- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
19

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Persien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i den senere Fremstilling (Herodot’s
Dejokes) er bleven til Stifteren af det mediske Rige.
I Virkeligheden er denne Rigsdannelse ved de
mediske Stammers Sammenslutning foregaaet
efter forsk. Tilløb, hvorved navnlig Høvdingen
Mamitiarshu har spillet en vigtig Rolle.
Herodot’s Fraortes (647—25) synes som
Konge at have ført Navnet Astyages. Højest
naaede Mederrigets Magt med Kyaxares
(Huvakhshtara, 625—585). Ganske vist
bragte en Invasion af de til den iranske Stamme
hørende Skythere fra Sydrusland hans Rige i
Fare. De oversvømmede hele For asien og holdt
sig i 28 Aar; saa fik Kyaxares endelig Bugt med
dem, hvorpaa han atter vendte sig mod sine gl.
Fjender Assyrerne, og med Hjælp af den
babyloniske Vasalkonge Nabopalassar indtog han
Ninive, som blev jævnet med Jorden (606).
Derefter fulgte en langvarig uafgørende Krig med
Lydien, den mægtigste Stat i Lilleasien.
Erobrerens Søn og Efterfølger Astyages
(Ishtuvegu) bukkede 550 under for sin oprørske
Vasal i P. og Susiana, Kyros (Kurush), der
tilhørte ell. i hvert Fald senere blev regnet til
den pers. Achæmenideslægt. Magten gik
saaledes fra Mederne over til Perserne.

Kyros erobrede 546 det lydiske Rige fra
Kroisos og bemægtigede sig efterhaanden hele
Lilleasien med de gr. Kystbyer; det meste af
Fønikien underkastede sig frivillig, det indre Iran
blev betvunget, og til sidst faldt det babyloniske
Rige 539. Ved sin ridderlige Optræden og sin
religiøse Tolerance vandt Kyros de
undertvungne Folks Hengivenhed, ikke mindst Jødernes,
som nu fik Lov til at vende hjem fra det bab.
Fangenskab. Det pers. Rige indbefattede nu hele
Iran til Indius og Forasien til Arabiens
Grænser. Kyros omkom 530 paa et Krigstog i de
nordlige ell. nordøstlige Egne. Hans Søn
Kambyses (Kambuzhija), en stor Erobrer som
Faderen, lagde Ægypten ind under P.’s
Herredømme (525), men de Hære, han sendte ind i
det indre Afrika, gik til Grunde, og et paatænkt
Tog mod Karthago maatte opgives, da
Fønikerne ikke vilde stille Skibe dertil. Kambyses var
vistnok religiøst tolerant som sin Fader, og
Herodot’s Beretning om Drabet paa Apis er
uhistorisk. Før Toget til Ægypten havde han ladet
sin Broder Smerdes (Bardija) dræbe,
men det var sket hemmeligt, og deraf benyttede
en medisk Mager ved Navn Gaumata sig til
at udgive sig for Smerdes og tilrive sig
Herredømmet over Perserne. Paa Tilbagevejen til
Asien døde Kambyses i Syrien, vistnok ved et
Ulykkestilfælde (522). Den falske Smerdes blev
afsløret og dræbt af syv sammensvorne, hvoraf
den ene var Achæmeniden Dareios
(Darajavahush). Denne ægtede Kambyses’ Søster
Atossa og blev Konge (522—486). Han maatte
først bestaa en Rk. haarde Kampe med bab. og
mediske Kongsemner og Oprørere i alle Dele
af Riget, Susiana, Assyrien, Ægypten, Parthien,
Margiana o. s. v., men ved sine dygtige
Feltherrers Hjælp fik han endelig al Modstand slaaet
ned (514), hvorefter han forherligede Sejren
ved den store Indskrift paa Klippevæggen i
Bisutun. Denne er affattet i tre Sprog, Persisk,
Siisisk (Elamitisk) og Babylonisk, og ledsaget af
Relieffer, forestillende den sejrrige Konge over
for de fangne Oprørere og Ahuramazda
svævende ovenover i en vinget Ring. Dareios viste sig
lige saa stor i Fredens som i Krigens Gerning.
