- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
40

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peru

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tynde Bjergluft. Det talrigste Indianerfolk er
Quechuaerne, hvis Sprog endnu tales af en stor
Del af Indb. i P. Mod SØ. ved Titicaca Søen
lever ogsaa Aimaráer. De uciviliserede
Indianere i Montañaen levede indtil de sidste
Aartier ganske uforstyrrede, men det ved
Automobilindustriens Vækst stærkt forøgede Forbrug
af Kautsjuk bar foragt disse Egne ind under
Verdenshandelens Domæne, og
samvittighedsløse Agenter for Kautsjukfirmaerne har tvunget
Indianerne ind i en Art Slaveri for at udnytte
dem som Kautsjuksamlere. Landbrug
sysselsætter den største Del af Befolkningen. I
Kystlandet anvendes c. 50 Floder til Overrisling, og
der dyrkes c. 250000 ha overvejende med
Sukkerrør. Desuden dyrkes Bomuld og Ris. I
Højlandet dyrkes Majs, Hvede, Byg, Quinoa og
Kartofler. Kvægavlen er betydelig og udnytter
især Punaens Græsgange. Der holdes Hornkvæg,
Faar, Lamaer og Alpacaer. I Montañaen dyrkes
smaa Mængder af Kaffe, Kakao, Bomuld og
Sukker, dens Hovedprodukt er den Kautsjuk, der
vindes af vildtvoksende Træer og væsentlig
udføres over Iquitos og videre Ø. paa ad
Amazonfloden. Bjergværksdriften er af meget stor Bet.
De vigtigste Sølvminer findes i Østcordilleren og
i Egnen om Cerro de Pasco. Sølvproduktionen
beløb sig 1921 til 1,6 Mill. £ St., medens der
vandtes Kobber for 2,2 Mill. £ St. I Kystlandet
vindes Petroleum (1921 for 3,6 Mill. £ St.). Andre
vigtige Produkter er Vanadin (1920 for 0,9 Mill.
£ St.) og Kul (1921 for 0,4 Mill. £ St.). Guano
vindes paa Øen Lobos de Afuera og paa nogle
Steder paa Fastlandet. Udførselen havde 1921
en Værdi af 157 Mill. Soles (10 Soles = 1 £ St.)
mod 353 Mill. Soles 1920. Der indførtes 1921
Varer til en Værdi af 155 Mill. Soles, 1920 for
184 Mill. Soles. Der udføres navnlig Sukker og
Bomuld. Langt ringere Bet. har Kobber og
Petroleum. Der indføres navnlig
Industriprodukter. Næsten hele Handelen foregaar med
England og de forenede Stater. Handelsflaaden
bestaar (1920) af 15 Dampere med 14248 t og 37
Sejlskibe med 23368 t samt 108 Smaafartøjer
med 2915 t. 1919 fandtes 555 km Veje, som var
passable for Automobiler, samt 3174 km
Jernbaner, hvoraf 2216 km Statsbaner. Siden 1921
har Marconi Selskabet overtaget Post- og
Telegraftjenesten i 25 Aar. Der findes 326
Telegrafstationer og 14107 km Linier. Undersøiske
Kabler forbinder P. med Chile og Ecuador. Endelig
findes 19 Stationer for traadløs Telegrafering.
Der findes (1920) 723 Posthuse og ekspederedes
26,3 Mill. Breve og Pakker til Indlandet, 7,1 Mill.
Forsendelser til og fra Udlandet. I den
nordøstlige Del af Landet danner Amazonfloden en
sejlbar Vandvej. Møntenhed er 1 Libra = 1 £
St. à 10 Soles à 100 Centavos. Det metriske
System bruges overalt undtagen af Toldvæsenet.

