Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Personalunion - persona publica - Personatæ - Personel - personelt Falsk - Personifikation - personlig Bemærkning - Personlighed - personlig Ligning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de to Lande, der ikke engang behøver at have
Krig og Fred fælles, har P. jævnlig været
Udgangspunkt for en nærmere Sammenknytning,
der udsætter det ene Land for at komme i
Afhængighed af det andet og blive inddraget i
dettes krigerske Forviklinger. Dette er en af
Grundene til, at nogle Landes Forfatninger,
f. Eks. den danske Grundlovs § 4, udtrykkeligt
kræver Rigsdagens Samtykke, for at Kongen
kan blive Regent i et andet Land, ligesom det
kan nævnes, at en Tronforbindelse mellem
Danmark og Grækenland er forbudt ved Traktaten
af 13. Juli 1863. En P. opløses, naar den fælles
Monark opgiver Tronen i det ene Land, som da
Karl V af Spanien 1556 nedlagde den tyske
Krone, ell. derved, at to forsk. Personer p. Gr. a.
Afvigelse i Tronfølgereglerne arver Kronen i de
to Lande; P. mellem England og Hannover
1714—1837 og mellem Nederlandene og
Luxemburg 1815—90 opløstes saaledes, fordi en Kvinde
kom paa Tronen i det ene Land, medens i det
andet kun Mænd havde Adkomst til Tronen. Se
i øvrigt Realunion og
Statsforbindelser.
G. R.
persona publica (lat.), en offentlig
Personlighed.
Personatæ, Orden af tokimbladede og
helkronede Planter, hvis Blomster er 5-tallige i alle
Kredse, undtagen i Støvvejen, som er dannet af
to Frugtblade. De er tillige undersædige og oftest
(undtagen de fleste Slægter af Natskyggefamilien)
uregelmæssige (zygomorfe efter Medianen);
Kronen er ofte 2-læbet. Af Støvdragerne mangler
hyppig den bageste, og de øvrige er da
2-mægtige. Frugtknudens Rum (hos Flertallet af
Familier 2, hos Blærerod, Gesneriaceæ og
Gyvelkvæler 1) indeholder talrige Æg. De vigtigste til
P. hørende Familier er:
Natskyggefamilien, Nolanaceæ, Maskeblomstrede,
Blærerodfamilien, Gesneriaceæ,
Bignoniaceæ, Acanthaceæ og Vejbredfamilien.
A. M.
Personel, d. s. s. Personale. Som
Adjektiv: personlig.
personelt Falsk. Ud fra den gamle
Falskteori, der finder denne Forbrydelses Væsen
udtrykt i Forfærdigelse af ell. Forandring af
en Genstand saaledes, af denne ved sin blotte
Eksistens var egnet til at skuffe andre i H. t.
dens Egenskaber (en legemliggjort Svig),
opstilledes p. F. som en særlig Forbrydelse,
bestaaende i, at en Person falskelig udgav sig
ell. udgaves for en anden, end han i
Virkeligheden var. Den nyere Opfattelse af
Falskforbrydelsen, hvorefter denne indskrænkes til kun
at omfatte Forfærdigelse eller Forfalskning af
visse særlige Genstande, der har Bet. som
Bevisbærere, navnlig Dokumenter i egl. Forstand,
kender ikke Begrebet p. F. som
Forbrydelseskategori. De Forhold, der tidligere betegnedes
saaledes, vil nu enten være straffri eller efter
Omstændighederne kunne straffes som
Bedrageri ell. som specielle Lovovertrædelser, f. Eks.
Benyttelse af en andens Legitimiationspapirer.
A. Gl.
Personifikation (gr.), et betydningsfuldt
poetisk Virkemiddel, der bestaar i, at Digteren
besjæler, personliggør, det livløse og gør det
med en saadan Energi, at vi følger ham. For
at P. skal være virksom og illuderende, maa
der i Tingen selv være et naturligt Motiv til
Besjæling, og dette er særlig Bevægelse, og
hvad der kan tydes som Bevægelse. Nøglen til
P. ligger i vor Natur som Dobbeltvæsener af
Sjæl og Legeme. Indre og ydre Erfaring lærer
os, at der ligger psykisk Liv til Grund for de
legemlige Bevægelser, og vi tyder andre
Menneskers Bevægelser og Miner som Udtryk for
Sjæl, overfører denne Tydning ved Analogi paa
Dyrene og derfra paa Planterne. Men ogsaa
det uorganiske besjæles. »Se, hvor Skyen fremad
iler — som en Fugl med Vinger paa«. Vi tyder
Linien som Udtryk for den Bevægelse, ved
hvilken den tænkes frembragt, og det sjælelige Liv,
der lægges ind i den, retter sig efter
Bevægelsens Form: Skoven strækker sig, Landet stiger,
Borgen hæver sig, Regnbuen springer frem o.
s. v. Og selv hvor Genstandene egl. ikke giver
noget Motiv til P., vil vi dog stundom under
Følelsens Højtryk lægge den Stemning, en Ting
kan vække i os, ind i denne: »den rare gamle
Stok. Selve Sproget er i dets Bygning dybt
personificerende.
Cl. W.
personlig Bemærkning. I den danske
Rigsdag, jfr Folketingets Forretningsorden af 1918
§ 30 og Landstingets af 1918 § 35, gælder det
som Regel, at Formanden skal give
Medlemmerne Ordet i den Orden, hvori de forlanger
det. Dog kan han herfra gøre Undtagelse m.
H. t. Ordførerne for de forsk. Grupper, ogsaa
for at lade forsk. Anskuelser afveksle med
hverandre ell. Meningsudvekslinger om bestemte
Punkter afsluttes, ligesom han kan give et
Medlem Ordet uden for Ordenen, for at fremsætte
en Berigtigelse ell. gøre en p. B. Nogen
absolut Ret til før sin Tur at faa Ordet for en
Berigtigelse i Form af en p. B. har et Medlem
dog ikke, og det er i Alm. yderligere en
Forudsætning, at der kun bliver Tale om en kort
Bemærkning. Ministrene derimod er i H. t.
Grl.’s § 58 altid berettigede til under
Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, hvad
enten det drejer sig om en kort p. B. ell. ikke.
K. B.
Personlighed. P. betegner 1) det samme
som Person ell. den Egenskab at være en
Person; 2) det, der særpræger hver enkelt Person;
3) det, der karakteriserer Mennesker, der er
særprægede, afviger fra Flertallet, specielt det,
der paa værdifuld Maade særpræger Personer,
som udmærker sig ved Viljeskraft ell. et rigt
indre Liv, ell. helst begge Dele. For saa vidt
Rigdommen ell. Styrken er af kunstnerisk, etisk
ell. religiøs Art o. s. v., tales der om en
kunstnerisk, etisk ell. religiøs P. Søren Kirkegaard
saa i den Rigdom af Modsætninger, der kunde
forenes til Enhed inden for Personen et Maal
for P.
Et karakteristisk Forhold ved den udprægede
P. er den Betydning, som den kan have for
Samtid og Eftertid. Hermed staar i Forbindelse,
at et indflydelsesrigt Menneske ofte betegnes
som en betydelig ell. betydende P. — En
offentlig P. er et Menneske, der i Kraft af
værdifuld P., Indflydelse, Stilling, Virksomhed,
hyppig Omtale i Dagspressen o. l. er kendt af
en ikke ringe Del af Befolkningen.
Edg. R.
personlig Ligning, se Ligning (astron).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
