en Malerfarve, som
bestaar af fældet Baryumsulfat, BaSO4; det kaldes
ogsaa blanc fixe ell. Barythvidt. Det er en
bestandig Farve, som har god Dækkeevne. I
Modsætning til Blyhvidt paavirkes den ikke af
Svovlbrinte.
(O. C.). R. K.

Permanganater er Saltene af
Manganoversyre (s. d. og
Kaliumpermanganat).

permeabel (lat.), gennemtrængelig.

Permeabilitet, se Magnetisme, S. 398 ff.

Permier, 1) Navn paa en af Finnernes
Hovedgrupper, hvortil hører de egentlige
P., der bor i Guv. Perm i Østrusland, samt
Syrjænerne ved Petschora og Dvina og
Votjakerne ved Kama og Vjatka. De egl. P.,
der kalder sig selv Komi ell. Komimort (ɔ: det
Folk, der bor ved Kama) og udgør c. 80000 i
Perm samt henimod 10000 i Vjatka, er nu stærkt
russificerede. Om deres Sprog se
Finsk-ugriske Sprog. Nutildags bekender de sig til den
gr.-kat. Kirke, skønt de endnu har Levninger
af det gl. Hedenskab. Deres Næringsveje er
Jagt, Fiskeri og Agerbrug. Allerede i 11. Aarh.
kom P. under Russerne. 1375—96 virkede den
første Missionær bl. dem, og derefter tabte de
mere og mere deres Selvstændighed, indtil
Tsaren 1505 lod deres sidste Fyrste af sætte. — 2)
Russerne anvender ogsaa Navnet P. mindre
korrekt om en anden finsk Stamme, de nu uddøde
Bjarmer (s. d.).
(H. P. S.). N. H. J.

per mille (ital., lat. pro mille), for hvert
Tusinde.

Permiske Formation, yngste Formation
inden for den palæozoiskei Gruppe, har Navn
efter Guv. Perm, hvor herhenhørende
Aflejringer har en vid Udbredelse. — Plante- og
Dyreverdenen. Ved Periodens Beg. er
Floraen omtr. som i Stenkulperioden; dog
spiller Calamitter, Lepidodendrer og
Sigillarier ikke saa stor en Rolle; derimod
mange Bregner og Naaletræer. Mod
Slutn. af Perioden nærmer Floraen sig stærkt
til den mesozoiske. I europ. permiske
Aflejringer er den marine Fauna meget fattig og
uanselig; hyppigst findes Bryozoer og
Brachiopoder samt Muslinger, Snegle
og Cephalopoder; endvidere nogle faa
Krebsdyr og Fisk. Ferskvandsaflejringerne
er langt rigere paa Forsteninger; nævnes kan
her en Mængde Krebs og Insekter
(nærmest beslægtede med Kakerlakerne), Fisk
(især Ganoider) og Padder (Stegocephaler,
f. Eks. Archegosaurus) samt Krybdyr, især
Theromorpher. — Udbredelse og
Inddeling. Mellemtyskland. Her to
Underafdelinger (heraf Betegnelsen Dyas): 1)
(nederst) Rothliegende, røde Sandstene,
Konglomerater og Lerarter af c. 500 m’s Mægtighed,
gennembrudte af en Mængde eruptive
Bjergarter; sandsynligvis Ferskvandsdannelser. 2)
(øverst) Zechstensgruppen,
Kalkkonglomerater og Kobberskiferen, en c. 60
cm mægtig, kulholdig Lerskifer med en
forbavsende vid Udbredelse; den indeholder stedvis (f.
Eks. ved Mansfeld) en Del Kobber samt lidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free