Print (PDF) - On this page / på denna sida - Persien - Historie - Persienner, se Jalousier - Persiflage - Persigny, Victor Fialin de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 25 — Persigny uafbrudt Kamp med denne Konstitution, som I han hadede. Den evige Mistro mellem Shahen og Parlamentet lammede ethvert Forsøg paa gennem frugtbringende Lovgivningsarbejde at komme ud af den finansielle Misere. Storveziren A m i n-e s-S u 11 å n blev myrdet 31. Aug. 1907, s. D. som Englands og Ruslands Regeringer undertegnede en Overenskomst, hvorefter P. skulde inddeles i en nordlig, russ., og en sydlig, eng. Interessesfære og en mellemliggende, neutral Zone. Shahen konspirerede med Russerne mod sit Folk og forsøgte i Decbr et Statskup, der mislykkedes. I Juni 1908 gentog Muhammed Ali sit Forsøg paa med Vold at skaffe sig af med Parlamentet, denne Gang med Held. Parlamentsbygningen blev skudt i Ruiner, mange Deputerede blev henrettede ell. maatte flygte. Den russ. Kosakoberst L i a k h o f raadede som en Slags Diktator i Teheran, i Tabriz udbrød nu en Revolutionsbevægelse, ledet af Sattar Khan, der i Maaneder igennem holdt sig mod de kongelige Tropper, indtil en russ. Styrke sendtes til Tabriz for at »pacificere«. Anarkiet voksede Dag for Dag, alt økonomisk Liv var omtr. standset og Befolkningen bragt til den yderste Fortvivlelse. I Ispahan gjorde Bakh-tiaristammens Høvding Serdår Asad Oprør, og i Juli 1909 marcherede han mod Hovedstaden Syd fra, medens en anden Nationalistfører, S i p e h d å r, nærmede sig Nord fra med sine kaukasiske Tropper. De erobrede Teheran. Shahen søgte (16. Juli 1909) Tilflugt i den russ. Legation og abdicerede her til Fordel for sin mindreaarige Søn Ahmed. Det gen-aabnede Parlament indkaldte den arner. Finans-ekspert Morgan Shuster, for at han kunde reorganisere Landets ødelagte Finanser, men Rusland og England saa skævt til hans Virksomhed og fik ham efter faa Maaneder fordrevet ved to Ultimata til den pers. Regering. Belgieren Mor-nard overtog Reorganiseringsarbejdet i nøjere Føling med Rusland. Tyskerne arbejdede paa deres økonomiske Ekspansion i P. Efter at være bleven myndig kronedes Shah Ahmed Juli 1914. I Verdenskrigen benyttede Tyrkerne, Tyskerne, Russerne og Englænderne P.'s Territorium som Krigsomraade, skønt P. havde erklæret sig neutralt. De sv. Officerer, der havde uddannet et pers. Gendarmeri, maatte forlade Landet, og England indrettede et sydpersisk Gendarmeri, medens russ. Tropper stod i Nordpersien. Disse sidste forvandledes efter den bolshevikiske Revolution i Rusland til Røverbander, der blev en Plage for P. Den bolshevikiske Regering i Moskva, der søgte Støtte for sin Politik hos de muhammedanske Folk, erklærede den af Perserne forhadte eng.-russ. Overenskomst af 1907 for ugyldig. 1919 sluttede England med P.'s Regering en Overenskomst, der vilde bringe P.'s Hær og Finanser under britisk Kontrol, men i P. var Stemningen imod denne Traktat saa stærk, at Premierminister-en Vusuk-ed-daula maatte gaa af. Russiske Tropper landede i Enzeli, og efterhaanden kom større Dele af Nordpersien paany under russ. Militærkontrol. Den pers. Regering støttede sig til Moskva-Regeringen mod England. Jan. 1921 sluttedes en russ.