Print (PDF) - On this page / på denna sida - Perlit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3 — Pernambuco glans og Sølv; endvidere Zechstenen, en lerholdig, skifret Kalksten med marine Forsteninger; øverst i Zechstensgruppen findes Zech-stensgipsen, der undertiden naar en Mægtighed af 2000 m og bestaar af Mergel, Dolomit, Kalkstene, Gips og Anhydrit; ofte indeslutter den mægtige Lag af Stensal tf der ligesom Lag af Kalisalte (Stassfurt) er af stor økonomisk Bet. Nogle St. i Tyskland findes kun »Rothlie-gende«. — England. Her har de nederste permiske Aflejringer samme Karakt-er som Stenkulperiodens; derefter følger røde Sandstene og Konglomerater (= »Rothliegende«), en kulholdig Lerskifer (= Kobberskiferen) og endelig en Lagfølge af Kalksten og Dolomitter, Magnesian limestone (= Zechstensgruppen). — I Alper-n e forekommer ejendommelige Konglomerater, Servino og Verrucano, samt røde Sandsten; derefter følger den forsteningsrige B e llerophon-k a 1 k, der sandsynligvis er af marin Oprindelse. Andre marine Aflejringer har man fundet ved Ural, paa Spitsbergen, i Armenien og i Nordamerika, men dog særlig i Saltrange (Ostindien), t P. R. Permiske Sprog, se Finsk-ugriske Sprog. _^ Permission (lat.), Tilladelse, Orlov, Tjenestefrihed, midlertidig Fritagelse for Embedsforretninger. Permissioner, Benklæder. pérmokarbonske Istid. Allerede længe har man fra Indien og Sydafrika kendt Aflejringer, der i høj Grad minder om de kvartære Istids-dannelser i Nordeuropa og Nordamerika, men er langt ældre end disse, idet de stammer fra Overgangen mellem Stenkuls- og Permperioderne. Nyere Undersøgelser har vist, at disse Aflejringer virkelig er fremkomne under en Istid, den p. I., og at de har en meget vid Udbredelse, navnlig paa den sydlige Halvkugle. Til de bedst ikendte hører P e n d s h a b g r u p p e n i Forindien, der i Salt) Range naar en Mægtighed af indtil 175 m og nedadtil dannes af 10—40 m mægtigt, hærdne! Moræneler med talrige kantede, ofte polerede og isskurede Blokke; de derover flg. Sandsten og Konglomerater antages at være af fluvioglacial Oprindelse. I det indre af Forindien har man ligeledes fundet Moræneaflejringer, Talscher-Konglomeratet, der hviler paa en isskuret Overflade; her dækkes de glaciale Aflejringer af Lag med G1 o s-sopteri s-F lorae'n (se G1 o s s o p t e r i s). I Sydafrika lige fra Kaplåndet ti! Nyassaland og tidligere Tysk-Østafrika forekommer K a r-ro o formation en (s. d.), hvis nederste Afdeling, Dwyk a-K onglomeratet, er en Bundmoræne, der kan blive over 100 m mægtig og hviler paa stærkt isskurede, ældre Dannelser; ogsaa her har man paavist fluvioglaciale Aflejringer samt overlejrende Lag med Glossop-teris-Floraen. Lignende Forhold træffes i det østlige Australien, paa Tasmanien og Ny Zee-land; i Alm. synes der kun at være Tale om en enkelt Nedisning, men i Nysydwales har man fundet Spor af to forsk. Nedisninger. Ogsaa i Sydamerika (den [bras. Prov. Rio Grande do Sul, Uruguay og Falklandsøerne) har man fundet blokførende Aflejringer fra den p. I. — Man har opstillet forsk. Hypoteser ang. Aarsagerne til den p. I., men Spørgsmaalet maa endnu betragtes som uløst. J .P. R. Permoser, Balthasar, tysk Billedhugger (1651—1732), stammende fra Salzburg, uddannet i Wien, men særlig i Italien, en dygtig og stærkt benyttet Barokstilskunstner, der 1704—10 arbejdede for Hoffet i Berlin, derefter til sin Død i Dresden, hvor bl. meget andet Monumentet over August den Store (Gross. Garten), Minerva og Apollo (Albertinum) og Herkules med Himmelkuglen (Zwingerpavillon) og overhovedet de skønneste Dele af Zwinger's plastiske Udsmykning viser hans Kunst. Ogsaa en Del Elfenbens-og Træplastik m. v. (Griine Gewolbe i Dresden, Braunschweig-Mus. etc.). A. Hk. permutatio (lat.: »Bytte«, »Tusk«) er den romerretlige Betegnelse for Bytte-Retshandeler. Medens der ved Køb og Salg (emptio, venditio) fra den ene Side: erlægges Penge, er Ydelses-genstanden her fra begge Sider en Ting. Medens Køb var en Konisensualkontrakt, o: stiftedes solo consensu, var p. en Realkontrakt, o: den formløse Aftale om p. blev først forpligtende, naar den ene Ydelse var erlagt. C. W. W. Permutationer (mat.). Ved P. af et Antal Genstande (Elementer) forstaas Opstillinger af Genstandene i Række. Det hele Antal Pn af P. af n forsk. Elementer er = Produktet af de n første hele Tal, der betegnes ved [n], \n ell. ni P. af de tre Bogstaver ab c'er saaledes: abc, acb, bac, bca, cab, cba. Er s af Elementerne indbyrdes ens, bliver Antallet af forsk. P. kun ri —; bliver desuden t andre Elementer ens, for-: [s] mindskes Antallet yderligere ved Division med [t], o. s. v. Man har ogsaa i Kombinationslæren stillet sig den Opgave at finde Antallet af P. af n Elementer, til r, o: Antallet af Maader, hvorpaa man kan udvælge r Elementer af n og permutere dem; hvis samme Element ma,a forekomme fl. Gange i samme P., faar man P. m e d Gentagelse r, hvis Antal betegnes ved Hn, r og er = nr. medens Antallet ellers bliver Pn>r = n(n — 1) . . . (n — r + 1). P. uden Gentagelser af Bogstaverne abc til to er: ab, ba, ae, ca, bc, eb; til dem maa man for at faa P. med Gentagelser føje aa, bb, cc. Chr. C. Pernambuco [parnåm'buku], l) Stat i den nordøstlige Del af Brasilien, 128395 km2 med (1920) 2154835 Indb. Staten har en betydelig Udstrækning fra 0. mod V. Længst mod 0.'lig-' ger den låve, 70 km brede Kystslette med Regnskov og Sukkeravl. Her ligger Statens Hovedstad P. med 24° Middeltemp. for Juli, 27,5° for Febr og en Aarsnedbør paa 235,6 cm fordelt paa 204,2 Dage. Septbr og Oktbr er noget mindre regnrige end de øvrige Maaneder. Inden for Kystsletten følger et Bakkeland, hvor der navnlig dyrkes Bomuld, medens den vestlige Del af Staten er et Plateau, somi N. fra sikraaner ned mod den Dal, der* gennemstrømmes af Rio Sao Francisco. I denne Egn er Vinteren meget regnfattig, og heller ikke Sommerregnen er rigelig. Landet er bevokset med tornet, løvfældende Kratskov og egner sig bedst til Kvægavl. Kvæget fra P. anses for det bedste i Brasilien. 2) Statens Hovedstad P. ell. Recife ligger ved 1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
