- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
33

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - personlig Sandhed - Personne, Nils Edvard - Personregistre - Personret - Persontog - Personvogn - Persoon, Christian Hendrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


personlig Sandhed. Ved p. S. forstaar
Høffding (idet han viser tilbage til Poul Møller og
Søren Kirkegaard): »den Overensstemmelse
mellem Tanken og Personligheden, der
fremkommer ved, at Tanken mødes med levende
Tilslutning fra den centrale Personlighed, og
ved at dens Anerkendelse er Frugt af
Selvirksomhed, ikke af blind, passiv Modtagelse«. Det
man anser for sandt, skal for at være p. S.
være i Overensstemmelse med ens Følelsesliv
og ens Adfærd. »At hylde en Livsanskuelse er
ikke at vugge sig i visse Trosartikler, men at
leve og dø paa dem som det inderligste Tilhold,
man kan finde« (Høffding: »Etik« 3, 1905, S.
250).
Edg. R.

Personne, Nils Edvard, sv. Skuespiller
og Teaterhistoriiker, f. 15. Jan. 1850 i Sthlm.
P. var som jur. Student en beundret
Dilettantskuespiller i Upsala, han forlod derfor Studiet
og debuterede 20. Novbr 1876 som Robert
Savary i »Herr Perrichon’s Rejse« paa »Kungl.
Draimatiska Teatern« i Sthlm, hvor han med
Undtagelse af Sæsonerne 1904—07 har virket
hele sit Liv, ogsaa som Instruktør, Forstander
for Elevskolen og Direktør (Intendant;
1898—1904), og hvor han nu (1924) er den sv. Scenes
Doyen. Ved sit Humør og sin Vivacitet var P.
i udpræget Grad Lystspil- og Farceskuespiller,
men hans Forstand, Dannelse og Stilfølelse har
ogsaa sat ham i Stand til at løse betydelige
klassiske Opgaver som Shakespeare’s Malvolio,
Molière’s Scapin og Mascarille, Holberg’s Arv,
Beaumarchais’ Figaro. 1884 optraadte han med
sine Kolleger fra »Dramatiska Teatern« paa
Folketeatret i Kbhvn, 1890 spillede han bl. a.
sammen med Olaf Poulsen og Fru Hennings i
Kria, 1901 deltog han som Dr. Rank i »Et
Dukkehjem« i det skandinaviske Gæstespil i
Berlin. Ved Siden af sin omfattende
Skuespillergerning har P. arbejdet ivrigt for sin Stands
faglige Interesser, og han har foruden en Del
Oversættelser skrevet eit Værk i fem Bd
»Svenska teatern«, som behandler de sv. Sceners
Historie fra Gustaf III’s Tid til Slutn. af Karl
Johan’s Periode, en klar, smagfuld Oversigt,
hovedsagelig udarbejdet efter trykte Kilder.
Litt.: G. Nordensvan, »Svensk Teater«
II [Sthlm 1918]; J. Svanberg, »Kungl.
Teatrane« II [Sthlm s. A.]).
R. N.

Personregistre, officielle Fortegnelser over
Befolkningen, Tilgang og Afgang ved Fødsler
og Dødsfald, Flytning m. v. P. har deres
Oprindelse i Kirkebøgerne, der for flere Landes
Vedk. kan føres tilbage til 1. Halvdel af 16.
Aarh., for Danmark og Norge til Kirkeritualet
af 1685 (se Art. Kirkebøger).
Kirkebøgerne havde ikke alene deres Bet. som
Fortegnelse over udførte kirkelige Handlinger, men
fik i civilretlig Henseende, m. H. t.
Konstatering af Ægteskabs- og Slægtskabsforhold,
Alder, Arveret o. s. v., Anvendelse paa mange
Maader som den eneste autoritative Kilde.
Staten havde herved en stor Interesse i
Kirkebøgernes Førelse og har tidlig grebet
anordnende ind, i Frankrig c. 1600 ved at overdrage
det til særlige Embedsmænd, les greffiers, at
overvaage Førelsen af Kirkebøgerne. Herfra
gaar Udviklingen stadig stærkere i Retning af,
at Staten overtager Føringen af P. til
Afløsning af Kirkebøgerne, hvilket i Frankrig
gennemførtes under Revolutionen 1792, idet det
overdroges de borgerlige Myndigheder at føre
»Civilstandsregistre«. Bestemmelsen herom blev
optagen i code civil, Napoleon’s Lovbog for den
borgerlige Ret, og den her fastsatte Ordning
har siden været den gældende i Frankrig.
Herfra overførtes den til Italien, Belgien og
Holland og senere til Schweiz, Spanien m. fl.
Stater. I England gik Førelsen af Registrene
over til Statsmyndighederne ved en Lov af
1836, efter at der var kommet en stærk Kritik
frem over den Maade, hvorpaa de kirkelige
Myndigheder havde udført Hvervet. Endnu
fører Præsterne dog Vielsesbøger, men
Genparter heraf skal indsendes til Registrars Office,
det Kontor, hvor alle Indberetninger om
Vielser, Fødsler og Dødsfald samles. I
Tyskland var Forholdene ret forskelligartede, indtil
de ordnedes ved en Lov af 1875, der indførte
Civilstandsregistre efter fransk Forbillede.

I Danmark blev P. (Folkeregistre)
indførte ved Lov af 1924 og oprettede fra 1. Novbr
s. A., efter at Sagen havde været behandlet i
en Kommission, og efter at Kbhvn’s Kommune
allerede Aaret før havde oprettet et
Folkeregister; P. er herefter i Danmark
kommunale, idet dog flere Kommuner kan være
fælles om et. Registrene skal for samtlige
Kommunens Beboere indeholdte Oplysning om Navn,
Erhverv, Bopæl, Alder, Statsborgerforhold o.
s. v., og til Registrene skal anmeldes Fødsler,
Navngivelser, Dødsfald og Flytninger, ogsaa
indenfor Kommunens Grænser. Kirkebøgerne
er ikke hermed afskaffede, men de hertil
anmeldte Fødsler m. v. skal af den Myndighed,
der fører Kirkebøgerne, anmeldes til
Folkeregistret.
J. D.

Personret, den Del af Privatretten, der
særlig omhandler Retsevne og Handleevne
(derunder Myndighed og Værgemaal).
E. T.

Persontog kaldes i videste Betydning alle
Jernbanetog, der er bestemte til Befordring af
rejsende og deres Bagage samt sædvanligvis
ogsaa Post og Ilgods. Efterhaanden som
Trafikken har udviklet sig, har den krævet et stadig
større Antal Togarter, og Betegnelsen P. bruges
nu hyppigst kun om personførende Tog, der
holder ved alle ell. de fleste Stationer, og som
medfører alle ell. i det mindste de laveste
Vognklasser (se i øvrigt Jernbanetog).
G. K.

Personvogn, se Jernbanevogne, Side
14—22.

Persoon [pær’so.n], Christian
Hendrik
, Botaniker, f. i Capetown 1755, d. i Paris
1837, studerede Medicin og Naturvidenskab i
Leyden og Göttingen, blev senere Læge i
Paris. P. er især bekendt som Svampekender
og skrev flere værdifulde Værker om
Svampene; han var den første, der opstillede et
nogenlunde tilfredsstillende Svampesystem; en
stor Mængde Slægter og Arter af Svampe er
opstillede og benævnte af ham. Han gav sig
ogsaa af med Studiet af de højere Planter og
udgav en i sin Tid meget benyttet Synopsis
plantarum
og besørgede tillige 15. Udg. af Linné’s
Systema vegetabilium. Til Ære for P. gav den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free