Print (PDF) - On this page / på denna sida - Persigny, Victor Fialin de - Persille - Persille, Vild, se Halvsvøb - Persio, se Orseille - Persis - persisk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Persigny
— 26 —
Han overtag derefter igen Indenrigsministeriet,
men maatte af gaa Juni 1863, fordi Valgenes
Udfald godtgjorde, at hams ivrige Indblanding
ikke hjavde været heldig. Siden deltog han (kun
i det offentlige Liv som Senator {fra 1852) og,
udtalte 1867 aabent sin Misbilligelse al
Pressefrihed og Parlamentarisme som, stridende mod
Kejserdømmets Grundlag. Til Løn for isim
Troskab blev han 1852 — ved sit Ægteskab med en
Sønnedatter af Ney — ophøjet til Greve og 1863
til Hertug; ogsaa var han Medlem, af
Geheime-raadet siden dets Stiftelse 1858. Efter
Kejserdømmets Fald flygtede han til England, men
bosatte sig siden i Nizza. Mémoires du duc de
P. udgaves 1896. E. E.
Persille (Petroselinum Hoflm.), Slægt af
Skærmplanterne (Komimem-Gruppen), em- el\
to-Æiarige Urter med 3-dobbelt fjersnitdelte
Blade, hvis Afsnit er kile- ell. traaddannede.
Storsvøb og iSmaasvøb er højst ubetydelige.
Blon:sterne er gulgrønne ell. svagt rødlige;
Kronbladenes Midtparti er trukket sammen i
en lang indbøjet Spids. Frugten er ægformet
og sammentrykt fra Siden; de to Delfrugter
er krummede, fladkerne de. 5 Arter i
Mellemeuro pa og Middelhavslandene. D yrkesti P.
(P. sativum Hoffm.) er indtil 1 m høj, stærkt
grenet og med trind, stribet Stængel; Bladene
er glatte, de er paa Oversiden mørkegrønne
og paa Undersiden lyse, 3-dobbelt delte.
Blomsterne er grønlig gule. Lugten af Planten er
forsk, fra den meget giftige Hundepersilles og
et sikkert Kendemærke; af Hensyn til mulige
Forvekslinger dyrkes ofte K r u s-P. Dyrket P.
er vild i Sydeuropa, fra Spanien til
Makedonien, i Algier og paa Libanon. Allerede i
Oldtiden var Planten kendt og omtaltes iaf
Datidens Forfattere; dengang anvendtes den
medicinsk. Om dens Dyrkning som
Køkkenurt, se ndl A. M.
Af P. har man to Kulturformer, nemlig
Kruspersille, som dyrkes for Bladenes Skyld, og
Rodpersille, hvoraf Roden benyttes.
Kruspersille saas tidlig om Foraaret li 6 Rk. paa 1,20 m
biede Bede. For at have' Blade til Vinterbrug
kan man om Efteraaret opgraive Rødderne og
med Bevaring ,aif det inderste af Toppen indsilaa
dem i en af brugt Bænk. Ved iat sætte en Omsats
af frisk varm Hestegødning om Bænken holdes
Planterne i stadig Vækst hele Vinteren.
Rod-persille saas sidst i April i 6 Rækker paa l,ao ni
brede Bede, og Planterne udtyndes til 10—15
cm's Afstand. Om Efteraaret opgraves
Rødderne og indslaas i Grøntkulen. (L.H.). P.F.
Persille, Vild, se H a 1 v s v ø b.
Pérsio, se O r s e i 11 e.
Pérsis, Landskab i Asien i Oldtiden, omtr.
svarende til det nuv. IFarsistan. Det
begrænsedes i S. og SV. af den persiske Bugt, i Vest af
Elam ell. <Susiana, i N. iaf Medien og i 0. af
Karmanien. Med Undtagelse af
Kyststrækningen er det Bjergland; Floderne er ikke
betydelige. Befolkningen, Perserne,, var delt i flere
Stammer; de fornemste, adelige Stammer,
hvoriblandt særlig nævnes 'Pasargaderne,
Maspierne og Marafierne, var af arisk Herkomst,
medens andre Stammer sandsynligvis i det
mindste delvis har været af anden Nationalitet.
