Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perth (By i Skotland) - Perth (Hovedstad i Vestaustralien) - Perth Amboy - Perthes - Pertinax, Publius Helvius - Pertit - Pertinens - per tot discrimina rerum - Pertuis - Perturbation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
myrdedes 1437 (Rosetti: The King’s Tragedy). Paa
South Inch er et Fængsel, opr. bygget for fr.
Fanger 1812. — P., hvis Byprivilegier er fra
1153, afløste Scone som Skotlands Hovedstad
indtil 1482, da Parlamentet flyttedes til
Edinburgh. Robert Bruce, der 1311 erobrede Byen,
lod dens Fæstningsværker sløjfe; men Jakob II
lod Murene opføre paa ny. 1559 holdt
Reformationen sit Indtog med John Knox’ Forkyndelse.
I Gowrie Palace stiftedes 1600 den saakaldte
Gowrie-Sammensværgelse med det Formaal at
myrde Jakob VI. 25. Aug. 1618 udstedte en
gejstlig Forsamling de bekendte Perth-Artikler.
Efter Slaget ved Tibbermoor 1644 blev P.
indtaget af Markis Montrose og siden, 1651, af
Cromwell. Mange svære Epidemier og store
Stormfloder har hjemsøgt Byen. (Litt.:
Samuel Coven: The Ancient Capital of
Scotland [1904]).
G. G.
Perth [pə.þ], Hovedstad i Vestaustralien,
ligger ved Swan River, har siden Guldfundene
i Vestaustralien været i stærk Vækst og har
med Forstæder (1921) 154866 Indib., hvori dog
er medregnet Byens ret fjerntliggende
Havnestad Fremantle (25526 Indtb.) ved Swan Rivers
Udløb. P. er forbundet med Indlandet ved fl.
Jernhaner.
M. V.
Perth Amboy [’pə.þ-’ämbå^il], By i U. S. A.,
New Jersey, ligger ved Raritan Rivers Udløb i
Raritan-Bugten lige over for Sydenden af
Staten Island og har en god Havn, Skibsbyggerier
og anden Industri. (1920) 41707 Indb.
G. Ht.
Perthes [pærtæs], tysk Boghandlerfam. 1)
Friederich Christoph P., f. 21. April
1772 i Rudolstadt, d. 18. Maj 1843, oprettede 1796
en Boghandel i Hamburg, hvori han senere
optog sin Svigersøn Heinrich Besser under Firma
Perthes & Besser. Som en af Førerne for
Hamburgs og Nordtysklands Frigørelse fra de
Franskes Herredømme blev han nødsaget til at
flygte, hans Formue blev konfiskeret, og uden
Midler flakkede han med Hustru og Børn om paa
fremmede Steder, indtil Napoleons Fald tillod
ham at vende tilbage til Hamburg, hvor han,
da hans Formue atter var frigjort, optog sin
gamle Virksomhed. Men allerede 1822 overdrog
han Sortimentsboghandelen til Besser (Besser
& Mauke, nu Mauke Söhne) og flyttede Aaret
efter Forlaget til Gotha, hvor han bl. a.
fortsatte Udgivelsen af det monumentale Værk
Heeren og Ukerts »Geschichte der europäischen
Staaten« (fra 1819). Han organiserede den tyske
Boghandel og var med til 1825 at skabe
»Börsenverein d. deutschen Buchhandlung« i Leipzig. 1840
blev han Æresborger i Leipzig og Æresdoktor i
Filosofi ved Universitetet i Kiel, hvor han
samme Aar i Forening med Sønnen havde oprettet
et Forlag. Hans Søn, Andreas P. (1813—98)
forenede 1854 begge Forlag under Firma
»Friedrich Andreas Perthes«, som 1874 overgik til
Sønnen Emil P. (1841—1910) og siden 1889 er
et Aktieselskab. (Litt.: »Friedrich P.«, 3 Bd, 8.
Opl. 1896). 2) Justus, Farbroder til 1), f. 11.