-pers. Overenskomst, hvorved Rusland i ' I Princippet gik ind paa at annullere Kapitulationerne. Febr 1921 foretog en engelskvenlig Gruppe et Statskup, men i Maj blev Statskup-kabinetteit Ziå-ed-din styrtet, og en nationalistisk Regering under Kavåm-es-seltane igeoaiaib-nede Parlamentet, der nægtede at ratificere den pers.-eng. Overenskomst af 1919. Den eng. Regering trak imidlertid sine sidste Tropper bort fra P. og gik over til en afventende Politik. I Dens Indflydelse var gaaet stærkt tilbage. De skiftende Regeringer i Teheran søger at værne Landets Selvstændighed ved en Bal'ancepolitik, der isk;al holde saavel England soim Rusland og den bolshevikiske Propaganda paa Afstand. (Litt.: Oldtiden): ,F. Just}, »Gesch. deis ialten Persiens« [1879]; Samme, Oversigt i »Grund-riss der iran. Philologie« II; J. V. P r å S e k, »Gesch. der Meder und Perser«, 1—2 [1906—10]; A. v. G u t s c h m i d, »Gesch. Irans von Alexander dem Grossen bis zum Untergange der Arsaciden« [1888]; Th. Noldeke, »Gesch. d. Perser und Araber zur Zeit der Sasaniden« [1879]; Arth. Christensen, L'Empire des Sassanides [1907]. Den islamitiske Tid: A. Muller, »Der Islam irn Morgen- und Abendland'« II [1886]; P. Horn, Oversigt i »Grundriss der iram. Philologie« II; E. G. Browne,, The Per-sian Revolution [1910]; Morgan Shuster, The Strangling of Persia [1912]. Fra Oldtid til Nutid: P. M. Sykes, A History of Persia, 1—2 [2. Udg. 1921]; samme, Persia [1922]). A. C. Persienner, se Jalousier. Persiflage [dansk -Tla.sja, fr. pærsi'fla.3] (fr.), fin,, badende Spot. Persiflére, spotte, gøre latterlig, -haane. Persigny [pærsrnr], Victor Fia lin de fr. Statsmand, f. 11. Jan). 180$, d. 13. Jan. 1872. Han tog 1825 Tjeneste il Hæren som Husar, blev 1828 Vagtmester oig deltog Juli 1830 i et republikansk Opstandsforsøg, men Iblev kort efter afskediget. Han drog nu tal Paris, blev Journalist og kaldte sig Vicomte) P. (efter et tidligere Navn i Slægten), medens han hidtil kun hed Fiaiin. 1834 omvendtes han til Napoleonismen, besøgte n. A. Prins Louis Napoleon (Napoleon III) piaia Arenenbeirg og knyttede et fortroligt oig trofast Venskab med ham. 1836 forberedte han otg tog selv Del i Prinsens fiørste Opstandsiforsiøg i Strasbourg, men nndkomi herfra og udgav n. A. i England en Retfærdiggørelse deraf). Ligeledes fulgte han 1840 med paa Togtet til <Bou-logne og dømtes nu til 20 Aars Fængsel; i dette skrev han 1845 om de ægyptiske Pyramider, hvis Bestemmelse formentlig var at bryde Sandflugten fra Ørkenen. Løsladt 1848 virkede han ivrig for Prinsens Valg til Præsident, blev derefter hans Adjutant o;g Oberst, valgtes Maj 1849 til Nationalforsamlingen og sendtes den flg. Vinter i fortroligt Hverv til Berlin for om muligt at opnaa et politisk Forbund med Preussen. Selvfølgelig var han en Hoveddeltager i Statskuppet Decbr 1851 og afløste Jan. 1852 de Mor-ny som Indenrigsminister for at underskrive Dekretet om Inddragelse af den Orléans'ske Slægts Godser. Han afgik som (Minister Juni 1864,, var som ivrig Tilhænger af Forbundet med England Maj 1855—Jan. 1858 og paa ny ' Maj 1859—Novbr 1860 Sendemand i London.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
