Print (PDF) - On this page / på denna sida - Persien - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Persien — 20 — lemmer rasede blodige Kamp«. Artaxerxes III O c h o s (358—37) begyndte sin Regering med at rydde sine Brødre og iandre Slægtninge af Vejen. Han hævede for sidste Gang Rigets Magt ved atter at undertvinge Ægypten og kue Oprør af Fønikerne, Jøderne i Judæa og Satrapen i Lilleasien. Dette Resultat skyldtes kraftige Hjælpere som Gildingen Bagoas og særlig de gr. Brødre Mentor og Memnon, som først havde staaet paa Modstandernes Side. Bagoas dræbte til sidst Kongen ved Gift og satte hans Søn A r s e s paa Tronen for at herske i hans Navn. Da den ny Konge blev ham for selvstændig, dræbte ban ogsaa ham og gjorde K o d o-m a n n o s, en Sønnesønssøn af D a r e i o s II, til Konge (335). Ogsaa denne, der nu antog Navnet Dareios III, var nær ved at blive ryddet af Vejen af den herskesyge Gilding, men kom ham i Forkøbet og lod ham selv tømme Giftbægeret. Dareios III var en hæderlig, brav og personlig tapper Mand, men han kom, som Leder af en Stat i stærkt politisk Forfald, til at staa over for Tidens største Feltherre, og i denne Kamp bukkede han og Perserriget under. Alex-ander den Store trængte ustandselig frem, og Dareios maatte under heltemodig Modstand vige længere og længere N. paa, medens Alexander stak Persepolis i Brand. Den sidste Achæ-menide blev dræbt (330) af Satrapen Bessos, som selv vilde tilrive sig Kongemagten, men blev fanget og dræbt af Alexander. Erobreren ægtede Dareios' Datter og betragtede sig som Achæ-menidernes retmæssige Efterfølger; han optog persiske Hofskikke og søgte at hæve Riget af dets Forfald ved kraftig Styrelse, men døde allerede 323. Under Kampen mellem Alexander's Efterfølgere tilfaldt P. Seleukiderne. Senere dannedes der et græsk-baktrisk Rige i Østiran. Kort efter 250 dræbte en Høvding Arsakes af det nordiranske Daherfol'k Satrapen i Parthien og dannede et parthisk Rige. De første Konger af A r-sakidernes Dynasti førte med vekslende Held Kampen mod Seleukiderne. Det lykkedes Milhradat I (174—136) at samle næsten hele Iran under sig; i fl. Landsdele blev de indfødte Konger ved at herske, men som Lensmænd under Partherkongernes Overhøjhed. Omtrent ved denne Tid fandt en Folkevandring Sted i Højasien. Et Folk ved Navn J u e t s h i, der maaske er identisk med de saakaldte Tokharer, satte sig fast i Oxus-Egnen og fortrængte de der boende Sakere, der omstyrtede det baktriske Rige. Baade Sakerne og Juetshierne blev farlige for Partherriget. A r t a b a n II (127—124) faldt i Kampen mod Juetshierne. Mithradat II (124—87) besejrede Sakerne, hvoraf en Del slog sig ned i Egnen om Hil'mend-Floden, som efter dem fik Navnet Sakastene (siden Sistan). Paa samme Tid begyndte Parthernes Berøring med Rom. Navnlig blev Armenien fra nu af gennem Aarhundreder et brændende Stridsspørgsmaal mellem de to Verdensmagter. Mod Partherkon-gen O r o d e s' (56—37) dygtige Hærfører Suren led den erobringslystne Crassus et frygteligt Nederlag og faldt selv. Suren faldt kort efter som Offer for den paa hans Ry misundelige Kong Orodes. Men i Kongens Søn Pakorus fik Par- tnerne igen en dygtig Feltherre. Han undertvang Syrien og Fønikien og gjorde den sidste Makkabæer i Palæstina til pers. Lensmand, men faldt i en uheldig Kamp mod Romerne. Orodes nedlagde Regeringen. Hans Søn Fraates IV (37—2) myrdede sin Fader og sine Brødre og herskede som en Tyran, men ikke uden Dygtighed. En Krig med Antonius førtes med vekslende Held. En Tid lang blev han fordreven ved et Oprør, men kom tilbage og kom i Krig med Rom ang. den armeniske Tronfølge. Hans Efterfølger F r a a tes V ell. F r a a t a k e s (2 f. Kr. til 4 e. Kr.) maatte i denne Sag give tabt over for Kejser Augustus. Von o nes I (8—12) havde henlevet sin Ungdom i Rom og antaget rom. Sæder; derved paadrog han sig de pers. Stormænds Had og blev fordreven. Den flg. Tids Historie er et sørgeligt Virvar, opfyldt af Oprør, Afsættelser og Kongemord og uheldige Krige med det 'kraftige rom. Kejserrige. Under Khos-r o e s ell. O s r o e s (110—30) erobrede Trajan Mesopotamien, men kunde ikke bringe Ro til Veje i disse fjerne Egne; Hadrian opgav derfor alt det vundne, og Freden mellem Rom og P. sikredes ved en personlig Sammenkomst mellem Herskerne. Men Striden brød ud igen, og paa Volagases III's (148—91) og Volagases IV's (191—209) Tid blev Hovedstaden Ktesifon fl. Gange erobret og plyndret af Romerne under Lucius Verus og Septimius Severus. A r t a b a n V (209—26) optraadte med ikke ringe Kraft over for Romerne, men en lille Lokalfyrste i Persis, Ardaschir (Artaxerxes) Påwaghan, rejste sig imod ham og besejrede ham efter haarde Kampe. Artaban faldt i Slaget (226). Dermed afløstes Arsakiderne af det s a s a n i-diske Dynasti, de til en vis Grad hellenistisk paavirkede Parthere af Perserne; og Dynastiskiftets Følger var ikke blot, at P. styrkedes i politisk og milit. Henseende, men tillige en kraftig Vækkelse af den nationale pers. Aand. Den gl. Zarathustra-Lære blev Statsreligion, og Gejstligheden, Magerne, der dannede et velordnet Hierarki, blev 'til en Beg. Kronens bedste Støtte, men dens Magt steg efterhaanden saa stærkt, at den til Tider blev farlig nok for Kongevældet. Ved Siden deraf vedblev Lensadelen, der nu tillige udviklede sig til en Embedsadel, at spille en mægtig Rolle i den pers. Stat. Ardaschir I, det ny Riges Organisator, døde 241. Hans Søn Shåpur (Sapor) I (241—72) slog Romerne og tog Kejser Valerian til Fange. Hans Sejr forherligedes i flere Klipperelieffer. Under ham optraadte Mani med et nyt Reli-gionssystem (se Manikæerne); han blev dømt som Kætter og dræbt, og hans Lære blev forfulgt, men vandt dog i Hemmelighed stor Udbredelse, navnlig i det nordøstlige Iran. Ogsaa Kristendommen vandt Indpas i P. trods jævnlige Forfølgelser; fra 5. Aarh. var Nestorianis-men den herskende Lære bl. Perserrigets Kristne. Buddhister fandtes i Østiran. Krigen med Romerne fortsattes med Afbrydelser Aarhundreder igennem. Narsé (Narses, 293—303) led et stort Nederlag over for Galerius, hans Familie og Skatte faldt i Romernes Hænder, og han maatte afstaa fem Distrikter i Lillearmenien. Shåpur II (309—79) kæmpede medKej-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
