Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Permiske Formation - Permiske Sprog - Permission - permokarbonske Istid - Permoser, Balthasar - permutatio - Permutationer - Pernambuco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blyglans og Sølv; endvidere Zechstenen, en
lerholdig, skifret Kalksten med marine
Forsteninger; øverst i Zechstensgruppen findes
Zechstensgipsen, der undertiden naar en
Mægtighed af 2000 m og bestaar af Mergel, Dolomit,
Kalkstene, Gips og Anhydrit; ofte indeslutter
den mægtige Lag af Stensalt, der ligesom
Lag af Kalisalte (Stassfurt) er af stor økonomisk
Bet. Nogle St. i Tyskland findes kun
»Rothliegende«. — England. Her har de nederste
permiske Aflejringer samme Karakter som
Stenkulperiodens; derefter følger røde Sandstene og
Konglomerater (= »Rothliegende«), en kulholdig
Lerskifer (= Kobberskiferen) og endelig en
Lagfølge af Kalksten og Dolomitter, Magnesian
limestone (= Zechstensgruppen). — I
Alperne forekommer ejendommelige Konglomerater,
Servino og Verrucano, samt røde Sandsten;
derefter følger den forsteningsrige
Bellerophonkalk, der sandsynligvis er af marin
Oprindelse. Andre marine Aflejringer har man fundet
ved Ural, paa Spitsbergen, i Armenien og i
Nordamerika, men dog særlig i Saltrange
(Ostindien),
J. P. R.
Permiske Sprog, se Finsk-ugriske
Sprog.
Permission (lat.), Tilladelse, Orlov,
Tjenestefrihed, midlertidig Fritagelse for
Embedsforretninger. Permissioner, Benklæder.
permokarbonske Istid. Allerede længe har
man fra Indien og Sydafrika kendt Aflejringer,
der i høj Grad minder om de kvartære
Istidsdannelser i Nordeuropa og Nordamerika, men
er langt ældre end disse, idet de stammer fra
Overgangen mellem Stenkuls- og
Permperioderne. Nyere Undersøgelser har vist, at disse
Aflejringer virkelig er fremkomne under en Istid,
den p. I., og at de har en meget vid Udbredelse,
navnlig paa den sydlige Halvkugle. Til de bedst
ikendte hører Pendshabgruppen i
Forindien, der i Salt Range naar en Mægtighed af
indtil 175 m og nedadtil dannes af 10—40 m
mægtigt, hærdnet Moræneler med talrige
kantede, ofte polerede og isskurede Blokke; de
derover flg. Sandsten og Konglomerater antages at
være af fluvioglacial Oprindelse. I det indre af
Forindien har man ligeledes fundet
Moræneaflejringer, Talscher-Konglomeratet,
der hviler paa en isskuret Overflade; her
dækkes de glaciale Aflejringer af Lag med
Glossopteris-Floraen (se Glossopteris).
I Sydafrika lige fra Kapländet til Nyassaland
og tidligere Tysk-Østafrika forekommer
Karrooformationen (s. d.), hvis nederste
Afdeling, Dwyka-Konglomeratet, er en
Bundmoræne, der kan blive over 100 m mægtig
og hviler paa stærkt isskurede, ældre
Dannelser; ogsaa her har man paavist fluvioglaciale
Aflejringer samt overlejrende Lag med
Glossopteris-Floraen. Lignende Forhold træffes i det
østlige Australien, paa Tasmanien og Ny
Zeeland; i Alm. synes der kun at være Tale om en
enkelt Nedisning, men i Nysydwales har man
fundet Spor af to forsk. Nedisninger. Ogsaa i
Sydamerika (den bras. Prov. Rio Grande do Sul,
Uruguay og Falklandsøerne) har man fundet
blokførende Aflejringer fra den p. I. — Man har
opstillet forsk. Hypoteser ang. Aarsagerne til
den p. I., men Spørgsmaalet maa endnu
betragtes som uløst.
