Print (PDF) - On this page / på denna sida - Perry ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11 — Persepolis Tid -er hun uadskillelig fra Demeter. P. opfattes stedse som Datteren (*6pT\), men de betegnes ellers paa samme Maade som ærværdige, naaderige; ligesom Demeter kaldes hun Despoi-na, Herskerinden, og »den store Gudinde« og havde fælles Dyrkelse med hende i Boiotien, paa Sicilien og især i Eleusis. Forholdet til Demeter træder i Udviklingen stedse mere i Forgrunden. Efter den homeriske Hymne skulde hun jo ogsaa være % iaf Aaret hos hende, og kun een Trediedel hos Hades. Myten, som den den fortælles i Hymnen, er utvivlsomt i høj Grad paavirket af de Ideer, som havde fæstnet sig i Eleusis, Hovedstedet for Gudindernes Dyrkelse, men den er i øvrigt endnu næppe tilfredsstillende forklaret. Sikkert er det dog, at Dyrkelsen af begge som mægtige Naturguddomme i igl Tid og senere var meget udbredt baade over det egl. Hellas og Øerne. Gennem Mysterierne bragtes hun i Forbindelse med Iakchos, der kaldes Søn af Zeus og Demeter. Hun betegnes oftest som hans Søster ell. som hans Brud. Hos Orfikerne bliver hun atter opfattet som den mægtige, dels opretholdende, dels ødelæggende Guddom. Dog er hun stedse noget mere afdæmpet end Guddomme som Dionysos 6 g Kybele. I Kunsten er P. fremstillet allerede i arkaisk Tid; hun tænktes snart som Demeter's Datter, ung og skøn, smykket med Korn og Aks, snart som Hades' Hustru og stundom med Fakkel. Pa.a Varebilleder vises Bortførelsen til Underverdenen ikke sjælden. En af de smukkeste Fremstillinger er paa et Relief fra Eleusis fra Kunstens bedste Tid, hvor hun ses sammen med Demeter og Triptolemos (Afb. se Demeter). H.A.K. Perseiderne, se Laurentius-Sværm. Persepolis, fra Alexander den Stores Tid Grækernes sædvanlige Navn paa en af det gl. Perserriges vigtigste Hovedstæder, der laa, under 30° n. Br., 53° ø. L. f. Grw., i det gl. Persien, den nuv. Prov. Farsistan, omtr. 60 km NØ. f. Shiras og omtr. 250 km 0. f. den nordøstlige Spids af den pers. Havbugt. Af P. er der mærkelige Levninger tilbage, af hvilke de mest kendte hæver sig paa den venstre østlige Bred af Floden P o 1 v å r, der omtr. 25 km længere nede falder i Floden Kur. Ruinerne kaldtes fra 13. Aarh. gerne Tsjihil-minare, »de 40 Minareter« (tidligere hazar sutun, »1000 Piller«), nu Takhti-Dsjamshid, »Dsjemsid's Trone«. De tilhører fl. Paladser (s. nedenf.); i Bjergene nær Ruinerne ses 3 i Klippen udhuggede Grave. Foruden disse Grave hører til P. andre udhuggede Klippegrave, der ligger 10—11 km NNØ. f. Ruinerne paa den modsatte Side af Polvår. De kaldes Nakhs-i-Rustam, d. e. »Rustam's Billedværker«, uden Tvivl fordi den glatte Klippeflade uden om den ene Grav, der skyldes Dareios I, er rigelig prydet med Skulpturer og Kileindskrifter, og fordi der neden under disse Grave ses interessante Skulpturer fra Sassanidetiden. Endelig findes omtr. 4 km oven for Takhti-Dsjamshid ved Landsbyen Hadji-Abad en tre-die Gruppe Ruiner, der bærer Navnet Istakhr ell. Stakhr, der gaar tilbage til Sassanidetiden; de sidste Sassanider havde her en Residens. Her saas ogsaa længe en Moské fra den ældste muhamedanske Tid; den var urørt Aar 1000, men er senere forfalden. Ruinerne Takhti-Dsjamshid, som allerede er beskrevne af Pietro della Valle, bestaar af en Platform, hvis Underrum nu bebos af alskens vilde Dyr, og hvortil brede Trapper fører op. Paa Platformen har Xerxes opført en Art Propylæer ell. Indgangs-bygning med 4 Tyrefigurer, der viser hen til assyriske Forbilleder. Derpaa føl'ger et Palads og endelig en mægtig, fordum overdækket Hal, bestaaende af 100 Søjler, 10 i hver Række, Længden er 91 m, Bredden 76 m; det overdækkede Rum henved 7000 m2. I Salen, hvis pers. Navn var Apadan, fandtes Kongens Trone. Alle disse Bygninger var opførte af Xerxes, medens et andet Palads skyldes hans Fader Dareios I, der synes at have været den egl. Grundlægger af P. Der er ogsaa Levninger af Paladser, opførte af andre pers. Konger. Bygningerne, der for Resten aldrig synes at være blevne helt færdige, er opførte af vei tilhugne Sten, en Art Miar-mor. Kunststilen er ejendommelig; den minder om Assyrien og Babylonien, men der er ogsaa tydelige Spor af Indflydelse fra oldægypt. og oldgr. Kunst (se Bygningskunst). Om Bygningernes Alder og Herkomst var ethvert Minde tabt i Landet selv; som Navnene viser, henførte man dem til de mytiske Nationalhelte Dsjemsid og Rustam. Men Kileindskrifterne paa Bygningerne fortæller bestemt, hvem der har ladet disse Værker opføre. Niebuhr tog med stort Besvær og Snille nøjagtige Afskrifter af Kileindskrifterne, der gjorde en Dechifrering mulig. Et væsentligt Skridt fremad skyldes Dr. theol., Biskop Fredr. Munter, der grundigt gennemgik alle Indskrifterne i den første af de tre Kolonner med forsk. Indskrifter, som fandtes paa Murene i P., og som man havde Grund til at -antage var affattede i de store pers. Kongers Talesprog, Oldpersisk. Allerede Niebuhr havde samlet alle Skrifttegnene i denne Kolonne; deres Antal var kun godt et Par Snese. Munter paaviste ogsaa, hvor der paa fl. St. i Indskrifterne forekom Grupper af adskillige Kileskriftstegn, der dannede fl. Stavelser, som maatte betyde »Konge«. Han fremdrog rigtigt de Ord, der i Persien i Tidernes Løb betød »Konge«, ogsaa det rigtige, men han tænkte ikke paa, at Ordet i sin nuv. Form var afslebet, og at det i Oldtiden havde været længere. Men han paaviste, at Kongens Personnavn maatte findes i umiddelbar Nærhed af Tegnene for »Konge«, hvilket i høj Grad lettede Arbejdet for Grotefend. som af Munter havde faaet paapeget, hvor Kongenavnet fandtes. Munter viste ogsaa, at i den babylonske Tekst fandtes et andet ejendommeligt, fra det pers. helt forskelligt Tegn for »Konge« end i den pers. Del. I det danske Videnskabernes Selskab for 1800 udgav Munter sin fortjenstfulde Afh. om P., hvis Anvisning Grotefend, dengang Student i Gottingen, benyttede sig af til at tyde de to Kongenavne Dareios og Xerxes. Han fandt i disse to Navne flere old-persiske Skrifttegn, men kom aldrig videre. Først Rask skaffede flere Bogstaver, men ad en helt anden Vej, den sproglige, ved at vise, hvor der stod en Genitiv Flertal, der gav ham Tegnene for n og m. Saa gik det videre, takket være Burnouf og den norske Prof. Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
