Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perov, Wassilij Grigorjevitsch - Perovskaja, Sofia - Perovskij, Vassilij Alexejevitsch - Perovskit - Peroxyder - per pedes - Perpendikel - Perpendikularstil - perpendikulær - Perperna, Marcus - perpetuel - Perpetuum mobile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moskvas Kunstskole og videre uddannet i Paris,
var en af de første, der bragte det sociale
Tendensbillede ind i russ. Kunst. Megen Opsigt
vakte »Politimandens Ankomst« (1858). I
Malerier, svage i Kolorit, stærke i Karakteristik og
anlagte paa Moraliseren, skildrede han med
Humor ell. hvas Alvor den fordrukne russiske
Landgejstlighed (»Prædiken«, »Begravelse«,
»Procession« etc.). Paa sine ældre og svagelige
Dage udførte P., dier overhovedet var stærkt
produktiv, en Del religiøse og historiske
Arbejder. Ogsaa Portrætter. Billeder af P. i
Tretjalkov-Gal. i Moskva. (Litt.: Sobko og
Rowinsky, »P.« [1892, russ. og. fr. Tekst]).
A. Hk.
Perovskaja [pjæ’råfskaja], Sofia, russisk
Nahilistinde, f. 1854, d. 15. Apr. 1881. Hun var
Datter af en højtstaaende Embedsmand og
Slægtning af Grev V. Perovskij. Hun mød en
udmærket Opdragelse, var meget smuk og af
et venligt Sind, men blev tidlig greben af den
nihilistiske Lære og forlod sit Hjem, for at vie
sig til Folkeskolelærerinde og senere
Sygeplejerske, udholdende alskens Savn og Møje for
Sagens Skyld. Snart blev hun ogsaa en af de
dygtigste og dristigste Deltagere i politiske
Sammensværgelser; deltog 1878 i et Forsøg paa
at frigøre en Del domfældte Partifæller og
forberedte 1879 flere politiske Mordforsøg; endelig
var det hende, som ledede og personlig gav
Tegnet til Mordet paa Kejser Alexander II 13.
Marts 1881. Hun vilde ikke forsøge Flugt, blev
fængslet 9 Dage efter og hængt til Straf. I
Fængselet skrev hun et Brev, fuldt af rørende
Kærlighed, til sin Moder.
E. E.
Perovskij, Vassilij Alexejevitsch,
Greve, russ. General (1794—1857), traadte ind i
Hæren 1811 og udmærkede sig ganske særlig
1825 ved Bekæmpelse af Soldateropstanden i
Petrograd. 1828 var P. Generalstabschef hos
Menschikov og blev 1833 Generalløjtnant og
Generalguvernør i Orenburg. Han foretog herfra
en Ekspedition mod Chiva 1839—40; men
Ekspeditionen mislykkedes, og P. maatte trække sig
tilbage med stort Tab. Han fratraadte i den
Anledning sin Plads som Generalguvernør, men
genindsattes 1851 og gik 1853—54 paa ny til
Chiva, som han tvang ind under det russ.
Scepter.
(B. P. B.). E. C.
Perovskit, et Mineral, som bestaar af
Kalciumtitanat CaTiO3, danner stærkt glinsende,
terningformede Krystaller af klar gul ell. oftere
mørk rødbrun indtil graasort Farve.
Krystallerne er optisk anomale, idet de trods den
tilsyneladende regulære Form viser sig opbyggede
af rhombiske Lameller. P. findes bl. a. ved
Achmatovsk i Ural, ved Zermatt i Schweiz og i
ringe Mængde paa Laaven i Langesundsfjord
(Norge).
(N. V. U.). O. B. B.