J. P. R.
Permoser, Balthasar, tysk Billedhugger
(1651—1732), stammende fra Salzburg, uddannet
i Wien, men særlig i Italien, en dygtig og stærkt
benyttet Barokstilskunstner, der 1704—10
arbejdede for Hoffet i Berlin, derefter til sin Død i
Dresden, hvor bl. meget andet Monumentet over
August den Store (Gross. Garten), Minerva og
Apollo (Albertinum) og Herkules med
Himmelkuglen (Zwingerpavillon) og overhovedet de
skønneste Dele af Zwinger’s plastiske
Udsmykning viser hans Kunst. Ogsaa en Del Elfenbens-
og Træplastik m. v. (Grüne Gewölbe i Dresden,
Braunschweig-Mus. etc.).
A. Hk.
permutatio (lat.: »Bytte«, »Tusk«) er den
romerretlige Betegnelse for Bytte-Retshandeler.
Medens der ved Køb og Salg (emptio, venditio)
fra den ene Side erlægges Penge, er
Ydelsesgenstanden her fra begge Sider en Ting. Medens
Køb var en Konsensualkontrakt, ɔ: stiftedes solo
consensu, var p. en Realkontrakt, ɔ: den
formløse Aftale om p. blev først forpligtende, naar
den ene Ydelse var erlagt.
C. W. W.
Permutationer (mat.). Ved P. af et Antal
Genstande (Elementer) forstaas Opstillinger af
Genstandene i Række. Det hele Antal Pn af P.
af n forsk. Elementer er = Produktet af de n
første hele Tal, der betegnes ved [n], n ell. n!
P. af de tre Bogstaver a b c er saaledes: abc,
acb, bac, bca, cab, cba. Er s af Elementerne
indbyrdes ens, bliver Antallet af forsk. P. kun
[n]/[s]; bliver desuden t andre Elementer ens,
formindskes Antallet yderligere ved Division med
[t], o. s. v. Man har ogsaa i Kombinationslæren
stillet sig den Opgave at finde Antallet af P. af
n Elementer til r, ɔ: Antallet af Maader,
hvorpaa man kan udvælge r Elementer af n og
permutere dem; hvis samme Element maa
forekomme fl. Gange i samme P., faar man P. med
Gentagelser, hvis Antal betegnes ved Πn, r
og er = nr. medens Antallet ellers bliver Pn, r
= n(n — 1) . . . (n — r + 1). P. uden
Gentagelser af Bogstaverne abc til to er: ab, ba, ac, ca,
bc, cb; til dem maa man for at faa P. med
Gentagelser føje aa, bb, cc.
Chr. C.
Pernambuco [pərnam’buku], 1) Stat i den
nordøstlige Del af Brasilien, 128395 km2 med
(1920) 2154835 Indb. Staten har en betydelig
Udstrækning fra Ø. mod V. Længst mod Ø.
ligger den lave, 70 km brede Kystslette med
Regnskov og Sukkeravl. Her ligger Statens
Hovedstad P. med 24° Middeltemp. for Juli, 27,5° for
Febr og en Aarsnedbør paa 235,6 cm fordelt paa
204,2 Dage. Septbr og Oktbr er noget mindre
regnrige end de øvrige Maaneder. Inden for
Kystsletten følger et Bakkeland, hvor der
navnlig dyrkes Bomuld, medens den vestlige Del af
Staten er et Plateau, som N. fra skraaner ned
mod den Dal, der gennemstrømmes af Rio São
Francisco. I denne Egn er Vinteren meget
regnfattig, og heller ikke Sommerregnen er rigelig.
Landet er bevokset med tornet, løvfældende
Kratskov og egner sig bedst til Kvægavl.
Kvæget fra P. anses for det bedste i Brasilien. 2)
Statens Hovedstad P. ell. Recife ligger ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