Forfatning. I Spidsen for Staten staar en
Præsident, valgt paa 5 Aar. Genvalg kan først
finde Sted andre 5 Aar efter. Der er to
Vicepræsidenter. Alle vælges ved direkte Valg.
Præsidenten udøver sin Magt gennem
Ministerierne for indre Sager, for Hær, Flaade,
udenrigs Sager, Religion og Undervisning,
Finanser og offentlige Arbejder. Der er 5 Ministre,
soin besørger et ell. to Ministerier. Der er 19
Departementer, delt i 110 Provinser, og desuden
3 Provinser uden for Departementerne.
Provinserne deles i 930 Distrikter. Den lovgivende
Magt udøves af et Senat paa 35 Medlemmer og
et Deputeretkammer med 110 Medlemmer.
Baade Senatorer og Deputerede vælges ved
direkte Valg. Statens Religion er den katolske,
men der er Religionsfrihed. I Spidsen for
Kirken staar en Ærkebiskop, 13 Biskopper, 2
apostoliske Vikarer og 2 apostoliske Præfekter.
Kirker og Klostre er Statens Ejendom. Siden
1897 kan Ikke-Katolikker indgaa borgerligt
Ægteskab. 1921 indførtes Skoletvang med gratis
Undervisning for Børn fra 7—14 Aar. Der findes
(1920) 3338 Folkeskoler med 5059 Lærere og
194701 Elever, 29 højere Skoler med 372 Lærere
og 6669 Elever, et Univ. i Lima, grundlagt 1551,
med 5 Fakulteter og 1308 Studenter. Desuden
findes Univ. i Arequipa, Cuzco og Trujillo. 1921
oprettedes et Antal tekn. Skoler. Videnskabelige
Studier drives ikke. Der findes i Lima en
Højesteret med 11 Dommere valgt af Kongressen
efter Regeringens Forslag. Højesteret udnævner
Overretternes Dommere, disse Underretternes.
Skatteopkrævningen er bortforpagtet til et
Aktieselskab. Statens Indtægter var 1922 61,6
Mill. Soles, Udgifterne 68,3 Mill. Soles.
Statsgælden beløber sig (1921) til 78,4 Mill. Soles.
Der er alm. Værnepligt, men kun et mindre
Antal af de udskrevne faar en egl. militær
Uddannelse. Restem danner Lokalbatailloner, der
kun holder Øvelser om Søndagen. Landet deles
i 5 Militærdistrikter, af hvilke de 4 danner hver
en Division med to Regimenter Infanteri, hver
paa 2 Batailloner og 1 Maskingeværkompagni.
Desuden hører til hver Division et Kompagni
let Infanteri, som kan gøres beredent, et
Ingeniørkompagni, en topografisk Sektion, en
Lægeafdeling, en Kommissariatsektion, 1—2
Regimenter Kavalleri, et Regiment Bjergartilleri. Det
femte Distrikt omfatter Landet omkr.
Amazonfloden og har kun lokale Garnisoner, anbragt
paa strategiske Punkter. Fredsstyrken er 8000
Mand, og desuden er der et Gendarmeri paa
8000 Mand. I Lima findes Generalstaben og
Flyverkorpset. Marinen bestaar af to gl. Krydsere,
en Hjælpekrydser og en Eskadre af
Kanonbaade paa Amazonfloden. Den milit. Uddannelse
ledes af fr. Officerer, Marineofficerernes
Uddannelse ledes af Amerikanere.

Historie. Ved Opdagelsestiden var P. en
Del af det store Incarige (s. d.), som, strakte sig
fra det nuv. Colombias Sydgrænse til langt ned
i Chile. Opdagelserne begyndte med, at
Andogoya 1522 foretog en Rejse til Mundingen af Rio
Biru, efter hvilken Landet senere fik sit Navn.
1524 afgik Francisco Pizarro fra Panamá paa
et nyt Togt, men naaede kun lidet S. f.
Ækvator, og heller ikke ved et senere Togt, som han
foretag sammen med Diego de Almagro,
lykkedes det at sætte sig fast i P. Først da Pizarro
havde faaet fornøden Støtte fra Spanien,
lykkedes det ham (1531) at sætte sig fast i det
nordlige P., hvor han grundede Kolonien Piura.
I P. var Incaen Huaynas Capac død to Aar i
Forvejen og var blevet efterfulgt af sin Søn
Huascar, medens en anden Søn Atahualpa var
blevet Hersker i Quito. Huascar fordrede af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free