- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
34

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Persoon, Christian Hendrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eng. Botaniker Smith en Slægt af Proteaceernes
Familie Navnet Persoonia.
C. R.

Perspektiv (mat.). Ved en Genstands P.
ell. perspektiviske Billede forstaas alm. dens
Billede (se Deskriptivgeometri) paa en
Plan, idet Sestraalerne udgaar fra et Øjepunkt
i endelig Afstand fra Billedplanen. Den
matematiske Teori for denne Afbildningsmaade, der
hyppig kaldes Linearperspektiv,
udvikles i Deskriptivgeometrien. Skal man tegne P.
af en Genstand, benyttes i Reglen Axonometri paa
samme Maade som ved Parallelafbildning. For
omvendt at kunne slutte nøjagtig fra et
perspektivisk Billede til Genstanden selv, maa man
kende Øjepunktets Stilling til Billedplanen; denne
angives ved Øjepunktets retvinklede Projektion
paa Billedplanen, Hovedpunktet, samt
ved Øjepunktets Afstand fra Billedplanen,
Distancen. En ret Linies Billede indeholder
Billedplanens Skæringspunkt med en Sestraale
parallel med Linien, hvilket kaldes liniens
Retningspunkt, Flugtpunkt,
undertiden ogsaa Forsvindingspunkt, fordi
Billedet af den Del af Linien, der ligger foran
Øjet, og altsaa er synligt for dette, ender der.
I en perspektivisk Afbildning løber følgelig
parallelle Liniers Billeder gennem samme Punkt,
Liniernes fælles Retningspunkt. En Linies
Beliggenhed er fuldstændig bestemt ved
Retningspunktet i Forbindelse med Liniens Spor, ɔ:
dens Skæringspunkt med Billedplanen. Paa
analog Maade er en Plan fuldstændig bestemt ved
Retningslinie og Spor. Beliggenheden af
et Punkt angives ved dets Billede og en Linie,
hvorpaa Punktet ligger. En Figur kan altsaa
fuldstændig bestemmes ved sit perspektiviske
Billede; Vinkler og Afstande kan findes ved
Drejning ind i Billedplanen, og Konstruktioner
i Figuren kan udføres. For at et perspektivisk
Billede skal virke illuderende, maa man
naturligvis vælge Øjepunktet paa hensigtsmæssig
Maade; at ved kunstnerisk Fremstilling
Perspektivlærens Forskrifter ikke følges nøjagtigt,
siger sig selv. Som Grundlæggere af henh. P.’s
Teori og dets Anvendelse kan nævnes Albrecht
Dürer og Guido Ubaldo del Monte (1545—1607).
Chr. C.

Perspektivkort, se Landkort.

Perspektivsnegl (Solarium), prosobranch
Havsnegl med lavt kegleformet Skal, hvis
Vindinger paa Undersidens Midte viger saa meget
fra hinanden, at der fremkommer en rummelig
Navle, gennem hvilken de ældre Vindinger
tydelig kan ses; dette Forhold, der imidlertid
ingenlunde er særegnet for P., skylder den sit
Navn. P. hører hjemme i de varme Have; en
af de mest kendte Arter er S. perspectivum
L., hvis Hjemstavn er Kina.
(R. H. S.). C. M. S.

Pérspektograf, et Apparat, ved hvilket man
kan tegne det perspektiviske Billede af en
Genstand, der er givet i dobbelt retvinklet Billede
(se Deskriptivgeometri).
Chr. C.

Perspiciller (lat. perspicere) kaldtes de
Kikkerter, Galilei lavede sig.