Septbr. 1749, d. 2. Maj 1816, oprettede 1785 et
Forlag i Gotha under Firma »Justus Perthes«
med den Gotha’ske Hofkalender, som han
havde forpagtet af det Ettlingerske Forlag. Hans
Søn, Wilhelm P. (1793—1853) lagde Grunden
til det kartografiske Forlag ved Udgivelsen af
Kortværker af Heusinger, Stieler, Berghaus, v.
Sydow o. a., og fortsatte Udgivelsen af
Gothakalenderen, der 1826 var overgaaet til Forlaget
som Ejendom, og hvortil der senere sluttede sig
andre genealogiske Kalendere og
»Diplomatisches Jahrbuch«. Hans Søn, Bernhard
Wilh. P. (1821—57), grundlagde 1854 den
»Geografiske Anstalt« med de bekendte
»Mittheilungen«, som fra 1855—78 redigeredes af
Petermann. Fra 1881 er den sidstes Søn,
Bernhard P. (f. 1858), Indehaver af Firmaet.
Alex. S.
Pertinax, Publius Helvius, rom. Kejser
(192—93), havde før sin Regeringstiltrædelse
beklædt høje Embeder og udmærket sig som
Hærfører og Statholder. Til Kejser blev han valgt
efter Commodus’ Drah. Under sin Regering
støttede han sig paa Senatet og stillede sig i
Modsætning til Prætorianerne og de kejserlige
Frigivne. Han søgte at bringe Orden i Rigets
Finansforhold, men blev efter kun 3 Maaneders
Regering dræbt af Prætorianerne.
H. H. R.
Pertit (Perthit), se Feldspat.
Pertinens (lat.), Tilbehør, Appertinentier.
per tot discrimina rerum (lat.), »gennem
saa mange Farer«, Citat efter Vergil (Æneiden
I, 204).
H. H. R.
Pertuis [pær’tyi], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Vaucluse, ved Leze, en Biflod til
Durance, og Lyon-Banen, 4960 Indh. P. har en
Kirke fra 16. Aarh. og 2 gl. Taarne fra 13. og
14. Aarh., et Collège og driver Fabrikation af
Silketøjer, Lervarer og Olie.
(M. Kr.). E. St.
Perturbation (lat.). Bevæger en Klode sig
omkring en anden, idet de gensidig paavirker
hinanden efter Newton’s Lov, vil Banen blive
et Keglesnit; er der nok en Klode i Nærheden,
vil denne bringe Banen til at afvige fra den
elliptiske (parabolske ell. hyperholske)
Bevægelse. Denne Afvigelse kaldes P., og af de to
Kloder benævnes den ene den perturberte,
den anden den perturberende, den
tredje Klode bliver Centralkloden. Har man nu
givet disse 3 Legemers Beliggenhed og
Hastighed i et bestemt Tidsøjeblik, og man spørger
om Beliggenheden og Hastigheden til et opgivet
Tidsmoment, kalder man Løsningen af denne
Opgave Tre-Legemers-Problemet.
Hidtil er det ikke lykkedes den matematiske
Analyse at løse denne Opgave i sin Almindelighed.
Kun for det Specialtilfælde, at de 3 Legemers
gensidige Afstande staar i konstant Forhold til
hverandre under den hele Bevægelse, kan
Opgaven løses strengt. Men dette Specialtilfælde
kan deles i to Underafdelinger, 1) Kloderne
befinder sig paa samme rette Linie og vedbliver
dermed, 2) de 3 Legemer danner altid en
ligesidet Triangel. I begge Tilfælde bliver Banen et
Keglesnit (To-Legemers-Problem). I visse
specielle Tilfælde, f. Eks. naar en Komet kommer i
umiddelbar Nærhed af Jupiter eller en anden
af de store Planeter, kan P. blive saa store, at
den pertuberte Klodes Bane fuldstændig kan
forandres. Men hvis de to Legemers Masse er
meget lille i Forhold til det tredje Legemes, kan
man behandle denne Opgave matematisk. Og
dette Tilfælde er af stor Betydning i vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
