- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
9

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perrine, Charles Dillon - Perron - Perrone, Giovanni - Perronneau, Jean-Baptiste - Perronet, Jean Rodolphe - Perrot, Georges - Perrotin, Joseph - Perrotine - Perry - Perry, Matthew Calbraith

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lick Observatory. 1909 blev P. Direktør for
Observatoriet i Cordoba i Argentina. P. har
opdaget 9 Kometer, hvoraf en periodisk (1896 I),
og været den første til at genfinde 4 periodiske
Kometer. Hans talrige Observationer af
Kometer og Planeter er offentliggjorte i
Fagtidsskrifter. 3. Decbr 1904 opdagede han ad fotografisk
Vej den 6. og 2. Jan. 1905 den 7. Juppiter-Satellit.
1901 opdagede han Bevægelsen i Taagen om
Nova Persei. Han har deltaget i 3
Solformørkelsesekspeditioner udsendte fra Lick
Observatory
. 1897 fik han Lalande’s Pris fra det fr.
Akademi og 1905 Guldmedaillen fra det
meksikanske astronomiske Selskab. Ved Siden af sine
visuelle Observationer har han beskæftiget sig
meget med Studium af Fotografi i astronomisk
Øjemed og med Stjernestrømme.
J. Fr. S.

Perron [dansk pe’råŋ, fr. pæ’rå] (fr. perron
af pierre, Sten), den øverste, stenlagte Repose
paa en fremspringende Fritrappe (det nordiske
Bislag); dernæst en over Jordsmonnet hævet
Terrasse, som løber langs med en Bygnings
Façade, enten aaben ell. dækket. I nyere Tid
anvendes Navnet hyppigst om det hævede
Terrain, som strækker sig mellem en
Jernbanestation og Jernbanesporet.
(E. S.). C. B-r.

Perrone, Giovanni, katolsk Teolog, f. i
Piemont 11. Marts 1794, d. 29. Aug. 1876. P. var
Jesuit og blev 1830 Rektor for Jesuiterkollegiet
i Ferrara, 1833 Prof. i Dogmatik, 1853 Rektor
ved Collegium Romanum og 1873 Leder af det
gregorianske Univ. i Rom. P. staar som den
moderne Jesuitismes og Ultramontanismes
ledende Dogmatiker, og han har med stor Kraft
kæmpet for de nyere Dogmer om Maria’s
ubesmittede Undfangelse og Pavens Ufejlbarhed.
A. Th. J.

Perronneau [pærå’no], Jean-Baptiste,
f. 1715 i Paris, d. 1783 i Amsterdam. Han var
Elev af Natoire og L. Cars og blev 1753
Medlem af Akademiet. P. nød stort Ry som
Portrætmaler, især var han en Mester i Pastellen.
Adskillige kendte Folk sad for ham:
Billedhuggeren L. S. Adam og Maleren Oudry (begge nu
i Louvre), Drouais, Cochin, Cars etc.; et
Speciale havde han i gratiøse Portrætter af
Operaens Damer, Danserinder m. v. Ogsaa en Del
Stik af P., dels efter andre (Boucher m. v.),
dels egne Kompositioner.
A. Hk.

Perronet [pærå’næ], Jean Rodolphe,
fr. Ingeniør, f. 25. Oktbr 1708 i Suresnes, d. 28.
Febr 1791 i Paris, er mest bekendt som den,
der (1747) har organiseret École des ponts et
chaussées
, denne første Uddannelsesanstalt for
Ingeniører i Frankrig, der siden har tjent som
Forbillede for lgn. Anstalter andensteds,
Desuden har han udført en Mængde for sin Tid
betydelige Arbejder, navnlig hvælvede Broer,
af hvilke flere endnu kan betragtes som
Mønstre, saaledes Broerne ved Neuilly, Orléans,
Nogent sur Seine etc. Fra 1764 til sin Død stod
han i Spidsen for Statens Ingeniørvæsen. Af
hans Skr skal særlig nævnes hans: Mémoire sur
les moyens de construire de grandes arches en
pierre
(Paris 1793).
A. O-d.