De vigtigste Byer var Pasargada og Persepolis.
Fra Kyros' Tid udgjorde P. Hovedlandet i det
store persiske Rige (se Persien), uagltet det
er forholdsvis lille af Omfang. Under
Partnernes Herredømme indtog det en halvvejs
uafhængig Stilling; senere var det fra iP.„ at den
Omvæltning udgik, som gjorde Ende paa
Par-therriget og grundlagde det nypersiske Rige
under Sassaniderne. H. H. R.
persisk Arkæologi, den Videnskab, der
søger at belyse Fortidens Liv, Forhold og
Tilstande i de Lande, som danner det nuv.
Persien. Denne Videnskab er (meget ung og kan
siges at være i sin Vorden, men den vil sikkert
som hidtil vedblive at bringe vigtige og
lærerige Oplysninger om Persiens Fortid. Indtil for
ikke mange Aar siden var man for Persiens
Oldtids Vedkommende helt henvist til, hvad
man kunde finde .alf Bemærkninger hos gl.
gr. og romerske Forl, imedens man for
Middelalderens paa Ign. Vis maatte møjes imed, hvad
der kunde hentes fra arabiske og persiske Skr.
Frembringelser af Persiens Fortids Kunst,,
Industri o. 1. kendte man i Europa meget lidt til.
Som Grundlægger af p. A,. kan man vei nævne
Carsten Niebuhr, thi barn skyldes de første
gode Afbildninger af oldpersiske Mindesmærker
og Indskrifter paa Klipper og Bygninger.
Takket være Videnskabens Fremskridt kan man
nu fuldt ud drage Udbytte af dette vigtige
Materiale, som nyere videnskabelige rejsende har
udvidet en Del. Samtidig hermed er
Videnskaben efterhaanden trængt dybere ind i
Forstaaelsen af Parsernes hellige Bøger (se Parser),
den saakaldte Zendavesta,, ved Hjælp atf hvilke
Skr man kan danne sig et levende Billede af
Kulturlivet hos det Folk, i hvilket de omtalte
Bøger fordum fremkom. I de sidste Aar er der
desuden til Europa efterhaanden blevet bragt
ikke faa Frembringelser af persisk Industri fra
Middelalderen og fra de efter denne nærmest
flig. Aarh., ved1 hvilke vi har faaet en Del
Midler i Hænde til at danne os et Billede af Livet
i Persien i de senere Aarhundreder. 'Særlig har
man lært den ejendommelige og mærkelige
pers. Keramik at kende, ikke Mot
Brugsgenstande fra det huslige Liv, men mange Stkr,
der har spillet en fremtrædende Rolle i Datidens
Bygningskunst, bl. a. Fajanceplader, med hvilke
Vægge i Moskeer o». a. Bygninger har været
prydede. 1 Londons Samlinger ser man
saaledes hele Rk. af velordnede keramiske Sager
fra forsk. Tidsrum af Persiens senere Historie,
ligesom ikke faa Genstande af Metal og Glas.
Hvad den persiske Oldtid angaar, da var egl.
Oldsager længe yderst sjældne. Man havde
længe næppe andet end nogle smaa, for øvrigt
meget interessante, udskaarne Seglstene,
saaledes i Kbhvn, Paris, London,, Haag, Berlin,
Wien o. s. v. Efterhaanden kom, vei enkelte
Sager af Metal o. 1». til, men i yderst ringe Tal.
I de allersidste Aar er der dog ibegyndt at
komme et rigt Materiale frem, idet der fl. St. i
Persien er foretaget systematiske Udgravninger
under sagkyndig Ledelse, og Fundene er holdt
sammen. I Nordpersien har J. de Morgan
opdaget og undersøgt fl. Gravpladser fra
forhistorisk Tid, ligesom man ogsaa har samme
Videnskabsmand at takke for Opdagelsen af den
ældste elamitiske Del af Byen Susa, hvor han (og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