Som en af Orientens første store Statsmænd
gennemførte han en Statsordning, der blev
grundlæggende for alle fremtidige orientalske
Regeringssystemer. Han ordnede Retsplejen,
afskaffede Selvtægt og holdt skarpt Øje med
Dommernes Redelighed. Landet inddeltes i
Statholderskaber, Satrapier. De undertvungne Folk
besad en vis Selvstændighed; Skatternes nøjagtige
Erlæggelse var Hovedsagen. Til Regeringens
Tjeneste indførtes et ordnet Postvæsen, og et
fast Møntsystem befordrede Handelens Opkomst.
Et prægtigt Hof bidrog til at forøge den Glorie
af guddommelig Majestæt, som Religionen
omgav Kongen med. Samtidig fortsattes Krigene,
de nordvestlige Indus-Egne indlemmedes i
Riget, og siden fulgte et temmelig resultatløst
Felttog mod Skytherne i Sydrusland. Maalet
hermed var at sikre sig imod, at disse frygtede
Fjender skulde falde ham i Ryggen, naar han
drog mod Grækerne i Hellas, hvis
Undertvingelse skulde krone hans Værk. Denne Plan
strandede ved Marathon, og under en ny
Opstand i Ægypten døde Dareios. Et mægtigt
Mindesmærke om ham er det Paladskompleks i
Persepolis, som han paabegyndte, og som Xerxes
byggede videre paa, og hvoraf der endnu er
Ruiner tilbage. Dareios’ og Atossa’s Søn Xerxes
(Khshajârsha, 486—65) fik snart Bugt med
Opstanden i Ægypten og ligeledes med et
Oprør i Babylon. Mindre heldigt var hans gr.
Felttog, hvortil der var gjort saa kolossale
Rustninger. Han blev 465 myrdet af Livvagtanføreren
Artabanos. Artaxerxes (Artakhshaça) I
Langhaand (465—24) fik Bugt med en ny
Opstand i Ægypten under Libyeren Inaros.
Grækerne, der optoges af indbyrdes Krig, var ikke
længer farlige. Artaxerxes’ Søn Xerxes II
blev efter 45 Dages Forløb styrtet og dræbt af
sin Halvbroder Sogdianos, der endnu inden
Aarets Udgang blev dræbt af en anden
Halvbroder Ochos (Vahuka). Denne besteg Tronen
under Navnet Dareios II, af Grækerne
kaldet Nothos ɔ: Bastard (424—04). Opstande af
forsk. Satraper dæmpedes, men Ægypten løsrev
sig. De lilleasiatiske Satraper Tissafernes og
Farnahazos ledede Persernes overlegne Politik
over for de splidagtige Grækere. Dareios’
Halvsøster og Hustru Parysatis, en ryggesløs,
intrigant og grusom Kvinde, traadte først rigtig i
Forgrunden, da hendes Søn Artaxerxes II
biev Konge (404—358). Denne maatte først kue
en Opstand af sin Broder Kyros, som fik Hjælp
af spartanske Lejetropper; trods disses
Tapperhed tabte Kyros Slaget ved Kunaxa (401) og
faldt selv. Striden med Grækerne brød løs igen,
og Tissafernes maatte bøde med sit Liv for de
Nederlag, som Agesilaos tilføjede ham. Dog fik
Perserne ved Antalkidas’ Fred (387) deres
Herredømme over de gr. Kolonier i Lilleasien og
Cypern stadfæstet. Imidlertid brød den ene
Opstand ud efter den anden. Paa Cypern rev
Euagoras sig løs, i Mysien og Lydien vakte
Satrapen Ariobarzanes et farligt Oprør, som dog
dæmpedes. Mellem selve Kongefamiliens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free