Persson, Göran, Søn af en Præst i Sala
i Västmanland, f. c. 1530, d. 1568, studerede i
Wittenberg og ansattes i Beg. af 1550’erne i
Gustaf I’s Tjeneste, træffes 1558 som: »Kongl.
Majestæts Sekretær«. S. A. er han gaaet over
i Tronfølgerens Tjeneste, og da denne 1560 blev
Konge, varede det ikke længe, før P. blev hans
første Raadgiver; af Erik adledes han og fik
betydelige Godsforleninger. At P. var en dygtig
og energisk Embedsmand er sikkert; paa den
anden Side kan der derimod ikke være Tvivl
om, at han ogsaa var hadefuld, hensynsløs og
grusom. Hos Kongen fik han stor Indflydelse,
men paadrog sig ved de tyranniske
Forholdsregler, han tilraadede ell. udførte, stort Had
blandt Folket, særlig blandt Adelen, som hvis
Fjende han alt for ofte viste sig. Ved den
Domstol, »den höga nämnd«, som Erik XIV
oprettede, var P. Prokurator, Aktor. Som saadan har
han en meget stor Del i, at den blev et Redskab
for Kongens lunefulde Tyranni. Med stor Kraft
og Grusomhed optraadte P. særlig i Opgørelsen
efter Hertug Johan’s Fængsling med dennes
Tilhængere. Stor Del har han ogsaa i Erik’s
haarde Fremfærd mod Nils Sture, og han
optraadte med stor Hadskhed ved det
beskæmmende Indtog i Sthlm., hvormed Nils Sture
vanæredes. Sikkert har P. ved sin Indflydelse paa
Kongen bidraget til at nære den sygelige
Mistænksomhed hos Erik, der resulterede i de
skrækkelige Mordgerninger i Upsala 1567
(Sture-Mordene). P. gjorde ved denne Lejlighed, hvad
han kunde for at give dem et Skin af
Lovlighed, idet han ved Udførelse af en Stænderdom
vilde lade det hele faa Karakteren af en
Henrettelse. Under Erik’s Sygdom og nedtrykte
Sindsstemning efter Sture-Mordene blev P.
anklaget for »den höga nämnd« og dømt skyldig i
flere grove Forbrydelser; men da Erik ved Beg.
af Aaret 1568 atter befandt sig i sin normale
Tilstand, erklærede han P. for uskyldig og tog
ham atter i sin Gunst. Ved Hertugernes
sejrende Fremrykning mod Sthlm. grebes P. inde
i Sthlm. og udleveredes, uden at Erik kunde
hindre det, til Hertugerne. Han blev nu Septbr
1568 efter umenneskelig Tortur henrettet. En
Søn af P. var Erik Göransson Tegel,
kendt som historisk Forfatter.
(A.S.). G.C.

Persson, Per, sv. Sprogforsker, f. 31. Decbr
1857, blev Student 1875, Dr. phil. 1886 og s. A.
Docent i klassiske Sprog ved Univ. i Upsala,
1895 Prof. Af hans betydelige og højt ansete
videnskabelige Produktion skal nævnes »Studien
zur Lehre von der Wurzelerweiterung und
Wurzelvariation« (i »Upsala Univers. Aarskr.«)
og »Beiträge zur indogermanischen
Wortforschung« (2 Bd 1912).

Persson, Peter Adolf, sv. Maler. f. 25.
Septbr 1862 i Skaane, d. 15. Jan. 1914 i Skaane.
P., der gik paa Sthlm’s Akademi og 1889 og 1896
studerede i Paris, malede især — redeligt og
med intim Forstaaelse — Skaanske Landskaber.
»Vinteraften« kom til Helsingborgs Mus., andre
til Malmö Mus. Paa den baltiske Udstilling i
Malmø 1914 saas bl. a. »Solen« med de kraftige
Farvevirkninger.
A. Hk.

per stirpes (lat.). efter Grene ell. Linier,
se in stirpes.
H. H. R.

Persuis [pær’syi], Louis Loiseau de,
fr. Musiker (1769—1819), var opr. Violinlærer
i Avignon, men kom 1787 til Paris, gjorde sig
der bekendt som Komponist af et Oratorium og



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free