Peroxyder, Hyperoxyder,
Superoxyder, Overilter er Oxyder, hvortil der
ingen Saltrække svarer: de indeholder mere Ilt,
end vedk. Grundstof efter sin alm. Valens
normalt forener sig med. Eksempler paa
saadanne P. er Natriumperoxyd,
Natriumoverilte, Na2O2, Baryumperoxyd,
Baryumoverilte, BaO2, Blyperoxyd,
Blyoverilte, PbO2, Manganperoxyd,
Manganoverilte, MnO2, o. fl. Medens
Metallernes alm. Oxyder ved Behandling med Syrer
danner Salte under Udskillelse af Vand, vil P.
ved Behandling med Syrer som Regel give
Salte, der svarer til lavere Oxyder, idet der i nogle
Tilfælde samtidig dannes Brintoverilte,
saaledes f. Eks. af Baryumoverilte, i andre
Tilfælde dannes Vand og Ilt, ell., naar Syren er
Saltsyre, Vand og frit Klor, f. Eks. MnO2 +
4HCl = MnCl2 + 2H2O + Cl2.
M. M-r.
per pedes (lat.), til Fods.
Perpendikel, se Ur.
Perpendikularstil (eng. perpendicular style)
betegner den tredie, i 15. Aarh. udviklede
Periode i Englands gotiske Arkitektur, som
sædvanligvis deles i early English, decorated og p.
siyle, der svarer til Fastlandets Sengotik, men
dog har et meget tydeligt eng. Særpræg.
Vigtige Karaktertræk er Forkærligheden for
vandrette Afslutninger og spirløse Taarne,
tindekronede Langmure, flade Tage og lave Gavle,
endvidere den udbredte Brug af Tudorbuen og
den Betoning af Vindusstavværkets lodrette
Linier, hvorefter Stilen har faaet sit Navn, og
som skiller den fra den alm. Sengotiks
Fiskeblærer og Greneværk. Med en vis Tørhed kan
P. forene stor Rigdom, idet den overspinder alle
Flader med sit gitteragtige Stavværk og opløser
Hvælvingsribberne i Vifter. Berømte Værker er
King-College-Kapellet i Cambridge og Henrik
VIII’s Kapl i Westminster (London).
C. A. J.
perpendikulær (mat.), d. s. s. vinkelret.
Perperna, Marcus, var under den 1. rom.
Borgerkrig en af Førerne for Marius’ Parti.
Han blev overvunden af Pompejus paa Sicilien
(82 f. Kr.). Senere deltog han i Konsulen
Lepidus’ Oprørsforsøg (78—77), men maatte flygte
til Spanien, hvor han sluttede sig til Sertorius,
som paa den Tid førte Marius’ Tilhængere der.
Under ham deltog P. i flere Kampe, men uden
Held. Misfornøjet med at maatte staa under
Sertorius indgik han en Sammensværgelse imod
ham og fik ham dræbt. Kort efter blev han
slaaet og fanget af Pompejus, som lod ham
henrette (72).
H. H. R.
perpetuel (fr.), vedvarende, uafbrudt.
Perpetuum mobile (lat.), en Maskine, der
uden at faa Energi tilført udefra ikke alene kan
holde sig selv i Gang bestandig, men ogsaa
udføre Arbejde. Skal en saadan Maskine virke ved
rent mekaniske Midler, følger det af
Mekanikkens vel kendte Love, at den er umulig. Disse
Love medfører nemlig, at enhver Maskine, der
holdes i jævn Gang, i en vis Tid udfører netop
saa meget Arbejde, som den i samme Tid
modtager, minus det Arbejde, der bruges til
Overvindelse af Gnidningsmodstande, Luftmodstand
o. l. Altsaa kan Maskinen ikke engang levere
Arbejde nok til at vedligeholde sin egen Gang,
langt mindre faa noget tilovers. Dette vidste
allerede Huygens. Det er ligegyldigt, om man
søger Formaalet opnaaet ved Løftning af Vægte,
der ved atter at sænkes skal trække Maskinen,
som har hævet dem, ved Spænding af Fjedre,
Sammentrykning af Luft ell. paa anden Maade.
Opdagelsen af Energilovens alm. Gyldighed
(omkr. Midten af 19. Aarh.) har gjort det klart,
at heller ikke ved Hjælp af nogen anden kendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