Perrot [pæ’ro], Georges, fr. Arkæolog, f.
12. Novbr 1832 i Villeneuve St. Georges (Dept.
Seine-et-Oise), d. 30. Juni 1914. Han gennemgik
École normale og var derefter 3 Aar i
Grækenland, blev Prof. ved Sorbonne, fra 1877 i sit
Hovedfag Arkæologi. 1872 var han bleven knyttet til
École normale supérieure, fra 1883 til 1904 som
dens Direktør og Medlem af det højeste
Undervisningsraad. 1874 Medlem af Académie des
inscriptions et belles lettres
. — Sammen med
Arkitekten Guillaume foretog P. en
videnskabelig Rejse til Lilleasien, især Ancyra, hvorefter
han publicerede det bekendte Monumentum
Ancyranum
, Augustus’ politiske Testamente, og
udgav: Expédition archéologique de la Galatie
et de la Bithynie
(1863—72, med Plancher i
Fol.). Endvidere har han udg. en hel Række
forskelligartede Skr, mest dog over gr.
Arkæologi, Mytologi og Antikviteter, saaledes Essai
sur le droit public et privé de la république
Athénienne
(1867); Mémoires d’archéologie,
d’épigraphie et d’histoire
(1875). Artikler i Journal
des Savants
, Revue archéologique, Revue de
deux mondes
, Monuments Piot og Revue de
l’instruction publique
. Fra 1883 i Redaktionen af
Revue archéologique. Men Hovedværket, som
han fra 1881 udgav sammen med Arkitekten
Chipiez, er det monumentale Arbejde:
Histoire de l’art dans l’antiquité, hvoraf 10 store,
rigt udstyrede Bd udkom. Det ellevte,
afsluttende Bd naaede han ikke. Af hans øvrige, rige
Virksomhed skal nævnes, at Stiftelsen af Fondet
til Udgivelse af Monuments Piot skyldtes
Paavirkning fra P., og at ligeledes Gennemførelsen
af Undersøgelserne paa Delos muliggjordes
gennem ham.
H. A. K.

Perrotin [pærå’tæ], Joseph, fr. Astronom,
f. 19. Dec. 1845 i St Loup, d. 29. Febr 1904 i Nizza,
blev 1873 ansat ved Observatoriet i Toulouse og
var fra 1880 Direktør for det af Bankier
Bischofsheim grundede Observatorium i Nizza.
1882 var P. Chef for Venus-Ekspeditionen til
Rio Negro. Han har foretaget talrige
Observationer af Dobbeltstjerner, Planeter, hvoraf han
har opdaget 6, foruden Kometer, studeret
Overfladen af de store Planeter, især Mars og Venus,
deltaget i forsk. Længdebestemmelser, paa ny
bestemt Lysets Hastighed efter de af Fizeau og
Cornu angivne Metoder. Af P.’s teoretiske
Arbejder nævnes: Théorie de Vesta [Paris 1880,
1890, Nizza 1895). 1875 og 1884 fik han
Lalande’s Pris fra det fr. Akademi. Han har grundet
den astronomiske og meteorologiske Filial af
Observatoriet i Nizza paa Mont Mounier i 2741
m’s Højde.
J. Fr. S.

Perrotine, se Farveri, S. 770.

Perry [’peri], Navn paa fl. Byer i U. S. A.,
bl. hvilke nævnes 1) P. i Iowa, ligger 54 km
VNV. f. Desmoines paa venstre Bred af Racoon
River, (1910) 4630 Indb. 2) P. New York, ligger
74 km ØSØ. f. Buffalo, (1910) 4388 Indb. 3) P. i
Oklahoma, ligger 53 km NV. f. Guthrie. (1910)
3133 Indb.
G. Ht.

Perry [’peri], Matthew Calbraith, amer.
Søofficer, f. 10. Apr. 1794, d. 4. Marts 1858, blev
Kadet 1809 og steg efterhaanden til Commodore
(1841). P. kom straks i aktiv Virksomhed under
John Rodger, der 1809—12 søgte at ødelægge
Englands Søhandel; 1813—19 foer P. til
Koffardis; 1819—23 virkede han paa Afrikas Kyst for
at undertrykke Sørøveriet og Slavehandelen;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free